På vej mod en rentebenchmarks-reform

"Last orders" for LIBOR

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract

Organiseringen af Finanstilsynet har været diskuteret med jævne mellemrum i kølvandet på diverse sager og kriser.
Debatten om organiseringen har været rejst igen i kølvandet på hvidvasksagen i Danske Banks Estland-filial. Vi mener, at der er vægtige grunde til at fastholde et enhedstilsyn. En opsplitning risikerer at ødelægge synergier, kultur og erfaringsudveksling. Der er intet i sagen om hvidvask, som indikerer, at et opsplittet tilsyn ville have reageret anderledes. Tilsynets udfordringer i forhold til eksempelvis fastholdelse af medarbejdere kan løses uden at ændre organiseringen.
Original languageDanish
JournalFinans/Invest
Issue number4
Pages (from-to)14-22
Number of pages9
ISSN0106-1798
Publication statusPublished - Aug 2019

Cite this

@article{a72532a865014b399839e5bdaf119cce,
title = "P{\aa} vej mod en rentebenchmarks-reform: {"}Last orders{"} for LIBOR",
abstract = "Et meget stort antal finansielle kontrakter – i nominel st{\o}rrelsesorden USD 350-400 BILLIONER – er knyttet op p{\aa} Libor, Euribor, Cibor og andre referencerenter, som baserer sig p{\aa} renten p{\aa} usikrede bankindskud. Disse referencerenter har imidlertid vist sig at v{\ae}re up{\aa}lidelige benchmarks. For det f{\o}rste er Libor og andre usikrede rentesatser ikke risikofri. For det andet har fasts{\ae}ttelsen af Libor, som er baseret p{\aa} bankers sk{\o}n over rentesatser p{\aa} hypotetiske l{\aa}neforretninger, v{\ae}ret udsat for manipulation. Og sidst, men ikke mindst, er volumen i bankernes indbyrdes l{\aa}neforretninger med l{\o}betider l{\ae}ngere end 1 dag faldet til et s{\aa} lavt niveau, at bankerne ikke vil kunne foretage p{\aa}lidelige sk{\o}n over rentesatser p{\aa} hypotetiske l{\aa}n. For at genskabe tilliden til systemet er der p{\aa} internationalt branche- og tilsynsniveau igangsat initiativer for at etablere nye rentebenchmarks, som er baseret p{\aa} reelt risikofri og objektivt fastsatte rentesatser. I denne artikel ser vi n{\ae}rmere p{\aa} disse initiativer og deres mulige praktiske implikationer. Fokus vil v{\ae}re p{\aa} de internationale bestr{\ae}belser p{\aa} at indf{\o}re af nye rentebenchmarks. De danske initiativer behandles i en senere, selvst{\ae}ndig artikel.",
author = "S{\o}ren Plesner",
year = "2019",
month = "8",
language = "Dansk",
pages = "14--22",
journal = "Finans/Invest",
issn = "0106-1798",
number = "4",

}

På vej mod en rentebenchmarks-reform : "Last orders" for LIBOR. / Plesner, Søren.

In: Finans/Invest, No. 4, 08.2019, p. 14-22.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

TY - JOUR

T1 - På vej mod en rentebenchmarks-reform

T2 - "Last orders" for LIBOR

AU - Plesner, Søren

PY - 2019/8

Y1 - 2019/8

N2 - Et meget stort antal finansielle kontrakter – i nominel størrelsesorden USD 350-400 BILLIONER – er knyttet op på Libor, Euribor, Cibor og andre referencerenter, som baserer sig på renten på usikrede bankindskud. Disse referencerenter har imidlertid vist sig at være upålidelige benchmarks. For det første er Libor og andre usikrede rentesatser ikke risikofri. For det andet har fastsættelsen af Libor, som er baseret på bankers skøn over rentesatser på hypotetiske låneforretninger, været udsat for manipulation. Og sidst, men ikke mindst, er volumen i bankernes indbyrdes låneforretninger med løbetider længere end 1 dag faldet til et så lavt niveau, at bankerne ikke vil kunne foretage pålidelige skøn over rentesatser på hypotetiske lån. For at genskabe tilliden til systemet er der på internationalt branche- og tilsynsniveau igangsat initiativer for at etablere nye rentebenchmarks, som er baseret på reelt risikofri og objektivt fastsatte rentesatser. I denne artikel ser vi nærmere på disse initiativer og deres mulige praktiske implikationer. Fokus vil være på de internationale bestræbelser på at indføre af nye rentebenchmarks. De danske initiativer behandles i en senere, selvstændig artikel.

AB - Et meget stort antal finansielle kontrakter – i nominel størrelsesorden USD 350-400 BILLIONER – er knyttet op på Libor, Euribor, Cibor og andre referencerenter, som baserer sig på renten på usikrede bankindskud. Disse referencerenter har imidlertid vist sig at være upålidelige benchmarks. For det første er Libor og andre usikrede rentesatser ikke risikofri. For det andet har fastsættelsen af Libor, som er baseret på bankers skøn over rentesatser på hypotetiske låneforretninger, været udsat for manipulation. Og sidst, men ikke mindst, er volumen i bankernes indbyrdes låneforretninger med løbetider længere end 1 dag faldet til et så lavt niveau, at bankerne ikke vil kunne foretage pålidelige skøn over rentesatser på hypotetiske lån. For at genskabe tilliden til systemet er der på internationalt branche- og tilsynsniveau igangsat initiativer for at etablere nye rentebenchmarks, som er baseret på reelt risikofri og objektivt fastsatte rentesatser. I denne artikel ser vi nærmere på disse initiativer og deres mulige praktiske implikationer. Fokus vil være på de internationale bestræbelser på at indføre af nye rentebenchmarks. De danske initiativer behandles i en senere, selvstændig artikel.

UR - https://sfx-45cbs.hosted.exlibrisgroup.com/45cbs?url_ver=Z39.88-2004&url_ctx_fmt=info:ofi/fmt:kev:mtx:ctx&ctx_enc=info:ofi/enc:UTF-8&ctx_ver=Z39.88-2004&rfr_id=info:sid/sfxit.com:azlist&sfx.ignore_date_threshold=1&rft.object_id=1000000000378556&rft.object_portfolio_id=&svc.holdings=yes&svc.fulltext=yes

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 14

EP - 22

JO - Finans/Invest

JF - Finans/Invest

SN - 0106-1798

IS - 4

ER -