”Jeg skal føle mig udfordret, men ikke så udfordret, at jeg ikke kan gøre det godt”: Kunsten at forstå og anerkende en ny generation på arbejdsmarkedet

Pernille Steen Pedersen, Luanna Veiga Eriknauer

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract

”Snefnug”, ”Zoomers” og ”digitalt indfødte” er nogle af de navne, som bliver forbundet med generationen af unge fra den såkaldte ”generation Z”, der ankommer til arbejdspladserne med krav om anerkendelse, tydelig og nærværende ledelse, fleksibilitet, mening i arbejdet, samt work-life-balance. På den ene side er disse krav centrale pejlemærker for en bevægelse mod det bæredygtige arbejdsliv med fokus på affektivitet og det hele menneske, men samtidig ser vi i vores forskning, at de unges trivsel og de fællesskabsorienterede værdier er under pres fra de unges krav om personlig udvikling og høje idealer ift. egne præstationer. Med afsæt i et casestudie om trivsel hos unge, nyansatte advokatfuldmægtige belyser artiklen tre trivselsspændinger, der opstår med de unges orientering mod egne præstationer, som sameksisterer med et stærkt behov for at være en del af et arbejdsfællesskab. Til at analysere disse trivselsspændinger introducerer vi begrebet FOPO, som betyder Fear of Peoples Opinion, og som henviser til en optagethed af og frygt for, hvad andre tænker om én. Vi knytter FOPO til følelsen af skam, som den ene forfatter har identificeret som en central stressfaktor og foreslår afslutningsvis to organisatoriske aktiviteter til at håndtere FOPO og derigennem styrke trivsel og skabe stærkere arbejdstilknytning.
Original languageDanish
JournalSamfundslederskab i Skandinavien
Volume39
Issue number3
Pages (from-to)54-71
Number of pages18
ISSN2596-6200
DOIs
Publication statusPublished - 2024

Keywords

  • Generation Z
  • Ledelse
  • Trivsel
  • Skam
  • FOPO
  • Advokatbranche
  • Præstationspres

Cite this