Fradrag for endelige underskud efter SEL § 31 E: Udvalgte problemstillinger

I artiklen behandles bestemmelsen i selskabsskattelovens (SEL) § 31 E, hvorefter et dansk selskab mv. har fradrag for visse underskud i udenlandske datterselskaber, faste driftssteder og fast ejendom ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst. Efter en kort opsummering af SEL § 31 E, som fortsat er kompliceret at navigere i, behandles følgende tre udvalgte problemstillinger:
1. Muligheden for fradrag for underskud i indirekte ejede udenlandske datterselskaber, faste driftssteder og fast ejendom
2. Endelighedsårets betydning for fradragsbeløbet
3. Endelighedsvurderingen i lyset af Bevola-sagen (SKM2020. 299ØLR)
Det konkluderes, at muligheden for fradrag for underskud i indirekte ejede udenlandske datterselskaber, faste driftssteder og fast ejendom i de fleste tilfælde må forsøges fradraget i det land, hvor den direkte ejer er hjemmehørende, som behandles i afsnit 3. Dette er ikke altid ukompliceret.
Samtidig konkluderes det i afsnit 4, at man bør have fokus på endelighedsåret, da underskuddet efter SEL § 31 E først kan fradrages i endelighedsåret, men kun op til moderselskabets indkomst/sambeskatningsindkomsten i dette år. De facto kan fradragsretten derved blive reduceret eller elimineret som følge af størrelsen af indkomsten hos moderselskabet eller i sambeskatningen i endelighedsåret.
Sluttelig konkluderes det i afsnit 5, at underskud kan blive endelige på nedlukningstidspunktet uagtet en lokal tidsbegrænset fremførselsadgang, når blot der ikke er tale om en midlertidig nedlukning.