Ny dansk ledelse: Når ledere taler om ledelse: VL-analyse 2015

Henrik Holt Larsen, Flemming Poulfelt, Rikke Kristine Nielsen

Research output: Book/ReportReportResearch

577 Downloads (Pure)

Abstract

Det er kendt, men ikke nødvendigvis erkendt, at god ledelse har afgørende betydning for konkurrencekraften, vækstpotentialet, produktiviteten og indtjeningsevnen i danske virksomheder. Det viser hovedparten af de analyser om ledelse, der er gennemført i de senere år i Danmark og udlandet. En netop udkommet rapport viser således, at forbedret ledelse i danske virksomheder ville kunne gavne samfundsøkonomien med et meget stort, årligt milliardbeløb (Ugebrevet A4, 27.4.2015). Det ville især kræve inddragelse af medarbejderne i tilrettelæggelsen af det daglige arbejde, socialt ansvar og omsorg for medarbejderne samt bedre evne til at levere nye produkter, omstille sig og samarbejde med leverandører. Derfor er det et interessant spørgsmål i en tid, hvor fornyelse, vækst og produktivitet står på dagsordenen både samfundsmæssigt og i virksomheder, hvad der kendetegner dansk ledelse anno 2015. Det spørgsmål har Dansk Selskab for Virksomhedsledelse ønsket at belyse som optakt til VL Døgnet i maj 2015, der samtidig markerer 50 års jubilæet for organisationen. Derfor var det også naturligt at spørge medlemmerne om, hvordan ledelse i dag udøves i de virksomheder, de repræsenterer. Det er resultaterne fra denne undersøgelse, som i det følgende vil blive præsenteret.
Original languageDanish
Place of PublicationHellerup
PublisherDansk Selskab for Virksomhedsledelse
Number of pages15
Publication statusPublished - 2015

Cite this