Koffeinfri kritik? Žižekianske perspektiver på Starbucks-baristaers uformelle kritik

Artiklen undersøger og afprøver begrebet ’koffeinfri kritik’ forstået som en kritik, der opleves som risikabel og farlig, men som i realiteten er ufarlig, fordi den ligesom koffeinfri kaffe er frataget sin farlige grundingrediens. Det empiriske udgangspunkt er internetforummet Ihatestarbucks.com, hvor Starbucks-baristaer bl.a. beretter om, hvordan de som kritisk praksis serverer koffeinfri kaffe til kunder, der har bestilt almindelig kaffe. Det teoretiske afsæt er Slavoj Žižeks begrebsapaprat og Allesia Contus skitsering af fænomenet decaf resistance, der afprøves vha. begreberne kynisme, ideologisk fantasme og jouissance. Artiklen konkluderer, at disse žižekianske perspektiver er frugtbare ift. at afdække den enkelte medarbejders subjektive investering i sin kritik, samt hvorledes kritik kan bidrage til at understøtte status quo. Svagheden ved det žižekianske teoriapparat er imidlertid, at det bliver svært at få øje på andet end konserverende og konformistisk koffeinfri kritik, da idealet for transformativ radikal kritik, the real act, i praksis er yderst vanskeligt at realisere. I forlængelse heraf foreslås det, at man i den žižekiansk inspirerede teori burde følge Starbucks’ eksempel og også operere med en såkaldt half-caf, som en kritik der ligger sig imellem den status quo-bevarende koffeinfri kritik og den yderst koffeinholdige real act.