Små stater i den perfekte storm: Krisehåndtering, økonomisk troværdighed og Irland og Islands finansielle kriser

Martin B. Carstensen

    Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

    80 Downloads (Pure)

    Abstract

    Til trods for at Irland og Island siden 2008 har gennemlevet nogle af historiens største finansielle og økonomiske kriser, nyder de to små åbne økonomier nu relativt høje vækstrater og lav arbejdsløshed og anses som succeshistorier. I begge lande har krisehåndteringen haft fokus på at genoprette internationale kapitalmarkeders tillid til de to økonomier, men hvor Island har kompenseret befolkningen gennem en socialt afbalanceret sparepolitik og gældseftergivelse, har Irlands sparepolitik fulgt en mere ortodoks europæisk tilgang med betydelige ulighedsskabende effekter. Islands heterodokse tilgang var mulig gennem kapitalkontrol og en devaluering af valutaen, hvorimod Irland hverken kunne devaluere eller nedskrive bankernes gæld. Artiklen viser, hvordan afhængigheden af internationale kapitalmarkeder og opgivelsen af monetær politik begrænser den fleksibilitet, små stater tidligere har nydt, og øger afhængigheden af heldige udviklinger i verdensøkonomien.
    Original languageDanish
    JournalPolitica
    Volume48
    Issue number3
    Pages (from-to)283-302
    ISSN0105-0710
    Publication statusPublished - 2016

    Cite this