TY - RPRT
T1 - Sociale investeringsprogrammer i sundhedsvæsenet
T2 - Muligheder og handlerum for danske sundhedsaktører
AU - Munksgaard, Mikkel
AU - Pedersen, Esben Rahbek Gjerdrum
PY - 2020
Y1 - 2020
N2 - Det danske sundhedsvæsen oplever stigende udfordringer i at levere kvalitetsydelser for dets borgere inden for dets nuværende økonomiske rammer. Siden 2000 er sundhedsudgifterne pr. indbygger steget med 35% i faste priser, og de samlede udgifter til sundhed er dermed vokset fra at udgøre 7,9 % af BNP til 9,8%. Det skønnes at der i 2036 at være 400.000 flere ældre over 70 år, hvilket vil øge antallet af kronikere og multisyge markant. Sundhedssektoren har derfor brug for nye metoder til at udvikle, og finansiere, bedre og mere effektive sundhedsindsatser. Særligt tværgående, borgercentrerede og databaserede løsninger har her udvist et lovende potentiale. Sociale investeringsprogrammer er en ny finansierings- og samarbejdsmodel, der har til formål at udvikle nye ressourceeffektive velfærdsindsatser – bl.a. inden for sundhed. Et socialt investeringsprogram er et partnerskab om en velfærdsopgave, hvor serviceleverancen og finansieringen uddelegeres til nye aktører – såsom civilsamfundsorganisationer, fonde og socialøkonomiske virksomheder. Den offentlige aktør vil primært have en styrende funktion i forhold til opgaven, mens det operationelle og økonomiske ansvar varetages af andre organisationer. Fordelen ved modellen er, at myndigheder kan mobilisere flere ressourcer til nye indsatser, som de ikke kan levere alene uden at påtage sig en betydelig økonomisk risiko. Det kan for eksempel være forebyggende og tværgående interventioner eller nye teknologibaserede metoder. På internationalt plan blev det første sociale investeringsprogram inden for sundhed udviklet i 2015. I dag er der mere end 22 programmer på verdensplan med en samlet kapital på ca. 620 mio. kr., og en række andre programmer er samtidig under udvikling. I Danmark har særligt Den Sociale Kapitalfond og Den Sociale Investeringsfond understøttet en markedsmodningsproces i forbindelse med sociale investeringsprogrammer. Bl.a. har Den Sociale investeringsfond, som er et statsligt finansieringsorgan, afsat 78 mio. kr. til finansieringen af disse programmer. Sociale investeringsprogrammer i sundhedssektoren kan forstås som en forlængelse af principper indenfor Value-based Healthcare og Population Health Management. Programmerne tilbyder her en konkret model til udviklingen af nye sundhedsindsatser. Nationale og internationale erfaringer viser, at sociale investeringsprogrammer har et særligt potentiale til at udvikle forebyggende indsatser, håndtere kroniske sygdomsforløb samt aktivere teknologiske og databaserede sundhedsløsninger. Sociale investeringsprogrammer kan designes på mange forskellige måder. Nogle programmer bygger primært på traditionelle markedsmekanismer, mens andre er struktureret omkring mere netværksbaserede løsninger. Udviklingen at sociale investeringsprogrammer bør altid tilpasses formålet og den konkrete situation. Partnerskabsstrukturen, finansieringsmodellen, og investeringsstørrelsen betyder dog, at sociale investeringsprogrammer kræver grundig forberedelse og planlægning. Dette dokument har til formål at give offentlige myndigheder et bedre grundlag for at forstå og arbejde med sociale investeringsprogrammer inden for sundhedsområdet. Andre aktører med interesse for sociale investeringsprogrammer kan dog også have glæde af denne introduktion. Rapporten er baseret på erfaringerne fra forsknings- og innovationsprojektet PreCare samt den internationale litteratur om sociale investeringsprogrammer. Rapporten er udviklet som led i PreCare projektet, som er støttet økonomisk af Innovationsfonden.
AB - Det danske sundhedsvæsen oplever stigende udfordringer i at levere kvalitetsydelser for dets borgere inden for dets nuværende økonomiske rammer. Siden 2000 er sundhedsudgifterne pr. indbygger steget med 35% i faste priser, og de samlede udgifter til sundhed er dermed vokset fra at udgøre 7,9 % af BNP til 9,8%. Det skønnes at der i 2036 at være 400.000 flere ældre over 70 år, hvilket vil øge antallet af kronikere og multisyge markant. Sundhedssektoren har derfor brug for nye metoder til at udvikle, og finansiere, bedre og mere effektive sundhedsindsatser. Særligt tværgående, borgercentrerede og databaserede løsninger har her udvist et lovende potentiale. Sociale investeringsprogrammer er en ny finansierings- og samarbejdsmodel, der har til formål at udvikle nye ressourceeffektive velfærdsindsatser – bl.a. inden for sundhed. Et socialt investeringsprogram er et partnerskab om en velfærdsopgave, hvor serviceleverancen og finansieringen uddelegeres til nye aktører – såsom civilsamfundsorganisationer, fonde og socialøkonomiske virksomheder. Den offentlige aktør vil primært have en styrende funktion i forhold til opgaven, mens det operationelle og økonomiske ansvar varetages af andre organisationer. Fordelen ved modellen er, at myndigheder kan mobilisere flere ressourcer til nye indsatser, som de ikke kan levere alene uden at påtage sig en betydelig økonomisk risiko. Det kan for eksempel være forebyggende og tværgående interventioner eller nye teknologibaserede metoder. På internationalt plan blev det første sociale investeringsprogram inden for sundhed udviklet i 2015. I dag er der mere end 22 programmer på verdensplan med en samlet kapital på ca. 620 mio. kr., og en række andre programmer er samtidig under udvikling. I Danmark har særligt Den Sociale Kapitalfond og Den Sociale Investeringsfond understøttet en markedsmodningsproces i forbindelse med sociale investeringsprogrammer. Bl.a. har Den Sociale investeringsfond, som er et statsligt finansieringsorgan, afsat 78 mio. kr. til finansieringen af disse programmer. Sociale investeringsprogrammer i sundhedssektoren kan forstås som en forlængelse af principper indenfor Value-based Healthcare og Population Health Management. Programmerne tilbyder her en konkret model til udviklingen af nye sundhedsindsatser. Nationale og internationale erfaringer viser, at sociale investeringsprogrammer har et særligt potentiale til at udvikle forebyggende indsatser, håndtere kroniske sygdomsforløb samt aktivere teknologiske og databaserede sundhedsløsninger. Sociale investeringsprogrammer kan designes på mange forskellige måder. Nogle programmer bygger primært på traditionelle markedsmekanismer, mens andre er struktureret omkring mere netværksbaserede løsninger. Udviklingen at sociale investeringsprogrammer bør altid tilpasses formålet og den konkrete situation. Partnerskabsstrukturen, finansieringsmodellen, og investeringsstørrelsen betyder dog, at sociale investeringsprogrammer kræver grundig forberedelse og planlægning. Dette dokument har til formål at give offentlige myndigheder et bedre grundlag for at forstå og arbejde med sociale investeringsprogrammer inden for sundhedsområdet. Andre aktører med interesse for sociale investeringsprogrammer kan dog også have glæde af denne introduktion. Rapporten er baseret på erfaringerne fra forsknings- og innovationsprojektet PreCare samt den internationale litteratur om sociale investeringsprogrammer. Rapporten er udviklet som led i PreCare projektet, som er støttet økonomisk af Innovationsfonden.
M3 - Rapport
BT - Sociale investeringsprogrammer i sundhedsvæsenet
PB - PreCare
ER -