Abstract
I henhold til kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, kan forskerskatteordningen ikke anvendes, såfremt skatteyderen inden for de seneste 10 år har været underlagt fuld eller begrænset skattepligt til Danmark. Dette tidsmæssige krav har undertiden givet retslige udfordringer, hvor skatteyderen i forbindelse med en fraflytning fra Danmark ikke får foretaget en korrekt skattemæssig registrering af fraflytningen. Den manglende registrering opdages først, når den pågældende i forbindelse med en ansættelse og tilbageflytning til Danmark ønsker forskerskatteordningen anvendt. Den manglende skattemæssige registrering af den tidligere fraflytning giver problemer i forhold til overholdelse af 10-årskravet. Praksis fra landsretterne, Landsskatteretten og Skatterådet om fortolkningen af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, i denne relation har ikke været entydig. Højesteret har nu i to afgørelser fra 2. februar 2024, BS-303000/2023-HJR og BS-44771/2022-HJR, taget stilling til konsekvenserne af, at en skattemæssig fraflytning fra Danmark fejlagtigt ikke er blevet registreret korrekt i forhold til 10-årskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1. Højesteret fandt i begge sager, at skatteyderen var bundet af den fejlagtige registrering som fuldt skattepligtig til Danmark. Højesteret fandt endvidere, at der ikke var grundlag for genoptagelse af skatteansættelserne for de indkomstår, som den fejlagtige registrering vedrørte.
Original language | Danish |
---|---|
Journal | SR-Skat |
Volume | 36 |
Issue number | 3 |
Pages (from-to) | 87-91 |
Number of pages | 5 |
ISSN | 0904-5139 |
Publication status | Published - Apr 2024 |