Abstract
Klumme. En forudsætning for de moderne nationalstater er kontrollerede grænser og pas. Derfor var det logisk at EU med Schengen aftalen fra 1985 og Amsterdam-traktaten fra 1999 nedlagde den indre grænsekontrol og gjorde det muligt at rejse uden pas. Som dansker skulle man ganske vist vise pas for at bevise hvem man er. Men det skyldtes blot vore egen modstand mod identitetspapirer, ikke EU. I EU tænkte man at det grænseløse Europa var en logisk forudsætning for arbejdskraftens fri bevægelighed. Og sådan har det fungeret, blandt andet i Øresundsregionen. Først da vi opdagede at den ydre grænsekontrol ikke fungerer og flygtningene vælter ind, genopstod den nationale grænsekontrol. EU er ikke en stat, men havde opført sig som om den var, uden den nødvendige kontrol af de ydre grænser. Det hævner sig nu, hvor grænsehegn og kontrol af identitetspapirer vælter frem.
Original language | Danish |
---|---|
Journal | Udenrigs |
Volume | 70 |
Issue number | 3 |
Pages (from-to) | 4-5 |
ISSN | 1395-3818 |
DOIs |
|
Publication status | Published - 2015 |