Mellemrummets potentialitet: Genopfindelser af folkeskolen efter reformen

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract

Forfatteren argumenterer for at der er tre forandringer, som lige nu omskaber, hvad folkeskole og skoleledelse er. For det første et nyt begreb om læring, for det andet en ny forståelse af, hvilken form for organisation skolen skal være
og for det tredje en ny relation mellem lærerprofession og folkeskole.
Forfatteren konkluderer:
»» Hvad en skole er og hvor grænserne for dens ansvar går, kan ikke tages for givet, men er hele tiden til forhandling.
»» At skolen forventes både at levere organisatorisk enhed og forudsigelige resultater og udnytte at læreprocesser grundlæggende er uforudsigelige og overskrider organisatoriske grænser.
»» At det er en del af den politiske styring af skolen hele tiden at holde åbent, hvordan relationer mellem skole, ledelse, lærer og pædagog skal være. Disse relationer skal genopfindes på den enkelte skole og i de enkelte
situationer.
Forfatteren argumenterer for at der er tre forandringer, som lige nu omskaber, hvad folkeskole og skoleledelse er. For det første et nyt begreb om læring, for det andet en ny forståelse af, hvilken form for organisation skolen skal være
og for det tredje en ny relation mellem lærerprofession og folkeskole.
Forfatteren konkluderer:
»» Hvad en skole er og hvor grænserne for dens ansvar går, kan ikke tages for givet, men er hele tiden til forhandling.
»» At skolen forventes både at levere organisatorisk enhed og forudsigelige resultater og udnytte at læreprocesser grundlæggende er uforudsigelige og overskrider organisatoriske grænser.
»» At det er en del af den politiske styring af skolen hele tiden at holde åbent, hvordan relationer mellem skole, ledelse, lærer og pædagog skal være. Disse relationer skal genopfindes på den enkelte skole og i de enkelte
situationer.
LanguageDanish
JournalUnge Paedagoger
Issue number1
Pages89-96
ISSN0106-5386
StatePublished - 2014

Bibliographical note

CBS Library does not have access to the material

Cite this

@article{9108cc7c28fe42c5b8b0bdc9ea913ec2,
title = "Mellemrummets potentialitet: Genopfindelser af folkeskolen efter reformen",
abstract = "Forfatteren argumenterer for at der er tre forandringer, som lige nu omskaber, hvad folkeskole og skoleledelse er. For det f{\o}rste et nyt begreb om l{\ae}ring, for det andet en ny forst{\aa}else af, hvilken form for organisation skolen skal v{\ae}reog for det tredje en ny relation mellem l{\ae}rerprofession og folkeskole.Forfatteren konkluderer:»» Hvad en skole er og hvor gr{\ae}nserne for dens ansvar g{\aa}r, kan ikke tages for givet, men er hele tiden til forhandling.»» At skolen forventes b{\aa}de at levere organisatorisk enhed og forudsigelige resultater og udnytte at l{\ae}reprocesser grundl{\ae}ggende er uforudsigelige og overskrider organisatoriske gr{\ae}nser.»» At det er en del af den politiske styring af skolen hele tiden at holde {\aa}bent, hvordan relationer mellem skole, ledelse, l{\ae}rer og p{\ae}dagog skal v{\ae}re. Disse relationer skal genopfindes p{\aa} den enkelte skole og i de enkeltesituationer.",
author = "Pors, {Justine Gr{\o}nb{\ae}k}",
note = "CBS Bibliotek har ikke adgang til materialet",
year = "2014",
language = "Dansk",
pages = "89--96",
journal = "Unge Paedagoger",
issn = "0106-5386",
publisher = "Foreningen Unge Paedagoger",
number = "1",

}

Mellemrummets potentialitet : Genopfindelser af folkeskolen efter reformen. / Pors, Justine Grønbæk.

In: Unge Paedagoger, No. 1, 2014, p. 89-96.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

TY - JOUR

T1 - Mellemrummets potentialitet

T2 - Unge Paedagoger

AU - Pors,Justine Grønbæk

N1 - CBS Bibliotek har ikke adgang til materialet

PY - 2014

Y1 - 2014

N2 - Forfatteren argumenterer for at der er tre forandringer, som lige nu omskaber, hvad folkeskole og skoleledelse er. For det første et nyt begreb om læring, for det andet en ny forståelse af, hvilken form for organisation skolen skal væreog for det tredje en ny relation mellem lærerprofession og folkeskole.Forfatteren konkluderer:»» Hvad en skole er og hvor grænserne for dens ansvar går, kan ikke tages for givet, men er hele tiden til forhandling.»» At skolen forventes både at levere organisatorisk enhed og forudsigelige resultater og udnytte at læreprocesser grundlæggende er uforudsigelige og overskrider organisatoriske grænser.»» At det er en del af den politiske styring af skolen hele tiden at holde åbent, hvordan relationer mellem skole, ledelse, lærer og pædagog skal være. Disse relationer skal genopfindes på den enkelte skole og i de enkeltesituationer.

AB - Forfatteren argumenterer for at der er tre forandringer, som lige nu omskaber, hvad folkeskole og skoleledelse er. For det første et nyt begreb om læring, for det andet en ny forståelse af, hvilken form for organisation skolen skal væreog for det tredje en ny relation mellem lærerprofession og folkeskole.Forfatteren konkluderer:»» Hvad en skole er og hvor grænserne for dens ansvar går, kan ikke tages for givet, men er hele tiden til forhandling.»» At skolen forventes både at levere organisatorisk enhed og forudsigelige resultater og udnytte at læreprocesser grundlæggende er uforudsigelige og overskrider organisatoriske grænser.»» At det er en del af den politiske styring af skolen hele tiden at holde åbent, hvordan relationer mellem skole, ledelse, lærer og pædagog skal være. Disse relationer skal genopfindes på den enkelte skole og i de enkeltesituationer.

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 89

EP - 96

JO - Unge Paedagoger

JF - Unge Paedagoger

SN - 0106-5386

IS - 1

ER -