Personale-politiske strategier for it-anvendelsen i undervisningssektoren

Sammenfatning og perspektiver

    Research output: Working paperResearch

    Abstract

    Uddannelsesinstitutionerne har klaret sig dårligere end andre offentlige instituti-oner i de fem år Bedst på Nettet har målt. Det er bekymrende da grundlaget for bedring af it-kvalifikationerne hos fremtidens arbejdskraft dannes bl.a. i uddan-nelsessektoren. Det gør det særskilt vigtigt at være opmærksom på denne sektors it-anvendelse.Det er derfor opmuntrende, at vores undersøgelse fortaget i efteråret 2005 viser at den danske undervisningssektor over en bred kam er langt fremme i skoene med strategier for it-anvendelsen hos både det administrative og faglige personale. Der ofres tid og energi på it-strategier og der er mere end begrundet forventning om at digitaliseringsbølgen vil tage yderligere fart i uddannelsessektoren. Under-søgelsen omfatter ledere, rektorer og inspektører i samtlige folkeskoler, erhvervs-skoler, og de videregående uddannelsesinstitutioner. Da skoleledelsen samtidigt vurderer, at it nu er så modnet teknisk at anvendelsen kan udbredes yderligere og at der ikke er tegn på sygdom og stress symptomer hos de ansatte, er jorden gødet for en markant forøgelse af it-kompetencerne og anvendelsen i uddannelsessektoren. Vores undersøgelse af mere end 700 ledere i undervisningssektoren viser, at der er grund til at være optimistisk da de ansatte er opdateret på teknikken og ikke er stresset af den nye teknik. Samtidigt er der en række tiltag så som forbedring af sags- og dokumenthåndteringssystemerne, digitalisering af optagelsesprocedu-rerne og lette adgangen til studieadministrative systemer. Når man kigger indenfor væggene i undervisningssektoren er der en række ube-svarede spørgsmål om bl.a. incitamentstrukturen til forandringer, som ikke er af-klaret i vores undersøgelse. Det gælder bl.a. administrative normeringer, forbere-delsestidsnormer til undervisning og incitamenter til at deltage aktivt i teknisk opkvalificering. Det er således et åbent spørgsmål om der er strategier for at hø-ste mulige gevinster ved it i undervisningssektoren og om der er villighed til at forandre grundmekanismerne i undervisningssektoren. Fastlåste normmønstre kan være mindst lige så uhensigtsmæssige som træge ledere og organisationer. Uddannelsessektoren har på internetsiden været genstand for en betydelig opmærksomhed, specielt hvad angår hjemmesiderne og mulighederne for at tilmel-de sig uddannelser og kurser. De på landsplan mere end 3.000 uddannelsesinstitutioner er på mange måder krumtappen i at øge digitaliseringen i den private sektor og den offentlige sektor da fremtidens arbejdskraft uddannes der. Der hvi-ler derfor en opgave og ansvar på de mange ledere af de enkelte institutioner der rækker langt ud over hensynet til opkvalificering af de ansatte. Undervisere og administrative medarbejdere vil hver eneste dag præge de stude-rendes fremtidige internet kompetencer. Det er ikke udelukkende institutionernes hjemmesider, men også - og måske især - de daglige handlinger der gør en for-skel. Kompetencestrategierne er derfor ikke kun interessante grundet interne hensyn på uddannelsesinstitutionerne. Langt vigtigere er de signaler undervisere og administrativt personale sender til landets fremtidige arbejdskraft.
    Original languageDanish
    Place of PublicationKøbenhavn
    Number of pages18
    Publication statusPublished - 2006

    Cite this

    @techreport{d872e280f8ad11db9160000ea68e967b,
    title = "Personale-politiske strategier for it-anvendelsen i undervisningssektoren: Sammenfatning og perspektiver",
    abstract = "Uddannelsesinstitutionerne har klaret sig d{\aa}rligere end andre offentlige instituti-oner i de fem {\aa}r Bedst p{\aa} Nettet har m{\aa}lt. Det er bekymrende da grundlaget for bedring af it-kvalifikationerne hos fremtidens arbejdskraft dannes bl.a. i uddan-nelsessektoren. Det g{\o}r det s{\ae}rskilt vigtigt at v{\ae}re opm{\ae}rksom p{\aa} denne sektors it-anvendelse.Det er derfor opmuntrende, at vores unders{\o}gelse fortaget i efter{\aa}ret 2005 viser at den danske undervisningssektor over en bred kam er langt fremme i skoene med strategier for it-anvendelsen hos b{\aa}de det administrative og faglige personale. Der ofres tid og energi p{\aa} it-strategier og der er mere end begrundet forventning om at digitaliseringsb{\o}lgen vil tage yderligere fart i uddannelsessektoren. Under-s{\o}gelsen omfatter ledere, rektorer og inspekt{\o}rer i samtlige folkeskoler, erhvervs-skoler, og de videreg{\aa}ende uddannelsesinstitutioner. Da skoleledelsen samtidigt vurderer, at it nu er s{\aa} modnet teknisk at anvendelsen kan udbredes yderligere og at der ikke er tegn p{\aa} sygdom og stress symptomer hos de ansatte, er jorden g{\o}det for en markant for{\o}gelse af it-kompetencerne og anvendelsen i uddannelsessektoren. Vores unders{\o}gelse af mere end 700 ledere i undervisningssektoren viser, at der er grund til at v{\ae}re optimistisk da de ansatte er opdateret p{\aa} teknikken og ikke er stresset af den nye teknik. Samtidigt er der en r{\ae}kke tiltag s{\aa} som forbedring af sags- og dokumenth{\aa}ndteringssystemerne, digitalisering af optagelsesprocedu-rerne og lette adgangen til studieadministrative systemer. N{\aa}r man kigger indenfor v{\ae}ggene i undervisningssektoren er der en r{\ae}kke ube-svarede sp{\o}rgsm{\aa}l om bl.a. incitamentstrukturen til forandringer, som ikke er af-klaret i vores unders{\o}gelse. Det g{\ae}lder bl.a. administrative normeringer, forbere-delsestidsnormer til undervisning og incitamenter til at deltage aktivt i teknisk opkvalificering. Det er s{\aa}ledes et {\aa}bent sp{\o}rgsm{\aa}l om der er strategier for at h{\o}-ste mulige gevinster ved it i undervisningssektoren og om der er villighed til at forandre grundmekanismerne i undervisningssektoren. Fastl{\aa}ste normm{\o}nstre kan v{\ae}re mindst lige s{\aa} uhensigtsm{\ae}ssige som tr{\ae}ge ledere og organisationer. Uddannelsessektoren har p{\aa} internetsiden v{\ae}ret genstand for en betydelig opm{\ae}rksomhed, specielt hvad ang{\aa}r hjemmesiderne og mulighederne for at tilmel-de sig uddannelser og kurser. De p{\aa} landsplan mere end 3.000 uddannelsesinstitutioner er p{\aa} mange m{\aa}der krumtappen i at {\o}ge digitaliseringen i den private sektor og den offentlige sektor da fremtidens arbejdskraft uddannes der. Der hvi-ler derfor en opgave og ansvar p{\aa} de mange ledere af de enkelte institutioner der r{\ae}kker langt ud over hensynet til opkvalificering af de ansatte. Undervisere og administrative medarbejdere vil hver eneste dag pr{\ae}ge de stude-rendes fremtidige internet kompetencer. Det er ikke udelukkende institutionernes hjemmesider, men ogs{\aa} - og m{\aa}ske is{\ae}r - de daglige handlinger der g{\o}r en for-skel. Kompetencestrategierne er derfor ikke kun interessante grundet interne hensyn p{\aa} uddannelsesinstitutionerne. Langt vigtigere er de signaler undervisere og administrativt personale sender til landets fremtidige arbejdskraft.",
    keywords = "Internet, Uddannelsesinstitutioner, Offentlig kommunikation",
    author = "Andersen, {Kim Viborg}",
    year = "2006",
    language = "Dansk",
    type = "WorkingPaper",

    }

    TY - UNPB

    T1 - Personale-politiske strategier for it-anvendelsen i undervisningssektoren

    T2 - Sammenfatning og perspektiver

    AU - Andersen, Kim Viborg

    PY - 2006

    Y1 - 2006

    N2 - Uddannelsesinstitutionerne har klaret sig dårligere end andre offentlige instituti-oner i de fem år Bedst på Nettet har målt. Det er bekymrende da grundlaget for bedring af it-kvalifikationerne hos fremtidens arbejdskraft dannes bl.a. i uddan-nelsessektoren. Det gør det særskilt vigtigt at være opmærksom på denne sektors it-anvendelse.Det er derfor opmuntrende, at vores undersøgelse fortaget i efteråret 2005 viser at den danske undervisningssektor over en bred kam er langt fremme i skoene med strategier for it-anvendelsen hos både det administrative og faglige personale. Der ofres tid og energi på it-strategier og der er mere end begrundet forventning om at digitaliseringsbølgen vil tage yderligere fart i uddannelsessektoren. Under-søgelsen omfatter ledere, rektorer og inspektører i samtlige folkeskoler, erhvervs-skoler, og de videregående uddannelsesinstitutioner. Da skoleledelsen samtidigt vurderer, at it nu er så modnet teknisk at anvendelsen kan udbredes yderligere og at der ikke er tegn på sygdom og stress symptomer hos de ansatte, er jorden gødet for en markant forøgelse af it-kompetencerne og anvendelsen i uddannelsessektoren. Vores undersøgelse af mere end 700 ledere i undervisningssektoren viser, at der er grund til at være optimistisk da de ansatte er opdateret på teknikken og ikke er stresset af den nye teknik. Samtidigt er der en række tiltag så som forbedring af sags- og dokumenthåndteringssystemerne, digitalisering af optagelsesprocedu-rerne og lette adgangen til studieadministrative systemer. Når man kigger indenfor væggene i undervisningssektoren er der en række ube-svarede spørgsmål om bl.a. incitamentstrukturen til forandringer, som ikke er af-klaret i vores undersøgelse. Det gælder bl.a. administrative normeringer, forbere-delsestidsnormer til undervisning og incitamenter til at deltage aktivt i teknisk opkvalificering. Det er således et åbent spørgsmål om der er strategier for at hø-ste mulige gevinster ved it i undervisningssektoren og om der er villighed til at forandre grundmekanismerne i undervisningssektoren. Fastlåste normmønstre kan være mindst lige så uhensigtsmæssige som træge ledere og organisationer. Uddannelsessektoren har på internetsiden været genstand for en betydelig opmærksomhed, specielt hvad angår hjemmesiderne og mulighederne for at tilmel-de sig uddannelser og kurser. De på landsplan mere end 3.000 uddannelsesinstitutioner er på mange måder krumtappen i at øge digitaliseringen i den private sektor og den offentlige sektor da fremtidens arbejdskraft uddannes der. Der hvi-ler derfor en opgave og ansvar på de mange ledere af de enkelte institutioner der rækker langt ud over hensynet til opkvalificering af de ansatte. Undervisere og administrative medarbejdere vil hver eneste dag præge de stude-rendes fremtidige internet kompetencer. Det er ikke udelukkende institutionernes hjemmesider, men også - og måske især - de daglige handlinger der gør en for-skel. Kompetencestrategierne er derfor ikke kun interessante grundet interne hensyn på uddannelsesinstitutionerne. Langt vigtigere er de signaler undervisere og administrativt personale sender til landets fremtidige arbejdskraft.

    AB - Uddannelsesinstitutionerne har klaret sig dårligere end andre offentlige instituti-oner i de fem år Bedst på Nettet har målt. Det er bekymrende da grundlaget for bedring af it-kvalifikationerne hos fremtidens arbejdskraft dannes bl.a. i uddan-nelsessektoren. Det gør det særskilt vigtigt at være opmærksom på denne sektors it-anvendelse.Det er derfor opmuntrende, at vores undersøgelse fortaget i efteråret 2005 viser at den danske undervisningssektor over en bred kam er langt fremme i skoene med strategier for it-anvendelsen hos både det administrative og faglige personale. Der ofres tid og energi på it-strategier og der er mere end begrundet forventning om at digitaliseringsbølgen vil tage yderligere fart i uddannelsessektoren. Under-søgelsen omfatter ledere, rektorer og inspektører i samtlige folkeskoler, erhvervs-skoler, og de videregående uddannelsesinstitutioner. Da skoleledelsen samtidigt vurderer, at it nu er så modnet teknisk at anvendelsen kan udbredes yderligere og at der ikke er tegn på sygdom og stress symptomer hos de ansatte, er jorden gødet for en markant forøgelse af it-kompetencerne og anvendelsen i uddannelsessektoren. Vores undersøgelse af mere end 700 ledere i undervisningssektoren viser, at der er grund til at være optimistisk da de ansatte er opdateret på teknikken og ikke er stresset af den nye teknik. Samtidigt er der en række tiltag så som forbedring af sags- og dokumenthåndteringssystemerne, digitalisering af optagelsesprocedu-rerne og lette adgangen til studieadministrative systemer. Når man kigger indenfor væggene i undervisningssektoren er der en række ube-svarede spørgsmål om bl.a. incitamentstrukturen til forandringer, som ikke er af-klaret i vores undersøgelse. Det gælder bl.a. administrative normeringer, forbere-delsestidsnormer til undervisning og incitamenter til at deltage aktivt i teknisk opkvalificering. Det er således et åbent spørgsmål om der er strategier for at hø-ste mulige gevinster ved it i undervisningssektoren og om der er villighed til at forandre grundmekanismerne i undervisningssektoren. Fastlåste normmønstre kan være mindst lige så uhensigtsmæssige som træge ledere og organisationer. Uddannelsessektoren har på internetsiden været genstand for en betydelig opmærksomhed, specielt hvad angår hjemmesiderne og mulighederne for at tilmel-de sig uddannelser og kurser. De på landsplan mere end 3.000 uddannelsesinstitutioner er på mange måder krumtappen i at øge digitaliseringen i den private sektor og den offentlige sektor da fremtidens arbejdskraft uddannes der. Der hvi-ler derfor en opgave og ansvar på de mange ledere af de enkelte institutioner der rækker langt ud over hensynet til opkvalificering af de ansatte. Undervisere og administrative medarbejdere vil hver eneste dag præge de stude-rendes fremtidige internet kompetencer. Det er ikke udelukkende institutionernes hjemmesider, men også - og måske især - de daglige handlinger der gør en for-skel. Kompetencestrategierne er derfor ikke kun interessante grundet interne hensyn på uddannelsesinstitutionerne. Langt vigtigere er de signaler undervisere og administrativt personale sender til landets fremtidige arbejdskraft.

    KW - Internet

    KW - Uddannelsesinstitutioner

    KW - Offentlig kommunikation

    M3 - Working paper

    BT - Personale-politiske strategier for it-anvendelsen i undervisningssektoren

    CY - København

    ER -