Interne evalueringer: Redskab til kontrol eller udvikling af offentlige organisationer?

Det er en gennemgående tese i denne undersøgelse af interne evalueringer, at en af de vigtigste kendetegn ved den New Public Management-dominerede udvikling af den offentlige sektors reguleringspolitik, som Danmark såvel som en række andre OECD lande har gennemlevet, er en omfattende brug af alle mulige former for evalueringer og tilsvarende vurderings- og kontrolsystemer til styring og regulering af offentlige institutioner og aktiviteter. Den overordnede samfundsmæssige baggrund for denne udvikling består af en sammenkædning af grundlæggende ændringer i forholdet mellem videnskab og samfund, udvikling af mere og mere komplekse reguleringssystemer og måske vigtigst, hastige ændringer i samfundenes værdigrundlag (individualisering, se Beck 1999) - alt sammenholdt med voksende økonomiske problemer for den offentlige sektor i en globaliseret økonomi. Et af de mest karakteristiske træk ved NPM i forhold til tidligere politiske strategier for udvikling af den offentlige sektor er den meget omfattende og i nogle sammenhænge systematiske anvendelse af evalueringsmetoder, af refleksive kontrol og reguleringssystemer, det som Power (1997) sammenfattende betegner som 'the audit society'. Overgangen fra styring af offentlige institutioner og organisationer via generelle politiske målsætninger og økonomisk rammestyring til en moderniseringsproces, hvor udviklingen er styret af et quasi-marked i form af brugerefterspørgsel og resultaterne skal dokumenteres i form af produktbeskrivelser, kontrakter (contract management) og opfyldelse af kvalitetsmål, har krævet ibrugtagning af en række metoder og teknikker til organisationsudvikling og styring af produkterne kvalitet, som tidligere kun yderst sjældent har været anvendt af offentlige institutioner og organisationer. Mens NPM strategien med privatisering og deregulering viste sig at have begrænset rækkevidde, så efterlod den en omfattende brug af evalueringer og dermed en arv, som i første omgang blot fremtrådte som et teknisk hjælperedskab i udvikling og omlægning af offentlige institutioner, den systematiske brug af evalueringer som kontrol og styringsredskab. Efter en periode viste det sig imidlertid at blive til noget, der er mere end et teknisk hjælpemiddel. Evalueringer er kommet for at blive og har i denne proces fået en langt mere og mere selvstændig rolle og funktion - de er ikke længere blot et redskab til justering og feedback - men fremstår mere og mere som den nye centrale metode for organisationsudvikling i store såvel som små offentlige organisationer.