Reformer mellem integritet og innovation: Reform af reformens form i den danske centraladministration fra 1920 til 2019

Denne afhandling starter midt i dansk reformpraksis i 2015. Her beskriver Slotsholmens embedsmænd reformer som ”diskurspåvirkning” og at ”ændre et mindset”. Embedsmændene arbejder med reformbestræbelserne i en spænding mellem integritet og innovation, der samtidig gør afbureaukratisering til en permanent modstand i reformarbejdet. Spørgsmålet er, hvordan reformen er blevet til det, den er i dag. Hvad er reformens historie? Udgangspunktet for afhandlingen er tre teser om reformer. Den første tese er, at spændingen mellem integritet og innovation har sin egen semantiske historie. Den anden tese er, at reformer formes gennem både bureaukratiet, men også som en modstand mod bureaukratiet. Når betingelserne for at reformere bliver reformeret, har det betydning for den måde, hvorpå centraladministrationen reformerer uddannelse. Den tredje tese er, at centraladministrationen sætter sig selv på spil gennem reformer for at skabe sammenhæng og helhed. Reformbegrebets historie viser baggrunden for reformernes form i dag og mulighedsbetingelserne for fremtidens reformer.