Abstract
Skatterådet har i et bindende svar, SKM2018.35. SR, taget stilling til de skattemæssige konsekvenser af omlægning af gæld til ansvarlig indskudskapital. Skatterådet fandt, at skatteyderens omlægning af gæld ville medføre, at der skulle ske underskudsbegrænsning efter personskattelovens § 13 a, stk. 1 og 5. Omlægningen fandtes derimod ikke at indebære en skattepligtig kursgevinst, idet gælden ikke ville blive nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor, jf. kursgevinstlovens § 21. Endelig fandt Skatterådet, at et vilkår om at gælden ville kunne indfries til kurs 50 i december 2021, ville medføre, at de skattemæssige konsekvenser straks ville indtræde, og ikke først ved indfrielsen til kurs 50 til sin tid. Resultatet i den konkrete afgørelse forekommer at være rigtigt, men begrundelsen kan derimod ikke tiltrædes, og hvis betragtningerne lægges til grund, vil det indebære, at enhver form for låneomlægning vil kunne resultere i underskudsbegrænsning.
Original language | Danish |
---|---|
Journal | SR-Skat |
Volume | 30 |
Issue number | 3 |
Pages (from-to) | 153-159 |
ISSN | 0904-5139 |
Publication status | Published - Apr 2018 |