Vidensbehov og undersøgelser af kulturbrug i den digitale tidsalder: Hvad, hvordan og hvorfor?

Formålet med denne artikel er at bidrage med nogle perspektiver på, hvordan befolkningens brug af og deltagelse i kunst- og kulturaktiviteter kan undersøges, samt ikke mindst hvad og hvorfor det er relevant at undersøge. Siden oprettelsen af det danske Kulturministerium i 1961 har demokratisering af kulturen stået som et af de helt markante og overordnede mål. Kulturpolitikken skal medvirke til, at alle befolkningsgrupper i alle egne af landet får lige muligheder for at deltage i (de offentligt støttede) kulturaktiviteter uanset socioøkonomisk baggrund, geografisk bopæl og personlig indkomst. Demokratisering af kulturen har selvfølgelig ikke været den eneste målsætning. Støtte til frembringelsen af kunst af høj kvalitet og eksperimenterende virksomhed (uafhængigt af markedet) har været et andet yderst væsentligt mål, ligesom bevarelse af kulturarven for fremtidige generationer samt befolkningens egen udøvelse af kulturelle aktiviteter på amatørplan har stået centralt. I Danmark går 40 procent af den offentlige støtte til kunst og kultur til tre typer af kulturinstitutioner, nemlig biblioteker, teatre og museer, og yderligere cirka 25 procent går til at støtte offentlige tv- og radiotilbud (Bille, 2022). Langt hovedparten af de offentlig tilskud bruges med andre ord på institutioner, der formidler indhold til befolkningen som en væsentlig opgave, hvilket understreger betydningen af målsætningen om demokratisering af kulturen. Som følge heraf bliver det også en væsentlig målsætning for institutionerne at tiltrække så stort og mangfoldigt et publikum som muligt. Den grundlæggende antagelse bag demokratisering af kulturen og velfærdsstatens kulturpolitik har, som Tygstrup et al. (2017) skriver, været, at »støtte til kunstnerisk virksomhed skaber etsamfund med større udsyn, bedre selverkendelse, mere kreativitet og stærkere sociale bånd. For det første fordi kulturpolitikken giver øget kvalitet i omgivelser og erfaringsindhold for samfundets borgere, og for det andet fordi den bidrager til oplysning, øget udsyn og sensibilitet og hermed styrker den grundlæggende demokratiske dannelse«. I artiklen ser jeg alene på den del af kulturpolitikken, der drejer sig om befolkningens brug af kultur. Jeg har etsamfundsvidenskabeligt udgangspunkt og vil primært fokusere på kvantitative undersøgelser. Med dette udgangspunkt vil jeg bidrage med nogle metodiske og terminologiske diskussioner, problematisere en række tematikker og pege på, hvor jeg ser de væsentligste videnshuller. Jeg tager udgangspunkt iDanmark, men de samme tendenser og problemstillinger gælder for de øvrige nordiske lande. Artiklen er struktureret således: I det følgende afsnit diskuterer jeg kulturvaneundersøgelserne og deres overordnede konklusioner. I afsnit 4.3 diskuterer jeg det bagvedliggende kulturbegreb og nogle af udfordringerne med måling af kulturbrug i en digital verden. I afsnit 4.4 ser jeg kort på, hvordan kulturbrugen kan øges, herunder særligt publikumsudvikling og børn og unges kulturdeltagelse samt det deraf følgende vidensbehov. I afsnit 4.5 undersøger jeg de bagvedliggende argumenter for, hvorfor kulturbrugen skal øges, og hvilken viden der er behov for på dette område. Afsnit 4.6 opsummerer de væsentligste vidensbehov.