Sundhedsfora og konsultationer på nettet: Effekter og styringsmæssige udfordringer

    Research output: Working paperResearch

    2 Downloads (Pure)

    Abstract

    Denne forskningsrapport er udarbejdet som led i et forstudie af effektmåling og ledelse af sundhedsit. Studiet er gennemført 2008-09 som led i faggruppen ledelse og effektmåling under Sundhedsitnet. Sundhedsitnet er et højteknologisk netværk med deltagere fra private firmaer, vidensinstitutioner og offentlige institutioner. Sundhedsitnet er placeret ved Alexandra Institutet. Mere information om netværkets aktiviteter kan indhentes via http://www.sundhedsitnet.dk/ Effektmåling af sundhedsydelser er et af de mest omdiskuterede og kontroversielle evalueringsfelter. Klinikernes og de sundhedsprofessionelles fokus på sundhedsfaglige vurderinger, menneskelige og langsigtede hensyn står hyppigt i direkte modsætning til administrative og økonomiske prioriteringshensyn. I denne rapport har vi sammenfattet og søgt at finde vej i den jungle af sundhedsfora og konsultationstyper der vokser frem i disse år. Dermed er den et input til den videre afklaring af forskningsagenda indenfor sundhedsit og et direkte input til den styrings- og effektmålingsdiskussion som trænger sig på indenfor dette felt. Rapporten er i tråd med Van de Ven’s nyligt udkomne bog om at foretage engageret forskning, hvor samspillet mellem teori, praksis udfordringer, løsninger og modelopstilling er målestokken for forskningsprocessen og for outputtet af denne (Van de Ven, 2007). Hensigten er ikke at stoppe digitaliseringen af konsultationen, tværtimod. Hensigten er at fremme digitaliseringen så den får endnu mere fart på og bliver en del af den ressourceprioriteringsopgave der er så påtrængende indenfor sundhedssektoren.
    Original languageDanish
    Place of PublicationFrederiksberg
    PublisherCenter for Applied ICT (CAICT), CBS
    Number of pages16
    ISBN (Print)9788792524027
    Publication statusPublished - 2009
    SeriesCAICT Communications
    Number2009/1

    Cite this

    Andersen, K. N., & Medaglia, R. (2009). Sundhedsfora og konsultationer på nettet: Effekter og styringsmæssige udfordringer. Frederiksberg: Center for Applied ICT (CAICT), CBS. CAICT Communications, No. 2009/1