Har tilbudsaviserne en fremtid?

Research output: Book/ReportReportResearch

1 Downloads (Pure)

Abstract

Siden offentliggørelsen af “Effekter & virkningsgrader af markedsføring – Case studie af tilbudsaviser i detailhandlen”1 har der været en heftig debat om tilbudsaviserne eller tilskudsaviserne, som de måske rettelig burde hedde. Den oprindelige bevæggrund var en forundring over et øget forbrug af tilbudsaviser/ markedsføring, sammenholdt med en faldende virkningsgrad af effekten. Dette indikerede en ”kompetencefælde” som identificeret i en tidligere analyse (Analysen om Performance management & marketing2) Hurtigt vidste det sig, at vi havde stukket næsen ind i kompleks problemstilling, der i høj grad handlende om en magtbalance mellem detailhandlerne og deres leverandører- og et samlet markedsførings- og rabattilskud på mere en 12 milliarder kr. i dagligvarebranchen3. Det svarer til ca. 12 % af forbrugerprisen når beløbet sammenholdes med den totale omsætning af dagligvarer i Danmark. Omdrejningspunktet for dette var, og er, tilbudsaviserne. Analyserne indikerede klart, at der var tale om en ”pengemaskine” for supermarkedskæderne. Derfor mente vi, at ”tilskudsaviser” er en mere præcis betegnelse. Dette bliver yderligere forstærket, da andre analyser viste at det kun var 38 % af produkterne4, der var reelle tilbud i de såkaldte tilbudsaviser. Antal sider samt oplag er imidlertid det som driver tilskuddene. Derfor oplevede vi også supermarkeder, der udgav op til 140 sider i en avis hver uge! I 2012 kom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsenrapport5. Den konkluderede at priserne på dagligvarer i Danmark er ca. 4-6 pct. højere end gennemsnittet af syv EU lande (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Holland og Tyskland). Dette vel at mærke når der var korrigeret for moms og afgifter, samt taget en skønsmæssig højde for den høje danske velstand, og at flere varer sælges på kampagne i Danmark, end i de øvrige lande. Efterårets (2012) årsaftaleforhandlinger mellem industrien og supermarkeder trak store overskifter i pressen. I debatten blev der sagt ord som kan komme ind under begrebet “Mafiametoder”. Den nye erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen udtalte, at hun var klar til et opgør med
branchen6. Ultimo 2012 kom data fra Danmarks Statistik7, der konkluderede, at selv når man renser for den danske moms og afgifter, så betaler danskerne stadig 13 % mere for varerne end gennemsnittet i ni EU-lande, der er sammenlignet med. Spørgsmålet er så bare om tilbudsavisen har en fremtid i dens nuværende form – Det vil vi godt komme med vores bud på, baseret på udviklingen i markedet og ikke mindst med udgangspunkt i forbrugernes holdninger til at modtage tilbudsaviser i postkassen.
Original languageDanish
Place of PublicationFrederiksberg
PublisherCopenhagen Business School [wp]
Number of pages20
Publication statusPublished - Apr 2013

Cite this

Østergaard Jacobsen, P., & Bjerre, M. (2013). Har tilbudsaviserne en fremtid? Frederiksberg: Copenhagen Business School [wp].
Østergaard Jacobsen, Per ; Bjerre, Mogens. / Har tilbudsaviserne en fremtid?. Frederiksberg : Copenhagen Business School [wp], 2013. 20 p.
@book{6334f7e5619a44f19b23301db0a82051,
title = "Har tilbudsaviserne en fremtid?",
abstract = "Siden offentligg{\o}relsen af “Effekter & virkningsgrader af markedsf{\o}ring – Case studie af tilbudsaviser i detailhandlen”1 har der v{\ae}ret en heftig debat om tilbudsaviserne eller tilskudsaviserne, som de m{\aa}ske rettelig burde hedde. Den oprindelige bev{\ae}ggrund var en forundring over et {\o}get forbrug af tilbudsaviser/ markedsf{\o}ring, sammenholdt med en faldende virkningsgrad af effekten. Dette indikerede en ”kompetencef{\ae}lde” som identificeret i en tidligere analyse (Analysen om Performance management & marketing2) Hurtigt vidste det sig, at vi havde stukket n{\ae}sen ind i kompleks problemstilling, der i h{\o}j grad handlende om en magtbalance mellem detailhandlerne og deres leverand{\o}rer- og et samlet markedsf{\o}rings- og rabattilskud p{\aa} mere en 12 milliarder kr. i dagligvarebranchen3. Det svarer til ca. 12 {\%} af forbrugerprisen n{\aa}r bel{\o}bet sammenholdes med den totale oms{\ae}tning af dagligvarer i Danmark. Omdrejningspunktet for dette var, og er, tilbudsaviserne. Analyserne indikerede klart, at der var tale om en ”pengemaskine” for supermarkedsk{\ae}derne. Derfor mente vi, at ”tilskudsaviser” er en mere pr{\ae}cis betegnelse. Dette bliver yderligere forst{\ae}rket, da andre analyser viste at det kun var 38 {\%} af produkterne4, der var reelle tilbud i de s{\aa}kaldte tilbudsaviser. Antal sider samt oplag er imidlertid det som driver tilskuddene. Derfor oplevede vi ogs{\aa} supermarkeder, der udgav op til 140 sider i en avis hver uge! I 2012 kom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsenrapport5. Den konkluderede at priserne p{\aa} dagligvarer i Danmark er ca. 4-6 pct. h{\o}jere end gennemsnittet af syv EU lande (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Holland og Tyskland). Dette vel at m{\ae}rke n{\aa}r der var korrigeret for moms og afgifter, samt taget en sk{\o}nsm{\ae}ssig h{\o}jde for den h{\o}je danske velstand, og at flere varer s{\ae}lges p{\aa} kampagne i Danmark, end i de {\o}vrige lande. Efter{\aa}rets (2012) {\aa}rsaftaleforhandlinger mellem industrien og supermarkeder trak store overskifter i pressen. I debatten blev der sagt ord som kan komme ind under begrebet “Mafiametoder”. Den nye erhvervs- og v{\ae}kstminister Annette Vilhelmsen udtalte, at hun var klar til et opg{\o}r med branchen6. Ultimo 2012 kom data fra Danmarks Statistik7, der konkluderede, at selv n{\aa}r man renser for den danske moms og afgifter, s{\aa} betaler danskerne stadig 13 {\%} mere for varerne end gennemsnittet i ni EU-lande, der er sammenlignet med. Sp{\o}rgsm{\aa}let er s{\aa} bare om tilbudsavisen har en fremtid i dens nuv{\ae}rende form – Det vil vi godt komme med vores bud p{\aa}, baseret p{\aa} udviklingen i markedet og ikke mindst med udgangspunkt i forbrugernes holdninger til at modtage tilbudsaviser i postkassen.",
author = "{{\O}stergaard Jacobsen}, Per and Mogens Bjerre",
year = "2013",
month = "4",
language = "Dansk",
publisher = "Copenhagen Business School [wp]",
address = "Danmark",

}

Østergaard Jacobsen, P & Bjerre, M 2013, Har tilbudsaviserne en fremtid? Copenhagen Business School [wp], Frederiksberg.

Har tilbudsaviserne en fremtid? / Østergaard Jacobsen, Per; Bjerre, Mogens.

Frederiksberg : Copenhagen Business School [wp], 2013. 20 p.

Research output: Book/ReportReportResearch

TY - RPRT

T1 - Har tilbudsaviserne en fremtid?

AU - Østergaard Jacobsen, Per

AU - Bjerre, Mogens

PY - 2013/4

Y1 - 2013/4

N2 - Siden offentliggørelsen af “Effekter & virkningsgrader af markedsføring – Case studie af tilbudsaviser i detailhandlen”1 har der været en heftig debat om tilbudsaviserne eller tilskudsaviserne, som de måske rettelig burde hedde. Den oprindelige bevæggrund var en forundring over et øget forbrug af tilbudsaviser/ markedsføring, sammenholdt med en faldende virkningsgrad af effekten. Dette indikerede en ”kompetencefælde” som identificeret i en tidligere analyse (Analysen om Performance management & marketing2) Hurtigt vidste det sig, at vi havde stukket næsen ind i kompleks problemstilling, der i høj grad handlende om en magtbalance mellem detailhandlerne og deres leverandører- og et samlet markedsførings- og rabattilskud på mere en 12 milliarder kr. i dagligvarebranchen3. Det svarer til ca. 12 % af forbrugerprisen når beløbet sammenholdes med den totale omsætning af dagligvarer i Danmark. Omdrejningspunktet for dette var, og er, tilbudsaviserne. Analyserne indikerede klart, at der var tale om en ”pengemaskine” for supermarkedskæderne. Derfor mente vi, at ”tilskudsaviser” er en mere præcis betegnelse. Dette bliver yderligere forstærket, da andre analyser viste at det kun var 38 % af produkterne4, der var reelle tilbud i de såkaldte tilbudsaviser. Antal sider samt oplag er imidlertid det som driver tilskuddene. Derfor oplevede vi også supermarkeder, der udgav op til 140 sider i en avis hver uge! I 2012 kom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsenrapport5. Den konkluderede at priserne på dagligvarer i Danmark er ca. 4-6 pct. højere end gennemsnittet af syv EU lande (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Holland og Tyskland). Dette vel at mærke når der var korrigeret for moms og afgifter, samt taget en skønsmæssig højde for den høje danske velstand, og at flere varer sælges på kampagne i Danmark, end i de øvrige lande. Efterårets (2012) årsaftaleforhandlinger mellem industrien og supermarkeder trak store overskifter i pressen. I debatten blev der sagt ord som kan komme ind under begrebet “Mafiametoder”. Den nye erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen udtalte, at hun var klar til et opgør med branchen6. Ultimo 2012 kom data fra Danmarks Statistik7, der konkluderede, at selv når man renser for den danske moms og afgifter, så betaler danskerne stadig 13 % mere for varerne end gennemsnittet i ni EU-lande, der er sammenlignet med. Spørgsmålet er så bare om tilbudsavisen har en fremtid i dens nuværende form – Det vil vi godt komme med vores bud på, baseret på udviklingen i markedet og ikke mindst med udgangspunkt i forbrugernes holdninger til at modtage tilbudsaviser i postkassen.

AB - Siden offentliggørelsen af “Effekter & virkningsgrader af markedsføring – Case studie af tilbudsaviser i detailhandlen”1 har der været en heftig debat om tilbudsaviserne eller tilskudsaviserne, som de måske rettelig burde hedde. Den oprindelige bevæggrund var en forundring over et øget forbrug af tilbudsaviser/ markedsføring, sammenholdt med en faldende virkningsgrad af effekten. Dette indikerede en ”kompetencefælde” som identificeret i en tidligere analyse (Analysen om Performance management & marketing2) Hurtigt vidste det sig, at vi havde stukket næsen ind i kompleks problemstilling, der i høj grad handlende om en magtbalance mellem detailhandlerne og deres leverandører- og et samlet markedsførings- og rabattilskud på mere en 12 milliarder kr. i dagligvarebranchen3. Det svarer til ca. 12 % af forbrugerprisen når beløbet sammenholdes med den totale omsætning af dagligvarer i Danmark. Omdrejningspunktet for dette var, og er, tilbudsaviserne. Analyserne indikerede klart, at der var tale om en ”pengemaskine” for supermarkedskæderne. Derfor mente vi, at ”tilskudsaviser” er en mere præcis betegnelse. Dette bliver yderligere forstærket, da andre analyser viste at det kun var 38 % af produkterne4, der var reelle tilbud i de såkaldte tilbudsaviser. Antal sider samt oplag er imidlertid det som driver tilskuddene. Derfor oplevede vi også supermarkeder, der udgav op til 140 sider i en avis hver uge! I 2012 kom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsenrapport5. Den konkluderede at priserne på dagligvarer i Danmark er ca. 4-6 pct. højere end gennemsnittet af syv EU lande (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Holland og Tyskland). Dette vel at mærke når der var korrigeret for moms og afgifter, samt taget en skønsmæssig højde for den høje danske velstand, og at flere varer sælges på kampagne i Danmark, end i de øvrige lande. Efterårets (2012) årsaftaleforhandlinger mellem industrien og supermarkeder trak store overskifter i pressen. I debatten blev der sagt ord som kan komme ind under begrebet “Mafiametoder”. Den nye erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen udtalte, at hun var klar til et opgør med branchen6. Ultimo 2012 kom data fra Danmarks Statistik7, der konkluderede, at selv når man renser for den danske moms og afgifter, så betaler danskerne stadig 13 % mere for varerne end gennemsnittet i ni EU-lande, der er sammenlignet med. Spørgsmålet er så bare om tilbudsavisen har en fremtid i dens nuværende form – Det vil vi godt komme med vores bud på, baseret på udviklingen i markedet og ikke mindst med udgangspunkt i forbrugernes holdninger til at modtage tilbudsaviser i postkassen.

M3 - Rapport

BT - Har tilbudsaviserne en fremtid?

PB - Copenhagen Business School [wp]

CY - Frederiksberg

ER -

Østergaard Jacobsen P, Bjerre M. Har tilbudsaviserne en fremtid? Frederiksberg: Copenhagen Business School [wp], 2013. 20 p.