Cupla Focail: National identity and language in Ireland

Monica Belling Lambert

Student thesis: Master thesis

Abstract

Irland har en særlig sprogsituation, idet deres nationalsprog samtidig er et minoritetssprog. Kun tre procent bruger irsk som deres primære kommunikative sprog, resten taler engelsk. På trods af det lille antal, der har irsk som hovedsprog, spiller sproget en stor rolle i Irland. Siden den irske selvstændighed fra engelsk kolonisering i 1922 har man forsøgt at genoplive det irske sprog, dog uden stor succes. Irsk er fortsat obligatorisk fag i skolen. Der er en irsk tv-kanal, irske stednavne samt diverse Cupla Focail, som sniger sig ind i sproget hist og her. Cupla Focail er irsk og betyder ’et par få ord’, og det er netop disse, der bedst beskriver størstedelen af den irskes befolkning forhold til det irske sprog. Dette faktuelle ringe kendskab til sproget og det begrænsede sprogbrug indikerer, at sproget er primært symbolsk, og dens værdi skal findes heri. Dette speciale afdækker det irske sprogs betydning for den irske nationale identitet. Specialet analyserer det irske sprogtab og ser det som et resultat af kolonisering, emigration og det engelske sprogs status som globalt ’lingua franca’. Det nuværende irske sprogbrug kan ses ud fra forskellige diskurser. Den første er en nationalsprogs-diskurs, som beskæftiger sig med sprogets status. Denne kommer særligt til udtryk gennem det statslige apparat og derved via forfatning, lovgivning og politiske erklæringer. Den anden omhandler en kultur-diskurs, der ser det irske sprog som værende vigtigt i sig selv ud fra en kulturel forståelse. Den tredje diskurs omhandler en minoritetssprog-diskurs, som er relateret til den faktuelle irsktalende befolkning. Den kommer især til udtryk i en EU kontekst, hvor sproglig mangfoldighed vægtes højt. Den sidste diskurs relaterer sig til det irske sprog som værende dødt og derfor ikke anerkendende overfor sprogets andre værdier end de kommunikative. De første tre diskurser er de mest brugte i Irland, da 89 procent af befolkningen ser det irske sprog som værende meget vigtigt. Ydermere kan de første to diskurser eksistere i samhørighed med et symbolsk sprog. Specialet belyses ud fra tre teoretiske tilgange til nation, identitet og sprog. Disse er konstruktivisme, essentialisme og etnosymbolisme. Specialet finder, at dele af alle tre teorier kan drages i brug for at beskrive det irske tilfælde. Den teori, der dog bedst kan bruges til at forklare den irske sproglige situation i relation til deres nationale identitet, er etnosymbolismen. Etnosymbolismen opfatter national identitet som foranderlig, men forandringen sker ud fra en genfortolkning af nationens rødder, der foretages af de forskellige generationer. Det irske sprog, kan i den sammenhæng, ses som en genfortolkning, hvor sproget bliver tildelt en symbolsk værdi i en nutidig kontekst. Grunden til at irerne holder fast i deres sprog skal ses i lyset af dets betydning af national identitet. Sproget fungerer som en markør for den gæliske etnicitet og adskiller dermed irerne fra andre nationer og folkefærd. Dette skal især ses i forhold til koloniseringen. Irerne har et behov for at differentiere sig selv fra England og dets kultur. En måde at opnå dette på er gennem det irske sprog. Den nationale identitet er derfor påvirket af at være ekskluderende overfor Irlands ’Anden’ nemlig England. Specialet konkluderer, at det irske sprog er et vigtig symbol på den irske nationale identitet, det er derfor vigtigt at bevare, på trods af dets begrænsede funktionalitet. På en etnosymbolsk vis findes der dog også andre ‘ethnies’ end sprog, der tilsammen udgør den irske identitet. Disse elementer er etnicitet, fælles historie og myter samt katolicismen, der sammen med sprog danner grundlaget for den irske nationale identitet.

EducationsMA in International Business Communication (Intercultural Marketing), (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2011
Number of pages66