Kinoøjet og den sociale montage

Alexander Carnera, Finn Janning

Research output: Working paperResearch

4 Downloads (Pure)

Abstract

Lad os betragte verden som en stor biografsal oplyst af billedprojektioner i alle retninger. Vi mangler blot et centralt lærred (kinoskærm), og det er egentlig derfor, der ikke findes noget øje hos hverken Gud eller menneske, som kan se det hele på én gang. I forhold til denne universelle variation er hjernen selv et billede, der får de andre billeder til at selektere i forhold til sig. Bergson fremhæver hvordan lyset kommer fra verden og bevægelsen kommer før de faste former. ”Hjernen kan altså efter vor mening ikke være andet end en slags telefoncentral: dens rolle er at ’give forbindelsen’ eller lade den vente. Den føjer intet til det, den modtager (..), hjernen ser ud til at være et instrument til analyse af den modtagne bevægelse og et instrument til udvælgelsen af den bevægelse der udføres”. Verden er ikke en mørk enhed der venter på at den subjektive bevidsthed begynder at lyse på den.
Original languageDanish
Place of PublicationKøbenhavn
PublisherDepartment of Management, Politics and Philosophy, CBS
Number of pages28
ISBN (Print)8791181763
Publication statusPublished - Sep 2004
SeriesMPP Working Paper
Number7/2004
ISSN1396-2817

Cite this

Carnera, A., & Janning, F. (2004). Kinoøjet og den sociale montage. Department of Management, Politics and Philosophy, CBS. MPP Working Paper, No. 7/2004