Om visse køberetlige regler om sikkerhedsmangler: Betænkning nr. 1502/2008

Udvalget anbefaler i betænkningen, at der indføres regler, som giver købere af defekte produkter mulighed for at benytte alle mangelsbeføjelser i købeloven, herunder som noget nyt mulighed for at kræve erstatning for skade, som den mangelfulde genstand forvolder på person eller andre ting (produktskade). Udvalget finder, at reguleringen bør gennemføres som led i en generel regulering i købeloven af spørgsmålet om sikkerhedsmangler.

Udvalget foreslår, at der i købeloven indsættes en bestemmelse, der indeholder en ikke udtømmende opregning af, hvilke poster køberen kan kræve erstattet som følge af mangler ved salgsgenstanden. Bestemmelsen indebærer, at en køber, der lider tab som følge af mangler ved salgsgenstanden, ikke alene kan rejse krav om erstatning for udgifter forbundet med dækningskøb, afsavnserstatning, erstatning for driftstab mv., men også erstatning for det tab, køberen måtte have lidt ved salgsgenstandens skadeforvoldelse på person eller andre ting.

4 medlemmer af udvalget finder, at sælgers erstatningspligt ikke bør omfatte skader på person eller andre ting, der skyldes en mangel, som det som følge af den tilgængelige videnskabelige og tekniske viden ikke var muligt at opdage på det tidspunkt, da salgsgenstanden blev bragt i omsætning. Disse medlemmer anbefaler derfor, at der indsættes en undtagelsesbestemmelse til udmålingsreglen, således at sælger ikke er erstatningsansvarlig for produktskader, der har karakter af sådanne såkaldte udviklingsskader.

Udvalget foreslår endvidere, at købelovens mangelsbegreb udformes således, at der indsættes en udtrykkelig og ufravigelig regulering af spørgsmålet om salgsgenstandens sikkerhed.

Udvalget foreslår desuden visse ændringer i købelovens regler om absolutte reklamationsfrister i anledning af mangler ved salgsgenstanden, således at disse frister ikke finder anvendelse, hvis salgsgenstanden lider af en sikkerhedsmangel. Ved sådanne mangler vil køberens mangelskrav herefter alene være reguleret af de almindelige forældelsesregler, jf. lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer.

Endelig har udvalget drøftet, om der bør foretages en lovregulering af spørgsmålet om, hvilken personkreds der er berettiget til på køberetligt grundlag at rette et krav mod sælgeren i anledning af produktskade.

Der har ikke været enighed i udvalget om, hvorvidt en sådan regulering er hensigtsmæssig, og om, hvordan den berettigede personkreds i givet fald nærmere bør afgrænses.

4 medlemmer af udvalget anbefaler en løsning, hvorefter en senere erhverver af salgsgenstanden har adgang til at gøre mangelsbeføjelser gældende over for den erhvervsdrivende sælger. Bestemmelsen tager sigte på for forbrugerkøbs vedkommende at lovfæste almindelige ulovbestemte principper om cession, således at de beføjelser, den oprindelige køber kunne have gjort gældende over for den erhvervsdrivende sælger i anledning af mangler, "følger med" genstanden og kan påberåbes af den senere erhverver.

3 af disse medlemmer foreslår desuden, at der indsættes en bestemmelse i købeloven, hvorefter sælger ved mangler ikke alene er erstatningsansvarlig ved skade på købers person eller ting, men også ved skade på personer, der hører til køberens husstand, eller på ting, der tilhører denne personkreds. Disse 3 udvalgsmedlemmer finder, at den mest hensigtsmæssige løsning er en kombination af ovennævnte cessionsbestemmelse og ovennævnte husstandsregel og anbefaler på den baggrund, at begge bestemmelser indsættes i købeloven.

6 medlemmer af udvalget har samlet set ikke kunnet anbefale, at der foretages en nærmere regulering af spørgsmålet om, hvem der kan gøre mangelsbeføjelser, herunder erstatning i anledning af produktskader, gældende over for sælgeren på køberetligt grundlag.