Green Growth in Latin America: A legitimate approach to clean-tech exports

Niels Utoft Andersen

Student thesis: Master thesis

Abstract

Dette projekt fokuserer på at oversætte komplekse problemstillinger og abstrakte teoretiske begreber til håndgribelige, strategiske anbefalinger. En virksomheds sociale ansvar og legitimitet er teoretisk set luftige – næsten torturerede – begreber som er svære at arbejde med. Ikke desto mindre argumenterer denne afhandling for at danske virksomheder med fordel kan vinde markedsandele på verdens vækstmarkeder, netop gennem strategisk arbejde med legitimitet. Siden vedtagelsen af klimaaftalen i Paris i efteråret 2015 har grøn vækst fyldt mere på den globale dagsorden end nogensinde før. Danmark, som i år 2050 forventer at køre udelukkende på ren, vedvarende energi, står til at kunne styrke sin anerkendte grønne sektor gennem øget eksport af klimateknologi og knowhow. For andre lande giver udsigten til grøn vækst mindre anledning til jubel. Vækstøkonomier, eller emerging markets, har kæmpet hårdt og længe for de eftertragtede vækstrater der gør dem relevante på den globale scene. B’et i BRIK landende, Brasilien, kunne ifølge Verdensbanken prale af en gennemsnitlig vækst i BNP på 4,5 procent i perioden mellem 2006-2010, hvor også 29 millioner mennesker blev løftet ud af fattigdom og ind i middelklassen. Hvilken rolle spiller grøn vækst da i lande som Brasilien? Skal økonomisk vækst ofres for grøn omstilling, eller findes der et alternativ? Brasilien har længe været en udtalt fortaler for grøn omstilling, hvis energipolitik ligeledes har høstet roser for sin imponerende andel af vedvarende energi. I 2012 fik landet hele 82,5 procent af sin elektricitet fra vandkraft. Hvorvidt man kan tale om grøn vækst er dog i sidste ende et spørgsmål om legitimitet. Siden regeringen annoncerede planer om at udvide kapaciteten for vandkraft gennem opførelsen af enorme dæmninger i Amazonas, er kritikken haglet ned over regeringen og de konsortier af multinationale selskaber der opfører vandkraftværkerne. Dette kontrovers har dannet rammen for en undersøgelse af hvordan legitimitet skabes og fastholdes diskursivt imellem interessenter i den Brasilianske energisektor. Regeringen og andre fortalere for vandkraft har fremhævet behovet for at imødekomme en stigende efterspørgsel på energi, samt hvordan vandkraft er den ’naturlige’ løsning givet landets store floder i Amazonas’ regnskove. Modstandere har påpeget de sociale og miljømæssige omkostninger ved sådanne dæmningsprojekter, som de hævder vil fælde store dele af regnskovene, udlede skadende metangasser og forflytte tusinder af mennesker fra deres oprindelige bopæl. Ydermere argumenteres der for, at klimaforandringer gør vandkraft ineffektivt, da ekstrem tørke underminerer dæmningernes evne til at levere den lovede energi. Undersøgelsen har således påvist en sammenhæng mellem interessenters argumentation og den endelige legitimitet af energipolitikken. Ved konsekvent henvisning til energisikkerhed og den eftertragtede økonomiske vækst lykkedes det længe regeringen og koalitionerne af private og statsejede virksomheder at fastlåse debatten i en enten-eller-diskurs: ville man have vandkraft eller ville man undvære energi? Dette studie har vovet den påstand, at danske cleantech virksomheder med de rette produkter og klimaløsninger kan konstituere en brobyggende diskurs i den fastlåste energidebat i Brasilien og dermed promovere energieffektivitet og grøn vækst som et alternativ til vandkraft. Hertil kræves en strategi for adressering af de forskellige former for legitimitet der skabes og nedbrydes gennem argumentation i debatten. Analysen trækker derfor på førende litteratur på området, som opstiller tre typer retorik – den strategiske, institutionelle og dialogiske retorik, der henholdsvis giver pragmatisk, kognitiv og moralsk legitimitet. Undersøgelsen har diskuteret og påvist nødvendigheden af potentielt at implementere alle tre retoriske strategier på samme tid for dermed at adoptere den såkaldte paradox approach. Kontrasterende krav fra en lang række interessenter byder en virksomhed at bruge flere strategier simultant, selvom disse måtte sende modstridende signaler. Undersøgelsen er resulteret i udarbejdelsen af the Response Strategy Framework, som er en model for ’mapping’ af diskurser og de tilhørende retoriske strategier for legitimitet. Hvorvidt grøn vækst som det kendes i Danmark har en fremtid som et nyt legitimt paradigme for vækst og grøn omstilling i Brasilien kan stadig diskuteres. Til gengæld har den politiske og økonomiske krise anno 2016 åbnet op for alternative diskurser vedrørende energi- og klimaløsninger.

EducationsMA in International Business Communication (Intercultural Marketing), (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2016
Number of pages77