Vidensledelse af sociale innovationer

Systematisk innovation forstået som anvendelse af viden til at producere ny viden er en af de væsentligste former for vidensdannelse i erhvervslivet, jf. fx Drucker (1986, 1987 og 1993). En førerposition i forretningslivet i dag kræver innovation, fordi innovation giver ”first mover” fordele. Dermed erhverves en dyb viden om nye markeder, og virksomheder, der innoverer, udvikler stærke alliancer på de nye markeder. De innovative virksomheder opbygger også et ry for at være i stand til at løse de mest udfordrende problemer. Alligevel er vor viden om ledelse af indholdet af den innovative proces stærkt begrænset, fordi resultatet af den innovative proces i princippet er uforudsigelig, mens det står lidt bedre til, hvad angår ledelse af innovationers kontekst i større organisationer, hvor der trods alt er adskillige paradigmetilbud, jf. fx Staudt (1997). Men megen af begrebsanvendelsen i relation til vidensdannelse i form af innovationer er stadig at sammenligne med en veldefineret tågebanke.Dette gælder bl.a. begrebet social innovation, som derfor kommer under behandling i det følgende, fordi sociale innovationer ofte er nok så væsentlige i forhold til mere teknisk orienterede innovationer, og fordi vor viden om denne form for innovation og ledelse af samme udgør et landkort med meget storehvide pletter.