Status på omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3: Ved overgangen til Skatteundgåelsesdirektivets GAAR

Som bekendt er omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 fra indkomståret 2019 erstattet med en bredere omgåelsesklausul, som også finder anvendelse på rent nationale arrangementer, men som anvender den samme misbrugsvurdering som den tidligere affatning, der alene vedrørte skattefordele opnået efter EU-direktiverne eller Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster. Med henblik på at forberede skatteydere, praktikere og teoretikere bedst muligt på denne nye virkelighed søger forfatterne med dette bidrag at kridte banen op til anden runde ved at systematisere den administrative praksis, som den tidligere omgåelsesklausul har givet anledning til. Trods godt tre år på bagen, og 11 offentliggjorte afgørelser, synes det imidlertid (stadig) ikke muligt at konkludere, at der er skabt den fornødne klarhed over omgåelselsesklausulensomfang, og under hvilke (konkrete) omstændigheder et arrangement eller en serie af arrangementer kan siges at være inden for anvendelsesområdet af omgåelsesklausulen. Derimod synes alle arrangementer, der medfører en skattefordel, og som i et eller andet omfang virker “komplekse”, at stå for skud. Da skatteundgåelsesdirektivets (nye) omgåelsesklausul, har en tilsvarende ordlyd, og tiltænkes samme materielle (misbrugs)vurdering som den tidligere bestemmelse, er der således lagt op til, at den usikkerhed, som den hidtidige bestemmelse, og den deraf affødte praksis, har medført fortsat består.