Abstract
Styring og ledelse skal i stigende grad være baseret på evidens, dvs. på viden. Samtidig er uvidenhed, ja ligefrem dumhed, en udbredt erfaring i organisationer. Denne artikel argumenterer for, at uvidenhed er kommet for at blive. Jo mere de andre ved, jo mere er der også, som jeg ikke ved (nemlig det de andre ved). Det rejser spørgsmålet om, hvordan man kan lede ikke kun sin viden, men også sin ikke-viden. Kan vi komplementere bestræbelserne på at lave evidensbaseret ledelse med en ’ikke-vidensledelse’?
Original language | Danish |
---|---|
Journal | Gjallerhorn |
Issue number | 21 |
Pages (from-to) | 96-106 |
Number of pages | 11 |
ISSN | 1604-4894 |
Publication status | Published - 2015 |