English as a lingua franca in Danish export businesses: On the choice of foreign language communication strategies in Danish businesses exporting to the Russian market

Anna Timofejeva

Student thesis: Master thesis

Abstract

Denne kandidatafhandling omhandler de danske eksportvirksomheders håndtering af de fremmedsproglige aspekter af deres aktiviteter i Rusland. Opgaven tager afsæt i Sonja Vandermeerens terminologi om fremmedsproglige strategier, nemlig standardiserings- vs. tilpasningsstrategier, hvor standardisering dækker over brugen af engelsk som lingua franca (ELF), og tilpasning indebærer et bevidst valg af den udenlandske forretningspartners sprog (Vandermeeren, 1998, s. 38, citeret i Verstraete-Hansen, 2008, s. 29- 30). Tidligere undersøgelser som ELISE (2000), ELAN (2007) og Hvad skal vi med sprog? (2008) har vist, at danske virksomheder i stort omfang benytter ELF i international samhandel og at værdien af fremmedsproglige kompetencer (på nær engelsk) er stærkt undervurderet i det danske erhvervsliv. Dette er måske ikke så overraskende set i lyset af, at Danmark primært handler med de engelsktalende, tysktalende og skandinaviske markeder. Derfor var det interessant at undersøge, hvordan eksportørerne håndterer den sproglige dimension af deres aktiviteter på et marked, som sprogligt og kulturelt er mere fjernt og hvor engelske kompetencer ikke er en selvfølge. Det russiske marked er valgt som eksempel på et sådant marked i denne afhandling. Som udgangspunkt antages det, at en virksomheds valg af en kommunikationsstrategi kan være betinget af blandt andet virksomhedens størrelse, branche, det specifikke eksportmarked og virksomhedens opfattelse af hvor betydningsfuldt og attraktivt markedet er. Derudover antages det, at hvis en dansk virksomhed står over for et attraktivt marked, som hverken er et engelsktalende land eller et land, som traditionelt kan betragtes som en stærk bruger af engelsk, vil virksomheden være mere tilbøjelig til at anvende tilpasningsstrategien frem for ELF, og at virksomheden som resultat kan opnå større succes på markedet. Afhandlingen er baseret på en analyse af primært kvantitative data fra den elektroniske spørgeskemaundersøgelse De danske eksportvirksomheders fremmedsproglige strategier for det russiske marked. Undersøgelsen blev gennemført i foråret 2009 og omfattede 79 virksomheder. Blandt afhandlingens vigtigste indsigter kan fremhæves: • På trods af eksportørernes overvejende positive opfattelser af det russiske markeds attraktivitet og betydning og indikationer på, at mange oplever markedet som mere vanskeligt at bearbejde i forhold til andre markeder, er det kun 38% der er i besiddelse af russiske kundskaber, hvoraf flere kun har ”lidt kendskab til russisk”. Engelsk er det der bliver brugt oftest i alle kommunikationssituationer (mundtlige såvel som skriftlige). • Selve begrebet fremmedsproglige kommunikationsstrategier er langt fra veletableret blandt eksportørerne – de færreste har gjort sig overvejelser om en kommunikationsstrategi eller foretaget et bevidst valg af kommunikationssproget, heller ikke når der er tale om ELF. I de fleste tilfælde er ELF blot en ”standardindstilling” for international kommunikation, hvis hensigtsmæssighed ikke bliver taget op til en kritisk vurdering. På den baggrund vurderes, at respondenternes håndtering af de sproglige aspekter ikke kan betegnes som standardiserings- eller tilpasningsstrategier. I stedet bliver der identificeret 7 sproglige fremgangsmåder eller linguistic practices (LPs), hvor LP #1 er den fremgangsmåde, der muliggør den højeste sproglige imødekommenhed og tilpasning, og LP #7 – den laveste eller endda ingen. • LP #7 (brug af ELF, ingen medarbejdere med russiske kundskaber, sjælden eller ingen brug af tolke/oversættere) er den oftest brugte fremgangsmåde (27%), efterfulgt af LP #4 (eget salgskontor i Rusland, men ingen medarbejdere med russiske kundskaber herhjemme i Danmark) (18%), LP #5 (brug af russiske agenter, kommunikationssproget er engelsk) (17%), LP #3 (medarbejdere med både russiske og engelske kundskaber, lejlighedsvis brug af tolke/oversættere) og LP #6 (ingen medarbejdere med russiske kundskaber, men hyppig brug af tolke/oversættere til specifikke opgaver) er på fjerdepladsen med 15% hver. LP #1 (medarbejdere med russiske kundskaber herhjemme i Danmark samt et salgskontor i Rusland) og LP #2 (medarbejdere med gode russiske kundskaber herhjemme i Danmark, al kommunikation foregår på russisk) anvendes kun af henholdsvis 5% og 4%. • Der er visse sammenhænge mellem de forskellige LPs og variablerne størrelse, branche og markedets attraktivitet og betydning. Det er dog ikke alle sammenhænge, der er lige stærke, hvilket indikerer, at andre faktorer, som afhandlingen ikke behandler, kan spille en rolle. • Analysen indikerer, at der også kan være en sammenhæng mellem eksportørernes LPs og deres succes på det russiske marked. For eksempel giver virksomhederne med den laveste grad af sproglig tilpasning (LP #7) udtryk for at være mindst tilfredse med deres resultater, og deres salgsandele, som kan henføres til det russiske marked, er mærkbart lavere end andres. Dette indikerer, at der for eksportørerne kan være en økonomisk begrundelse for at tillægge forskellige fremmedsproglige kompetencer større værdi og integrere dem i planlægningen af deres eksportaktiviteter.

EducationsMA in International Business Communication (Intercultural Marketing), (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2010
Number of pages103