The EU as an international actor: Expectations, capabilities and the question of unity

Ida Synnestvedt

Student thesis: Master thesis

Abstract

Hvor et højt niveau af politisk integration i EU’s medlemsstater har fundet sted gennem EU’s indre politikområder, ser det anderledes ud for storpolitiske områder, som udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, hvor den politiske integration i mindre grad har fundet sted i medlemsstaterne. Medlemsstaternes divergerende tilgange til udenrigspolitiske spørgsmål hindrer derfor ofte EU i at handle som én aktør i internationale kriser. Specialet undersøger således EU’s evne til at agere som international aktør med fokus på den traditionelle forståelse af begrebet udenrigspolitik. Teoretisk trækkes der på Christopher Hills artikel fra 1993 om kløften mellem de forventninger EU sætter til sig selv som international aktør, og de kompetencer Unionen reelt har og fomår at bruge (the capability-expectations gap). Der perspektiveres endvidere, med afstandstagen, til Ian Manners teori om normativ magt og idéen om, at EU kan manifestere sin internationale rolle ved, gennem sin egen konstruktion på normer, som fred, retsregler og demokrati, at påvirke andre aktører til at indføre samme normer. Kritikken af Manners sker primært gennem Karen E. Smiths argument om, at for at forstå EU som international aktør er det ikke tilstrækkeligt at se på hvordan EU er konstrueret, men nødvendigt at diskutere, hvordan EU handler på den internationale scene. Til denne diskussion tages udgangspunkt i de udenrigspolitiske debatter om henholdsvis Irakkrigen, oprøret i Libyen og den syriske borgerkrig, og hovedfokus er på spørgsmålet om militær intervention i alle tilfælde. Det hævdes, at trods EU har udviklet både en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt en fælles forsvarsog sikkerhedspolitik og endvidere projicerer en selvopfattelse af at kunne agere internationalt, handler medlemslandene ikke i enhed, men individuelt ud fra egne strategiske interesser og normer, hvilket betyder, at EU kraftigt undermineres som international aktør. For en dybere forståelse af EU’s evne til at agere som international aktør samt forholdet mellem forventninger og kompetencer, gennemgås den institutionelle udvikling, der har fundet sted siden oprettelsen af FUSP, inden de nævnte udenrigspolitiske debatter diskuteres. Det konkluderes sidst, at trods EU har taget skridt mod at kunne agere som en selvstændig, international aktør, er forventningerne ligeledes blevet hævet, og idet medlemsstaterne stadig handler forskelligt fra hinanden, så EU’s handlekraft undergraves, består en kløft mellem EU’s reelle kompetencer og de forventninger, der er sat.

EducationsMA in International Business Communication (Intercultural Marketing), (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2014
Number of pages84