Ledelse og tårer: Ledelsessubjektivitet på kanten af det individuelle

Denne artikel starter i et ledelsesseminar, hvor en gruppe af ledere skal arbejde med et koncept, der hedder Defensive Rutiner. Da en leder skal berette om en situation, hvor hun følte sig defensiv, bryder hun pludselig sammen i gråd. Artiklen zoomer ind på netop dette øjeblik og følger, hvordan tårerne skabte et særligt affektivt stemt rum, hvor lederne tillod sig selv at overveje og diskutere de politiske konsekvenser af de krav, der stilles til dem.
Jeg bruger begrebet affekt til at læse mit empiriske materiale. Mere specifikt trækker jeg på Teresa Brennans ide om at affekter kan cirkulere mellem mennesker og får dermed en forståelse af, at individer ikke er helt så autonome eller affektivt isolerede fra deres omverden, som meget ledelseslitteratur lægger op til. Ved at dvæle analytisk i et særligt intenst øjeblik i et større datamateriale, udfolder artiklen, hvordan affekter kan resonere mellem kroppe, samt hvordan der indimellem kan opstå andre mere trans-subjektive måder at tænke, forstå og forholde sig til de forandringer, mange pædagogiske organisationer står midt i.