Consumers and Media: A Qualitative Study of How the Practice of Watching Films Has Changed

Christine Westermann Madsen

Student thesis: Master thesis

Abstract

Gennem de sidste årtier har medier, så som film, tv, bøger, osv., undergået en intensiv udvikling i takt med at teknologien er skredet drastisk fremad. En af konsekvenserne er digitaliseringen, som for alvor har sat sine spor på flere medie relaterede industrier, fx filmindustrien og musikindustrien. Det har været en proces som forbrugerne hurtigt har kunne nyde godt af. De har oplevet større udvalg og frihed, og fået indflydelse på områder som tidligere kun var forbeholdt fx filmfolk. Filmindustrien har virkelig oplevet en rivende udvikling de seneste årtier, både i forhold til produktionen og konkurrenter, men mindst lige så meget, hvis ikke mere, i forhold til distributionen af film og samarbejdet med udbydere. Streaming tjenesterne må for alvor siges at have gjort sit indtog og det nyder forbrugerne på mange måder godt af, men samtidig må det også påvirke måden man ser film på og hvorfor man gør det.
Denne afhandling har til formål at undersøge netop hvordan forbrugerne har taget imod de muligheder som den teknologiske udvikling har bragt med sig, ved at undersøge hvordan de ser film, hvad der motiverer dem og ydermere, hvor højt det sociale aspekt vægtes. Dette undersøges ved hjælp af semistrukturerede interviews med henholdsvis to forskellige alderssegmenter; et yngre segment, som kan beskrives som ’digital indfødte’ og et ældre segment, der til dels er valgt på grund af den manglende forskning fortaget med denne aldersgruppe og derudover netop fordi de ikke er ’digital indfødte’, men er vokset op og har levet en stor del af deres liv uden alle de nye teknologier og medier vi ser i dag. Afhandlingen arbejder indenfor det fortolkende paradigme og fokuserer meget på den enkeltes fortælling og måden den enkelte anskuer verdenen.
Der var forud for interviewene blevet udvalgt specifikke kategorier baseret på relevant teori (’uses and gratifications apporach’), dette var blandt andet med til at gøre interviewene mere struktureret og gjorde den efterfølgende analyse nemmere at gå til. Den indsamlede data blev grundigt analyseret og man fandt frem til at de fire kategorier alle var tilstede, men to af dem stod mere frem: ’diversion’ og ’socialisation’. Derudover blev der fundet en del forskelle på de to segmenter, som til dels overraskede. Blandt andet hvor bevidste det ældre segment var ift. valg af film og måden de gør det på, hvorimod det unge segment viste en overraskende mængde passivitet i nogle situationer. Det viste sig også at specielt det unge segment lagde ufattelig meget vægt på det sociale aspekt og hyggen forbundet med det. Grundet dette, blev filmen ofte blot en del af en større social aktivitet og var dermed ikke det primære formål. Det sidste vigtige resultat var understregningen af nemhed og tilgængelighed, som blev vægtet højt hos det unge segment specielt ift. brugen af streaming tjenester. Det kunne derfor konkluderes at den teknologiske udvikling har haft indflydelse på hvordan forbrugerne ser film og at denne adfærd har ændret sig gennem årtierne.
Denne afhandling bidrager dermed med en indsigt i hvad der motiverer forbrugere til at se film og hvilke ting de vægter højest ved aktiviteter som inkluderer film. Afhandlingen indikerer også hvor videre forskning kunne være brugbart og alternative metoder som kunne tilføje nye dimensioner til emnet.

EducationsMA in International Business Communication (Intercultural Marketing), (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2016
Number of pages124
SupervisorsAna Alacovska