Offentlig mediestøtte fra postprivilegier til licensforlig

    Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

    Abstract

    Dansk mediepolitik kan inddeles i tre perioder, der hver især er karakteriseret af særegne kombinationer af magtmidler og legitimationsformer. Den første periode kalder vi regeringsautoriseret ensidighed (ca. 1723-1894), den næste partiautoriseret flersidighed (ca. 1894-1940) og den sidste folketingsautoriseret alsidighed (ca. 1945-2010). De centrale virkemidler i den statslige regulering har været forskellige former for offentlig mediestøtte. Regeringen har i skiftende alliancer med udvalgte dele af den parlamentariske opposition foretrukket »gulerod«, f.eks. post-privilegier, skattebegunstigelser og licens-finansiering, frem for statslig censur med henblik på at få medierne til at agere anderledes, end de ville have gjort på rene markedsvilkår. På den måde påvirker den offentlige mediestøtte ikke bare den journalistiske nyhedsformidling, men også legitimeringsgrundlaget under det repræsentative demokrati, fordi nyhedsmedierne spiller en væsentlig rolle som stedfortrædende borgerlig offentlighed.
    Original languageDanish
    JournalOekonomi og Politik
    Volume84
    Issue number1
    Pages (from-to)46-60
    Number of pages15
    ISSN0030-1906
    Publication statusPublished - 2011

    Cite this