Prisdiskrimination og konkurrencepolitik

Niels Blomgren-Hansen

Research output: Contribution to journalJournal articleResearch

Abstract

Sproglig og forvaltningsretlig logik tilsiger, at alle i »samme omstændigheder« skal behandles »lige«. I den optik opleves prisdiskrimination i form af ikke-omkostningsbegrundede rabatter mv. som en negativ afvigelse fra det »normale« eller det »samfundsmæssigt ønskelige«. Konkurrencemyndighederne har da også traditionelt betragtet prisdiskrimination som konkurrenceretligt betænkelig markedsadfærd. Der er imidlertid ikke økonomisk-teoretisk grundlag for en forhåndsformodning om, at prisdiskrimination strider mod konkurrencelovens formål: at »fremme effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence« (§ 1). Konkurrence- eller afsætningsbegrundet prisdiskrimination kan være et middel til at etablere uacceptabelt høje barrierer for konkurrenters indtrængen på et marked. Men det er næppe en hyppigt forekommende situation. I de fleste tilfælde af konkurrencepolitisk interesse er (en vis) prisdiskrimination en forudsætning for effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse og virksom konkurrence. Der er følgelig betydelig risiko for, at konkurrencemyndighedernes indgreb i virksomhedernes prisfastsættelse vil gøre mere skade end gavn på effektivitet og konkurrence.
Original languageDanish
JournalSamfundsøkonomen
Issue number1999, nr. 8
Pages (from-to)24-32
Number of pages9
ISSN0108-3937
Publication statusPublished - 1999

Cite this