TY - ICOMM
T1 - Hvad ved vi om virksomheders politiske indflydelse?
AU - Egerod, Benjamin
PY - 2024
Y1 - 2024
N2 - Når det kommer til privat interessevaretagelse, har det danske system gennemgået en dramatisk udvikling igennem de sidste årtier. Hvor traditionelle interesseorganisationer som arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger tidligere havde noget nær monopol på at repræsentere deres medlemmer på den politiske scene, er der meget, der tyder på, at individuelle virksomheder spiller en langt større rolle i dag (Rommetvedt et al., 2013, Binderkrantz, 2022). I forbindelse med arbejdet på en ny dansk magtudredning er det derfor værd at spørge, hvilken rolle virksomheder spiller i politik, samt hvor stor politisk indflydelse de har. Her løber vi dog ind i problemer, for selvom danske virksomheders politiske adfærd er genstand for stigende forskningsinteresse (Binderkrantz, 2022, Iversen, 2022), så eksisterer der ikke meget forskning på området i forhold til i andre lande. Derfor ved vi ganske lidt om, hvorfor danske virksomheder bliver politisk aktive, og om de formår at påvirke politiske udfald. I dette essay vil jeg opsummere den eksisterende viden fra international forskning på tre punkter: hvad får virksomheder ud af lobbyisme? Hvad får virksomheder ud af at ansætte politikere? Hvordan forsøger virksomheder at få politisk indflydelse? Selvom meget tyder på, at virksomheder spiller en større politisk rolle i dag end tidligere, så peger international forskning på, at spørgsmålet om virksomheders politiske indflydelse er en kompliceret størrelse, og lobbyisme fungerer ikke, som de fleste forestiller sig. Politiske beslutninger bliver sjældent købt og solgt, og i den udstrækning virksomheder overhovedet formår at påvirke politik, så foregår det sjældent på lovgivningsniveau, men snarere i forhold til langt mindre omsiggribende beslutninger i embedsværket.
AB - Når det kommer til privat interessevaretagelse, har det danske system gennemgået en dramatisk udvikling igennem de sidste årtier. Hvor traditionelle interesseorganisationer som arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger tidligere havde noget nær monopol på at repræsentere deres medlemmer på den politiske scene, er der meget, der tyder på, at individuelle virksomheder spiller en langt større rolle i dag (Rommetvedt et al., 2013, Binderkrantz, 2022). I forbindelse med arbejdet på en ny dansk magtudredning er det derfor værd at spørge, hvilken rolle virksomheder spiller i politik, samt hvor stor politisk indflydelse de har. Her løber vi dog ind i problemer, for selvom danske virksomheders politiske adfærd er genstand for stigende forskningsinteresse (Binderkrantz, 2022, Iversen, 2022), så eksisterer der ikke meget forskning på området i forhold til i andre lande. Derfor ved vi ganske lidt om, hvorfor danske virksomheder bliver politisk aktive, og om de formår at påvirke politiske udfald. I dette essay vil jeg opsummere den eksisterende viden fra international forskning på tre punkter: hvad får virksomheder ud af lobbyisme? Hvad får virksomheder ud af at ansætte politikere? Hvordan forsøger virksomheder at få politisk indflydelse? Selvom meget tyder på, at virksomheder spiller en større politisk rolle i dag end tidligere, så peger international forskning på, at spørgsmålet om virksomheders politiske indflydelse er en kompliceret størrelse, og lobbyisme fungerer ikke, som de fleste forestiller sig. Politiske beslutninger bliver sjældent købt og solgt, og i den udstrækning virksomheder overhovedet formår at påvirke politik, så foregår det sjældent på lovgivningsniveau, men snarere i forhold til langt mindre omsiggribende beslutninger i embedsværket.
M3 - Udgivelser på nettet - Net-publikation
T3 - Magtudredningen 2.0: Essay-serien
PB - Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
CY - Aarhus
ER -