Why was Lisbon rejected when Nice was eventually ratified? Hvorfor blev Lissabon forkastet, når Nice endte med at blive ratificeret?

Mette Mørk Andersen

Student thesis: Master thesis

Abstract

Den Europæiske Unions (EU) seneste traktat, Lissabon-Traktaten, blev den 12. juni 2008 forkastet af de irske vælgere. 53,4 procent af vælgerne stemte nej til traktaten, hvorimod 46,6 procent stemte ja til traktaten. Det var anden gang, at irerne stemte nej til en EU-traktat. Irerne havde været igennem to folkeafstemninger i forbindelse med ratificeringen af Nice-Traktaten i 2001, hvor de stemte nej (53,9 mod, 46,1 for), og i 2002, hvor de stemte ja (62,9 for, 37,1 mod). Det essentielle spørgsmål i Irland var: Hvorfor blev Lissabon forkastet, når Nice endte med at blive ratificeret? Det umiddelbart mest bemærkelsesværdige ved resultatet i 2008 var, at nejsiden var vokset med 300.000 stemmer i forhold til de tidligere afstemninger vedrørende Nice-Traktaten. Resultatet afspejlede forskelle mellem Niceafstemningerne og Lissabon-afstemningen. Resultatet reflekterede først og fremmest, at euroskepsis må anses for at være en permanent del af Irlands forhold til europæisk integration i 2008. Irerne har altid udtrykt en høj støtte til EU, men til gengæld har de samtidig udtrykt en lavere grad entusiasme for europæisk integration. Den høje støtte er knyttet til økonomisk integration, hvorimod den lavere entusiasme er knyttet til politisk integration. Den lavere entusiasme er udtryk for euroskepsis og modstand mod politisk integration med centralisering som endemål. Yderligere kan den lave entusiasme forbindes til en stærk national identitet. 59 procent af irerne føler sig udelukkende irske. Irland er blevet en stærk selvstændig nation delvist på grund af den økonomiske velstand oplevet under medlemskab. Denne stærke selvstændighedsfølelse har styrket den irske nationale identitet og mindsket irernes opbakning til politisk integration i EU. Forskellen mellem den høje støtte og lavere entusiasme udgør spillerummet for en kampagne, og kampagnen er essentiel i Irland i forbindelse med en folkeafstemning vedrørende en EU traktat. Nej-side aktørerne var styrket i deres 2008 kampagne i forhold til 2001 og 2002 kampagnerne på grund af den liberale gruppe Libertas. Libertas bragte massiv økonomisk opbakning til nej-siden og var så velorganiseret, at organisationen kunne sætte dagsordenen på væsentlige punkter i 2008 kampagnen. Desuden tiltrak Libertas en ny type stemme ved ikke at være en typisk socialistisk gruppe på nej-siden, men derimod en liberal gruppe. Ifølge Libertas selv modsatte organisationen sig ikke EU-samarbejdet generelt, men var blot imod Lissabon-Traktaten og yderligere politiske integration. Dette stemte overens med mange ireres holdning til EU-samarbejdet. Ja-siden satte ikke dagsordenen i kampagnen op til folkeafstemningen. Tværtimod befandt ja-side aktørerne sig i en defensiv position på grund af en forsinket start på kampagnen. Den tidligere regeringsleder gik af i starten af maj, og inden da nåede nej-siden at udfylde det politiske tomrum med sine argumenter. Ja-siden havde svært ved at modargumentere argumenterne fremsat af nej-siden, og regeringen blev på grund af svære forhandlinger med fagforeninger i de sidste uger af kampagnen forhindret i at spille en optimal rolle. Der var et hav af emner, der blev præsenteret i valgkampagnen. Fællesnævneren for emnerne var, at de i sidste ende handlede om den irske nationale identitet og om suverænitetsafgivelse. Nej-siden satte denne dagsorden på områder, der lå irernes hjerter nær. Det lykkedes ikke for ja-siden at overbevise størstedelen af vælgerskaren om, at Lissabon-Traktaten ikke ville medføre yderligere suverænitetsafgivelse på essentielle områder for irsk medlemskab. Et væsentligt element i Lissabon-kampagnen var irernes viden om traktaten. Irerne havde en ringere viden om Lissabon-Traktaten end de tidligere havde haft om Nice-Traktaten. Dette gjorde den irske vælgerskare mere modtagelig for indtryk og udviklingen af selve kampagnen, som nej-siden som nævnt styrede via sin dagsorden. Irske politikere står over for en udfordring, som folkeafstemningen i 2008 har cementeret. De skal forholde sig til den voksende euroskepsis i Irland og definere Irlands nuværende forhold til EU.

EducationsMA in International Business Communication (Intercultural Marketing), (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2008
Number of pages58