Performance management i et tværdisciplinært perspektiv

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract

Performance management er et begreb, der har vundet større og større indpas i både private virksomheder og offentlige organisationer. Mange bruger performance management, og mange giver det indhold og betydning. I denne artikel præsenterer vi et tværdisciplinært perspektiv på performance management i bestræbelserne på at komme tættere på, hvordan forskellige discipliner indenfor samfundsvidenskaben kan bruges til at forklare forskellige tilgange til performance management. Vi viser, at et økonomisk perspektiv på performance management repræsenterer en grundlæggende idé om at "bringe markedet ind i virksomheden" ved hjælp af konkurrence, stærke finansielle incitamenter og en udpræget grad af decentralisering med så lidt ledelsesinvolvering som muligt. Heroverfor står et psykologisk perspektiv på performance management, der bygger på en idé om at udnytte potentialerne i mennesket fuldt ud gennem anerkendelse, positiv feedback og coaching. Det betyder til gengæld meget ledelsesinvolvering. Vi redegør for potentielle styrker og svagheder ved de to perspektiver. Endelig illustrerer vi også, hvordan sociologien kan anvendes til at skabe yderligere perspektiv på disse tilgange til performance management.
Original languageDanish
JournalSamfundslederskab i Skandinavien
Volume29
Issue number2
Pages (from-to)113-151
ISSN0900-8322
Publication statusPublished - 2013

Cite this