Exposure Draft 2013/06 effekt for den regnskabsmæssige behandling af leasing for leasingtager

Christine Lund

Student thesis: Diploma thesis

Abstract

Gennem de senere år har leasing vundet større indpas hos virksomhederne til brug for finansiering. Som følge af det stigende omfang af leasingkontrakter, er en korrekt og gennemsigtig regnskabsmæssig behandling mere nødvendig end nogensinde før. IAS 17, hvor den regnskabsmæssige behandling af leasing er beskrevet, er blevet beskyldt for ikke at opfylde generalklausulen om et retvisende billede. Dette er fordi de operationelle leasingaftaler, der i mange af tilfældene opfylder begrebsrammens definition på aktiver og forpligtelser, ikke indregnes i balancen. Regnskabsbruger skal dermed reformulere årsrapporten og indregne de operationelle leasingaftaler for at lave de mest retvisende analyser af regnskabet. Oplysningskravene i henhold til IAS 17 bevirker dog, at regnskabsbruger ikke har alle oplysninger til indregningen, hvorfor det er nødvendigt at lave estimater. Grundet kritikken af IAS 17 er bestyrelserne FASB og IASB gået sammen om at udarbejde en konvergeret ny standard for leasing. Den mest betydningsfulde ændring ved den foreslåede nye standard er, at alle leasingaftaler skal indregnes i balancen. Dette vil stille større krav til, at definere hvornår der er tale om leasing. Derfor er det meget vigtigt, at der ikke opstår en ny ”gråzone” i forhold til servicekontrakter, hvor de kan blive en måde at undlade indregning af aktiver og forpligtelser i balancen. Der er udarbejdet ny definition, der tager udgangspunkt i kontrollen af aktivet. Derudover gør det op med klassifikationen af operationelle og finansielle leasingaftaler, og har i stedet indført den dobbelte tilgang til leasing med Type A og Type B leasing. Forslaget ED/2013/6 ligger dermed vægt på vurderingen af, om der er tale om en leasingkontrakt, mere end at klassificere typen af leasing. Det vil få signifikant betydning for balancesummen for virksomheder, der har store operationelle leasingaftaler. Dette vil stille større krav til at regnskabsbrugeren sætter sig ind i den nye regnskabspraksis, så de ikke påvirkes af den store ændring i nøgletallene, som alene er grundet regnskabstekniske årsager. Det kan dog få betydning for de virksomheder, som aktivt har forsøgt at skabe et mere positivt regnskab ved at slanke balancen. Men det må alt andet lige vurderes som en forbedring af nytteværdien, at disse aktiver og forpligtelser med ED/2013/6 kommer med i regnskabet, når virksomheden forventer, at aktivet vil skabe værdi. Det kan konkluderes, at effekten af ED/2013/6 vil få stor betydning for den regnskabsmæssige behandling for leasingtager. Kritikpunkterne ved IAS 17 vil være helt eller delvist afhjulpet af forslaget. Forslaget vil i højere grad give et mere retvisende billede, da det er i større overensstemmelse med begrebsrammen, når alle leasingaftaler bliver indregnet i balancen. Der bliver dermed gjort op med den komplekse klassifikation af leasingaftaler samtidig med at oplysningskravene giver regnskabsbrugerne mere viden om den finansielle stilling, hvilket vil forbedre deres analysegrundlag. Dog er der fortsat udfordringer for helt klart at definere, hvornår en leasingaftale bliver adskilt fra service. Den dobbelte tilgang til leasing har fået meget kritik, og den regnskabsmæssige behandling virker fortsat for kompleks til at den kan udføres konsekvent i praksis. Dermed konkluderes, at ED/2013/6 er en forbedring af den regnskabsmæssige behandling af leasing for leasingtager, da den vil skabe et mere retvisende billede. Det kræver dog stadig mere arbejde og præcise afklaringer før en endelig standard kan implementeres.

EducationsGraduate Diploma in Financial and Management Accounting, (Diploma Programme) Final Thesis
LanguageDanish
Publication date2014
Number of pages88