Skattereglerne for erhvervsdrivende fonde

Formålet med denne artikel(1) er at belyse, hvilke skatteregler der gælder for erhvervsdrivende fonde. Hensigten er at vise, hvorledes skattereglerne er opbygget, således at fondenes skattemæssige stilling kan vurderes på et oplyst grundlag. Ved indførslen af reglerne i fondsbeskatningsloven blev det stillet fondene i udsigt, at den med loven indførte risiko for dobbeltbeskatning af udbytter fra datterselskaber, den såkaldte prioriteringsregel, senere ville blive ophævet. Dette skete aldrig, og siden har fortolkningsbidrag fra Skatteministeriet, Landsskatteretten og Skatterådet søgt at råde bod herpå. Artiklen skal især belyse de udfordringer, fondene har for at undgå dobbeltbeskatning.
Det kan konkluderes, at motiverne for at indføre den såkaldte prioriteringsregel hviler på et tvivlsomt grundlag og fører til en helt forskellig skattemæssig stilling for de enkelte erhvervsdrivende fonde. Det vil spare mange administrative ressourcer at ophæve prioriteringsreglen. Under en sådan beskatningsform ville datterselskabet eller
fonden under alle omstændigheder altid betale skat, hvis de fradragsberettigede uddelinger ikke er tilstrækkelige. Samtidig sikrer fondsbeskatningsloven, at afkast af formue, der måtte blive akkumuleret, underkastes indkomstbeskatning i fonden. Hvis overskuddet i et underliggende datterselskab ikke er udloddet til fonden, betaler datterselskabet selv selskabsskat af afkastet.