Pligtsludder og forbudte sandheder

Artiklen tager afsæt i et citat med kerneordene ”pligtsludder” og ”forbudte sandheder”. Dermed adresserer den misforholdet mellem det, der tænkes, siges og gøres i en organisation på den ene side og den organisatoriske virkelighed på den anden. Artiklen baserer sig på en række kvalitative interviews blandt ledere i og omkring den offentlige sektor og den udfolder og kategoriserer på den baggrund de tale- og tie-former, de praktiserer. Desuden behandler den især de årsager, ledere angiver til at pligtsludre og fortie samt skitserer nogle væsentlige konsekvenser heraf. Endelig berører artiklen forholdet mellem pligtsludder og fortielser på den ene side og mod på den anden (det sker løbende, men især ud fra en afsluttende perspektivering ud fra den sene Foucault). Der argumenteres for, at pligtsludder og fortielser bl.a. praktiseres for at undgå de risikofyldte situationer, hvor der er behov for mod.