Folkeskolen, lærer- og erhvervsuddannelserne: En national handlingsplan

Research output: Contribution to conferenceConference abstract for conferenceCommunication

Abstract

Abstract til Panel: Folkeskolen, lærer- og erhvervsuddannelserne - En national handlingsplan
Lektor, Ph.D. Benedikte Brincker, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School; beb.mpp@cbs.dk
Dette oplæg præsenterer resultater og konklusioner af et 3-årigt forskningsprojekt om folkeskolens rolle og vilkår i Grønland. Projektet er finansieret af Carlsbergfondet (2014-2017). Resultater og konklusioner baserer sig på undersøgelser af folkeskoler i store byer i kommunerne: Sermersooq, Kujalleq and Qaasuitsup, privatskolen i Nuuk (NIF) samt gymnasierne i Nuuk, Aasiaat og Campus Kujalleq. Projektet afgrænser sig dermed fra at undersøge bygdeskoler og skoler i mindre byer samt skoler og gymnasier i Qeqqata Kommune.
Følgende kvalitative metoder er bragt i anvendelse i undersøgelserne: Interviews med ledelsen (Samtlige projektets folkeskoler, privatskolen i Nuuk og gymnasier), interviews med lærere (Udvalgte folkeskoler i Sermersooq, privatskolen i Nuuk og alle gymnasier), interview med forældre (Udvalgte folkeskoler i Sermersooq samt privatskolen i Nuuk), og observation af undervisning (Udvalgte folkeskoler i Sermersooq samt alle gymnasier). Projektet kombinerer ovenstående primære data med sekundære data (skolernes årsrapporter samt ministerielle rapporter).
På baggrund af undersøgelserne peger projektet på en række udfordringer, som grønlandske folkeskoler er konfronteret med – men ikke i samme grad. Desuden peger projektet på en række områder, hvor den grønlandske folkeskole kan videreudvikles og rejser spørgsmålet om, man kan og bør sætte entreprenørskab på skoleskemaet i den grønlandske folkeskole - som fag og som didaktisk metode – og i givet fald hvordan. Dette spørgsmål adresserer oplægget med udgangspunkt i et samarbejde mellem lærere på ældste-trinnet i Tasiilaq Skole og oplægsholderen om at undervise nogen af eleverne på Tasillaq Skoles ældste-trin i entreprenørskab med særlig fokus på turist-branchen og dermed bygge bro mellem boglige fag (engelsk og matematik) og håndværksfag (træsløjd). Projektet er finansieret af Nordisk Ministersråds Arktiske Samarbejdsprogram og løber i perioden juni 2016-juni 2017.
Den grønlandske folkeskoles rolle og vilkår
Følgende udfordringer konfronterer grønlandske folkeskoler i forskellig grad:
• Rekruttering og fastholdelse af personale
• Sprog – som undervisningssprog og som fremmedsprogsundervisning. Dette kommer for eksempel til udtryk ved overgangen fra folkeskole til gymnasium.
• Grundlag for læring - børn som af forskellige årsager ikke er læringsparate
Den grønlandske folkeskole og de udfordringer, den konfronteres med, er kendetegnet ved at involvere en lang række fagligheder, som hver især anlægger et særligt perspektiv – et blik – på den enkelte elev. Lærerne anskuer eleverne i et læringsperspektiv og diskuterer læring/ikke-læring; pædagogerne forholder sig til eleverne i forhold til omsorg/fravær af omsorg; psykologen fokuserer på normal adfærd/afvigende adfærd. Dertil kommer forvaltningens fokus på økonomi og regulering af skolerne, og landspolitikernes
ønske om at skabe en god skole gennem styring/ikke-styring. Forældrene inddrages også og bibringer et blik på eleven - barnet – som handler om kærlighed og familiebånd. Der er altså mange aktører og mange fagligheder, der er involveret i folkeskolen i Grønland. Det må betegnes som et grundvilkår for den grønlandske folkeskole, at den omfatter og er genstand for en mangfoldighed af blikke og stemmer, som bidrager til, at folkeskolen har karakter af at være en kompleks organisation. Folkeskoleledelse er altså ikke nogen enkel opgave. Ledelsens opgave er at bygge bro og balancere de mange forskellige (faglige) hensyn således, at folkeskolen ikke bliver en kampplads for divergerende dagsordener men derimod får karakter af at være et center, hvor blikke og stemmer kan mødes og balanceres. Det kræver lydhørhed og respekt for den praksis, som ligger i folkeskolerne og forståelse for de vilkår, den grønlandske folkeskole har med øje for, at vilkårene varierer markant afhængig af, hvor i landet og hvor i den enkelte kommune man befinder sig.
Samspil mellem folkeskole og erhvervsliv – at sætte entreprenørskab på skoleskemaet
At sætte entreprenørskab på skoleskemaet medfører, at endnu en aktør – og endnu et blik og stemme - inviteres ind i den grønlandske folkeskole – nemlig erhvervslivets. Det øger kompleksiteten og skoleledelsen mødes med nye krav. Muligheden for at indgå partnerskaber mellem folkeskoler og erhvervsliv betyder, at folkeskoleledere skal agere mæglere mellem på den ene side de krav, som er iboende trintest og adgangsprøver, og som måler, hvordan den enkelte elev og skole klarer sig i de enkelte fag, og som dermed behandler hver enkelt fag isoleret, og på den anden side de krav, som følger med at sætte entreprenørskab på skoleskemaet – både som fag og didaktisk metode - og som har som omdrejningspunkt at tænke innovativt og tværfagligt. Det er en hårfin balance og ydermere én som skolerne skal håndtere i samspil med eksterne aktører ikke mindst politikere og erhvervsliv. Sidstnævnte retter fokus på de relativt store regionale forskelle der er i Grønland både, hvad angår folkeskolens rolle og vilkår og de rammer inden for hvilke, entreprenørskab kan udfolde sig. Dermed understeges vigtigheden af at se forholdet mellem (folkeskole)uddannelse og entreprenørskab i kontekst og inddrage lokale forhold og den lokale kulturs betydning i udvikling af entreprenørskab som fænomen, fag og didaktisk metode i den grønlandske folkeskole.
Abstract til Panel: Folkeskolen, lærer- og erhvervsuddannelserne - En national handlingsplan
Lektor, Ph.D. Benedikte Brincker, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School; beb.mpp@cbs.dk
Dette oplæg præsenterer resultater og konklusioner af et 3-årigt forskningsprojekt om folkeskolens rolle og vilkår i Grønland. Projektet er finansieret af Carlsbergfondet (2014-2017). Resultater og konklusioner baserer sig på undersøgelser af folkeskoler i store byer i kommunerne: Sermersooq, Kujalleq and Qaasuitsup, privatskolen i Nuuk (NIF) samt gymnasierne i Nuuk, Aasiaat og Campus Kujalleq. Projektet afgrænser sig dermed fra at undersøge bygdeskoler og skoler i mindre byer samt skoler og gymnasier i Qeqqata Kommune.
Følgende kvalitative metoder er bragt i anvendelse i undersøgelserne: Interviews med ledelsen (Samtlige projektets folkeskoler, privatskolen i Nuuk og gymnasier), interviews med lærere (Udvalgte folkeskoler i Sermersooq, privatskolen i Nuuk og alle gymnasier), interview med forældre (Udvalgte folkeskoler i Sermersooq samt privatskolen i Nuuk), og observation af undervisning (Udvalgte folkeskoler i Sermersooq samt alle gymnasier). Projektet kombinerer ovenstående primære data med sekundære data (skolernes årsrapporter samt ministerielle rapporter).
På baggrund af undersøgelserne peger projektet på en række udfordringer, som grønlandske folkeskoler er konfronteret med – men ikke i samme grad. Desuden peger projektet på en række områder, hvor den grønlandske folkeskole kan videreudvikles og rejser spørgsmålet om, man kan og bør sætte entreprenørskab på skoleskemaet i den grønlandske folkeskole - som fag og som didaktisk metode – og i givet fald hvordan. Dette spørgsmål adresserer oplægget med udgangspunkt i et samarbejde mellem lærere på ældste-trinnet i Tasiilaq Skole og oplægsholderen om at undervise nogen af eleverne på Tasillaq Skoles ældste-trin i entreprenørskab med særlig fokus på turist-branchen og dermed bygge bro mellem boglige fag (engelsk og matematik) og håndværksfag (træsløjd). Projektet er finansieret af Nordisk Ministersråds Arktiske Samarbejdsprogram og løber i perioden juni 2016-juni 2017.
Den grønlandske folkeskoles rolle og vilkår
Følgende udfordringer konfronterer grønlandske folkeskoler i forskellig grad:
• Rekruttering og fastholdelse af personale
• Sprog – som undervisningssprog og som fremmedsprogsundervisning. Dette kommer for eksempel til udtryk ved overgangen fra folkeskole til gymnasium.
• Grundlag for læring - børn som af forskellige årsager ikke er læringsparate
Den grønlandske folkeskole og de udfordringer, den konfronteres med, er kendetegnet ved at involvere en lang række fagligheder, som hver især anlægger et særligt perspektiv – et blik – på den enkelte elev. Lærerne anskuer eleverne i et læringsperspektiv og diskuterer læring/ikke-læring; pædagogerne forholder sig til eleverne i forhold til omsorg/fravær af omsorg; psykologen fokuserer på normal adfærd/afvigende adfærd. Dertil kommer forvaltningens fokus på økonomi og regulering af skolerne, og landspolitikernes
ønske om at skabe en god skole gennem styring/ikke-styring. Forældrene inddrages også og bibringer et blik på eleven - barnet – som handler om kærlighed og familiebånd. Der er altså mange aktører og mange fagligheder, der er involveret i folkeskolen i Grønland. Det må betegnes som et grundvilkår for den grønlandske folkeskole, at den omfatter og er genstand for en mangfoldighed af blikke og stemmer, som bidrager til, at folkeskolen har karakter af at være en kompleks organisation. Folkeskoleledelse er altså ikke nogen enkel opgave. Ledelsens opgave er at bygge bro og balancere de mange forskellige (faglige) hensyn således, at folkeskolen ikke bliver en kampplads for divergerende dagsordener men derimod får karakter af at være et center, hvor blikke og stemmer kan mødes og balanceres. Det kræver lydhørhed og respekt for den praksis, som ligger i folkeskolerne og forståelse for de vilkår, den grønlandske folkeskole har med øje for, at vilkårene varierer markant afhængig af, hvor i landet og hvor i den enkelte kommune man befinder sig.
Samspil mellem folkeskole og erhvervsliv – at sætte entreprenørskab på skoleskemaet
At sætte entreprenørskab på skoleskemaet medfører, at endnu en aktør – og endnu et blik og stemme - inviteres ind i den grønlandske folkeskole – nemlig erhvervslivets. Det øger kompleksiteten og skoleledelsen mødes med nye krav. Muligheden for at indgå partnerskaber mellem folkeskoler og erhvervsliv betyder, at folkeskoleledere skal agere mæglere mellem på den ene side de krav, som er iboende trintest og adgangsprøver, og som måler, hvordan den enkelte elev og skole klarer sig i de enkelte fag, og som dermed behandler hver enkelt fag isoleret, og på den anden side de krav, som følger med at sætte entreprenørskab på skoleskemaet – både som fag og didaktisk metode - og som har som omdrejningspunkt at tænke innovativt og tværfagligt. Det er en hårfin balance og ydermere én som skolerne skal håndtere i samspil med eksterne aktører ikke mindst politikere og erhvervsliv. Sidstnævnte retter fokus på de relativt store regionale forskelle der er i Grønland både, hvad angår folkeskolens rolle og vilkår og de rammer inden for hvilke, entreprenørskab kan udfolde sig. Dermed understeges vigtigheden af at se forholdet mellem (folkeskole)uddannelse og entreprenørskab i kontekst og inddrage lokale forhold og den lokale kulturs betydning i udvikling af entreprenørskab som fænomen, fag og didaktisk metode i den grønlandske folkeskole.

Conference

ConferenceFuture Greenland 2017
Number5
CountryGreenland
CityNuuk
Period09/05/201710/05/2017
Internet address

Cite this

Brincker, B. (2017). Folkeskolen, lærer- og erhvervsuddannelserne: En national handlingsplan. Abstract from Future Greenland 2017, Nuuk, Greenland.
Brincker, Benedikte. / Folkeskolen, lærer- og erhvervsuddannelserne : En national handlingsplan. Abstract from Future Greenland 2017, Nuuk, Greenland.2 p.
@conference{49c2059f15724e0e864582bbd502a00b,
title = "Folkeskolen, l{\ae}rer- og erhvervsuddannelserne: En national handlingsplan",
abstract = "Abstract til Panel: Folkeskolen, l{\ae}rer- og erhvervsuddannelserne - En national handlingsplanLektor, Ph.D. Benedikte Brincker, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School; beb.mpp@cbs.dkDette opl{\ae}g pr{\ae}senterer resultater og konklusioner af et 3-{\aa}rigt forskningsprojekt om folkeskolens rolle og vilk{\aa}r i Gr{\o}nland. Projektet er finansieret af Carlsbergfondet (2014-2017). Resultater og konklusioner baserer sig p{\aa} unders{\o}gelser af folkeskoler i store byer i kommunerne: Sermersooq, Kujalleq and Qaasuitsup, privatskolen i Nuuk (NIF) samt gymnasierne i Nuuk, Aasiaat og Campus Kujalleq. Projektet afgr{\ae}nser sig dermed fra at unders{\o}ge bygdeskoler og skoler i mindre byer samt skoler og gymnasier i Qeqqata Kommune.F{\o}lgende kvalitative metoder er bragt i anvendelse i unders{\o}gelserne: Interviews med ledelsen (Samtlige projektets folkeskoler, privatskolen i Nuuk og gymnasier), interviews med l{\ae}rere (Udvalgte folkeskoler i Sermersooq, privatskolen i Nuuk og alle gymnasier), interview med for{\ae}ldre (Udvalgte folkeskoler i Sermersooq samt privatskolen i Nuuk), og observation af undervisning (Udvalgte folkeskoler i Sermersooq samt alle gymnasier). Projektet kombinerer ovenst{\aa}ende prim{\ae}re data med sekund{\ae}re data (skolernes {\aa}rsrapporter samt ministerielle rapporter).P{\aa} baggrund af unders{\o}gelserne peger projektet p{\aa} en r{\ae}kke udfordringer, som gr{\o}nlandske folkeskoler er konfronteret med – men ikke i samme grad. Desuden peger projektet p{\aa} en r{\ae}kke omr{\aa}der, hvor den gr{\o}nlandske folkeskole kan videreudvikles og rejser sp{\o}rgsm{\aa}let om, man kan og b{\o}r s{\ae}tte entrepren{\o}rskab p{\aa} skoleskemaet i den gr{\o}nlandske folkeskole - som fag og som didaktisk metode – og i givet fald hvordan. Dette sp{\o}rgsm{\aa}l adresserer opl{\ae}gget med udgangspunkt i et samarbejde mellem l{\ae}rere p{\aa} {\ae}ldste-trinnet i Tasiilaq Skole og opl{\ae}gsholderen om at undervise nogen af eleverne p{\aa} Tasillaq Skoles {\ae}ldste-trin i entrepren{\o}rskab med s{\ae}rlig fokus p{\aa} turist-branchen og dermed bygge bro mellem boglige fag (engelsk og matematik) og h{\aa}ndv{\ae}rksfag (tr{\ae}sl{\o}jd). Projektet er finansieret af Nordisk Ministersr{\aa}ds Arktiske Samarbejdsprogram og l{\o}ber i perioden juni 2016-juni 2017.Den gr{\o}nlandske folkeskoles rolle og vilk{\aa}rF{\o}lgende udfordringer konfronterer gr{\o}nlandske folkeskoler i forskellig grad:• Rekruttering og fastholdelse af personale• Sprog – som undervisningssprog og som fremmedsprogsundervisning. Dette kommer for eksempel til udtryk ved overgangen fra folkeskole til gymnasium.• Grundlag for l{\ae}ring - b{\o}rn som af forskellige {\aa}rsager ikke er l{\ae}ringsparateDen gr{\o}nlandske folkeskole og de udfordringer, den konfronteres med, er kendetegnet ved at involvere en lang r{\ae}kke fagligheder, som hver is{\ae}r anl{\ae}gger et s{\ae}rligt perspektiv – et blik – p{\aa} den enkelte elev. L{\ae}rerne anskuer eleverne i et l{\ae}ringsperspektiv og diskuterer l{\ae}ring/ikke-l{\ae}ring; p{\ae}dagogerne forholder sig til eleverne i forhold til omsorg/frav{\ae}r af omsorg; psykologen fokuserer p{\aa} normal adf{\ae}rd/afvigende adf{\ae}rd. Dertil kommer forvaltningens fokus p{\aa} {\o}konomi og regulering af skolerne, og landspolitikernes{\o}nske om at skabe en god skole gennem styring/ikke-styring. For{\ae}ldrene inddrages ogs{\aa} og bibringer et blik p{\aa} eleven - barnet – som handler om k{\ae}rlighed og familieb{\aa}nd. Der er alts{\aa} mange akt{\o}rer og mange fagligheder, der er involveret i folkeskolen i Gr{\o}nland. Det m{\aa} betegnes som et grundvilk{\aa}r for den gr{\o}nlandske folkeskole, at den omfatter og er genstand for en mangfoldighed af blikke og stemmer, som bidrager til, at folkeskolen har karakter af at v{\ae}re en kompleks organisation. Folkeskoleledelse er alts{\aa} ikke nogen enkel opgave. Ledelsens opgave er at bygge bro og balancere de mange forskellige (faglige) hensyn s{\aa}ledes, at folkeskolen ikke bliver en kampplads for divergerende dagsordener men derimod f{\aa}r karakter af at v{\ae}re et center, hvor blikke og stemmer kan m{\o}des og balanceres. Det kr{\ae}ver lydh{\o}rhed og respekt for den praksis, som ligger i folkeskolerne og forst{\aa}else for de vilk{\aa}r, den gr{\o}nlandske folkeskole har med {\o}je for, at vilk{\aa}rene varierer markant afh{\ae}ngig af, hvor i landet og hvor i den enkelte kommune man befinder sig.Samspil mellem folkeskole og erhvervsliv – at s{\ae}tte entrepren{\o}rskab p{\aa} skoleskemaetAt s{\ae}tte entrepren{\o}rskab p{\aa} skoleskemaet medf{\o}rer, at endnu en akt{\o}r – og endnu et blik og stemme - inviteres ind i den gr{\o}nlandske folkeskole – nemlig erhvervslivets. Det {\o}ger kompleksiteten og skoleledelsen m{\o}des med nye krav. Muligheden for at indg{\aa} partnerskaber mellem folkeskoler og erhvervsliv betyder, at folkeskoleledere skal agere m{\ae}glere mellem p{\aa} den ene side de krav, som er iboende trintest og adgangspr{\o}ver, og som m{\aa}ler, hvordan den enkelte elev og skole klarer sig i de enkelte fag, og som dermed behandler hver enkelt fag isoleret, og p{\aa} den anden side de krav, som f{\o}lger med at s{\ae}tte entrepren{\o}rskab p{\aa} skoleskemaet – b{\aa}de som fag og didaktisk metode - og som har som omdrejningspunkt at t{\ae}nke innovativt og tv{\ae}rfagligt. Det er en h{\aa}rfin balance og ydermere {\'e}n som skolerne skal h{\aa}ndtere i samspil med eksterne akt{\o}rer ikke mindst politikere og erhvervsliv. Sidstn{\ae}vnte retter fokus p{\aa} de relativt store regionale forskelle der er i Gr{\o}nland b{\aa}de, hvad ang{\aa}r folkeskolens rolle og vilk{\aa}r og de rammer inden for hvilke, entrepren{\o}rskab kan udfolde sig. Dermed understeges vigtigheden af at se forholdet mellem (folkeskole)uddannelse og entrepren{\o}rskab i kontekst og inddrage lokale forhold og den lokale kulturs betydning i udvikling af entrepren{\o}rskab som f{\ae}nomen, fag og didaktisk metode i den gr{\o}nlandske folkeskole.",
author = "Benedikte Brincker",
year = "2017",
language = "Dansk",
note = "Future Greenland 2017 : Capital, Competences, Capacity ; Conference date: 09-05-2017 Through 10-05-2017",
url = "http://www.futuregreenland.gl/en-gb/",

}

Folkeskolen, lærer- og erhvervsuddannelserne : En national handlingsplan. / Brincker, Benedikte.

2017. Abstract from Future Greenland 2017, Nuuk, Greenland.

Research output: Contribution to conferenceConference abstract for conferenceCommunication

TY - ABST

T1 - Folkeskolen, lærer- og erhvervsuddannelserne

T2 - En national handlingsplan

AU - Brincker,Benedikte

PY - 2017

Y1 - 2017

N2 - Abstract til Panel: Folkeskolen, lærer- og erhvervsuddannelserne - En national handlingsplanLektor, Ph.D. Benedikte Brincker, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School; beb.mpp@cbs.dkDette oplæg præsenterer resultater og konklusioner af et 3-årigt forskningsprojekt om folkeskolens rolle og vilkår i Grønland. Projektet er finansieret af Carlsbergfondet (2014-2017). Resultater og konklusioner baserer sig på undersøgelser af folkeskoler i store byer i kommunerne: Sermersooq, Kujalleq and Qaasuitsup, privatskolen i Nuuk (NIF) samt gymnasierne i Nuuk, Aasiaat og Campus Kujalleq. Projektet afgrænser sig dermed fra at undersøge bygdeskoler og skoler i mindre byer samt skoler og gymnasier i Qeqqata Kommune.Følgende kvalitative metoder er bragt i anvendelse i undersøgelserne: Interviews med ledelsen (Samtlige projektets folkeskoler, privatskolen i Nuuk og gymnasier), interviews med lærere (Udvalgte folkeskoler i Sermersooq, privatskolen i Nuuk og alle gymnasier), interview med forældre (Udvalgte folkeskoler i Sermersooq samt privatskolen i Nuuk), og observation af undervisning (Udvalgte folkeskoler i Sermersooq samt alle gymnasier). Projektet kombinerer ovenstående primære data med sekundære data (skolernes årsrapporter samt ministerielle rapporter).På baggrund af undersøgelserne peger projektet på en række udfordringer, som grønlandske folkeskoler er konfronteret med – men ikke i samme grad. Desuden peger projektet på en række områder, hvor den grønlandske folkeskole kan videreudvikles og rejser spørgsmålet om, man kan og bør sætte entreprenørskab på skoleskemaet i den grønlandske folkeskole - som fag og som didaktisk metode – og i givet fald hvordan. Dette spørgsmål adresserer oplægget med udgangspunkt i et samarbejde mellem lærere på ældste-trinnet i Tasiilaq Skole og oplægsholderen om at undervise nogen af eleverne på Tasillaq Skoles ældste-trin i entreprenørskab med særlig fokus på turist-branchen og dermed bygge bro mellem boglige fag (engelsk og matematik) og håndværksfag (træsløjd). Projektet er finansieret af Nordisk Ministersråds Arktiske Samarbejdsprogram og løber i perioden juni 2016-juni 2017.Den grønlandske folkeskoles rolle og vilkårFølgende udfordringer konfronterer grønlandske folkeskoler i forskellig grad:• Rekruttering og fastholdelse af personale• Sprog – som undervisningssprog og som fremmedsprogsundervisning. Dette kommer for eksempel til udtryk ved overgangen fra folkeskole til gymnasium.• Grundlag for læring - børn som af forskellige årsager ikke er læringsparateDen grønlandske folkeskole og de udfordringer, den konfronteres med, er kendetegnet ved at involvere en lang række fagligheder, som hver især anlægger et særligt perspektiv – et blik – på den enkelte elev. Lærerne anskuer eleverne i et læringsperspektiv og diskuterer læring/ikke-læring; pædagogerne forholder sig til eleverne i forhold til omsorg/fravær af omsorg; psykologen fokuserer på normal adfærd/afvigende adfærd. Dertil kommer forvaltningens fokus på økonomi og regulering af skolerne, og landspolitikernesønske om at skabe en god skole gennem styring/ikke-styring. Forældrene inddrages også og bibringer et blik på eleven - barnet – som handler om kærlighed og familiebånd. Der er altså mange aktører og mange fagligheder, der er involveret i folkeskolen i Grønland. Det må betegnes som et grundvilkår for den grønlandske folkeskole, at den omfatter og er genstand for en mangfoldighed af blikke og stemmer, som bidrager til, at folkeskolen har karakter af at være en kompleks organisation. Folkeskoleledelse er altså ikke nogen enkel opgave. Ledelsens opgave er at bygge bro og balancere de mange forskellige (faglige) hensyn således, at folkeskolen ikke bliver en kampplads for divergerende dagsordener men derimod får karakter af at være et center, hvor blikke og stemmer kan mødes og balanceres. Det kræver lydhørhed og respekt for den praksis, som ligger i folkeskolerne og forståelse for de vilkår, den grønlandske folkeskole har med øje for, at vilkårene varierer markant afhængig af, hvor i landet og hvor i den enkelte kommune man befinder sig.Samspil mellem folkeskole og erhvervsliv – at sætte entreprenørskab på skoleskemaetAt sætte entreprenørskab på skoleskemaet medfører, at endnu en aktør – og endnu et blik og stemme - inviteres ind i den grønlandske folkeskole – nemlig erhvervslivets. Det øger kompleksiteten og skoleledelsen mødes med nye krav. Muligheden for at indgå partnerskaber mellem folkeskoler og erhvervsliv betyder, at folkeskoleledere skal agere mæglere mellem på den ene side de krav, som er iboende trintest og adgangsprøver, og som måler, hvordan den enkelte elev og skole klarer sig i de enkelte fag, og som dermed behandler hver enkelt fag isoleret, og på den anden side de krav, som følger med at sætte entreprenørskab på skoleskemaet – både som fag og didaktisk metode - og som har som omdrejningspunkt at tænke innovativt og tværfagligt. Det er en hårfin balance og ydermere én som skolerne skal håndtere i samspil med eksterne aktører ikke mindst politikere og erhvervsliv. Sidstnævnte retter fokus på de relativt store regionale forskelle der er i Grønland både, hvad angår folkeskolens rolle og vilkår og de rammer inden for hvilke, entreprenørskab kan udfolde sig. Dermed understeges vigtigheden af at se forholdet mellem (folkeskole)uddannelse og entreprenørskab i kontekst og inddrage lokale forhold og den lokale kulturs betydning i udvikling af entreprenørskab som fænomen, fag og didaktisk metode i den grønlandske folkeskole.

AB - Abstract til Panel: Folkeskolen, lærer- og erhvervsuddannelserne - En national handlingsplanLektor, Ph.D. Benedikte Brincker, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School; beb.mpp@cbs.dkDette oplæg præsenterer resultater og konklusioner af et 3-årigt forskningsprojekt om folkeskolens rolle og vilkår i Grønland. Projektet er finansieret af Carlsbergfondet (2014-2017). Resultater og konklusioner baserer sig på undersøgelser af folkeskoler i store byer i kommunerne: Sermersooq, Kujalleq and Qaasuitsup, privatskolen i Nuuk (NIF) samt gymnasierne i Nuuk, Aasiaat og Campus Kujalleq. Projektet afgrænser sig dermed fra at undersøge bygdeskoler og skoler i mindre byer samt skoler og gymnasier i Qeqqata Kommune.Følgende kvalitative metoder er bragt i anvendelse i undersøgelserne: Interviews med ledelsen (Samtlige projektets folkeskoler, privatskolen i Nuuk og gymnasier), interviews med lærere (Udvalgte folkeskoler i Sermersooq, privatskolen i Nuuk og alle gymnasier), interview med forældre (Udvalgte folkeskoler i Sermersooq samt privatskolen i Nuuk), og observation af undervisning (Udvalgte folkeskoler i Sermersooq samt alle gymnasier). Projektet kombinerer ovenstående primære data med sekundære data (skolernes årsrapporter samt ministerielle rapporter).På baggrund af undersøgelserne peger projektet på en række udfordringer, som grønlandske folkeskoler er konfronteret med – men ikke i samme grad. Desuden peger projektet på en række områder, hvor den grønlandske folkeskole kan videreudvikles og rejser spørgsmålet om, man kan og bør sætte entreprenørskab på skoleskemaet i den grønlandske folkeskole - som fag og som didaktisk metode – og i givet fald hvordan. Dette spørgsmål adresserer oplægget med udgangspunkt i et samarbejde mellem lærere på ældste-trinnet i Tasiilaq Skole og oplægsholderen om at undervise nogen af eleverne på Tasillaq Skoles ældste-trin i entreprenørskab med særlig fokus på turist-branchen og dermed bygge bro mellem boglige fag (engelsk og matematik) og håndværksfag (træsløjd). Projektet er finansieret af Nordisk Ministersråds Arktiske Samarbejdsprogram og løber i perioden juni 2016-juni 2017.Den grønlandske folkeskoles rolle og vilkårFølgende udfordringer konfronterer grønlandske folkeskoler i forskellig grad:• Rekruttering og fastholdelse af personale• Sprog – som undervisningssprog og som fremmedsprogsundervisning. Dette kommer for eksempel til udtryk ved overgangen fra folkeskole til gymnasium.• Grundlag for læring - børn som af forskellige årsager ikke er læringsparateDen grønlandske folkeskole og de udfordringer, den konfronteres med, er kendetegnet ved at involvere en lang række fagligheder, som hver især anlægger et særligt perspektiv – et blik – på den enkelte elev. Lærerne anskuer eleverne i et læringsperspektiv og diskuterer læring/ikke-læring; pædagogerne forholder sig til eleverne i forhold til omsorg/fravær af omsorg; psykologen fokuserer på normal adfærd/afvigende adfærd. Dertil kommer forvaltningens fokus på økonomi og regulering af skolerne, og landspolitikernesønske om at skabe en god skole gennem styring/ikke-styring. Forældrene inddrages også og bibringer et blik på eleven - barnet – som handler om kærlighed og familiebånd. Der er altså mange aktører og mange fagligheder, der er involveret i folkeskolen i Grønland. Det må betegnes som et grundvilkår for den grønlandske folkeskole, at den omfatter og er genstand for en mangfoldighed af blikke og stemmer, som bidrager til, at folkeskolen har karakter af at være en kompleks organisation. Folkeskoleledelse er altså ikke nogen enkel opgave. Ledelsens opgave er at bygge bro og balancere de mange forskellige (faglige) hensyn således, at folkeskolen ikke bliver en kampplads for divergerende dagsordener men derimod får karakter af at være et center, hvor blikke og stemmer kan mødes og balanceres. Det kræver lydhørhed og respekt for den praksis, som ligger i folkeskolerne og forståelse for de vilkår, den grønlandske folkeskole har med øje for, at vilkårene varierer markant afhængig af, hvor i landet og hvor i den enkelte kommune man befinder sig.Samspil mellem folkeskole og erhvervsliv – at sætte entreprenørskab på skoleskemaetAt sætte entreprenørskab på skoleskemaet medfører, at endnu en aktør – og endnu et blik og stemme - inviteres ind i den grønlandske folkeskole – nemlig erhvervslivets. Det øger kompleksiteten og skoleledelsen mødes med nye krav. Muligheden for at indgå partnerskaber mellem folkeskoler og erhvervsliv betyder, at folkeskoleledere skal agere mæglere mellem på den ene side de krav, som er iboende trintest og adgangsprøver, og som måler, hvordan den enkelte elev og skole klarer sig i de enkelte fag, og som dermed behandler hver enkelt fag isoleret, og på den anden side de krav, som følger med at sætte entreprenørskab på skoleskemaet – både som fag og didaktisk metode - og som har som omdrejningspunkt at tænke innovativt og tværfagligt. Det er en hårfin balance og ydermere én som skolerne skal håndtere i samspil med eksterne aktører ikke mindst politikere og erhvervsliv. Sidstnævnte retter fokus på de relativt store regionale forskelle der er i Grønland både, hvad angår folkeskolens rolle og vilkår og de rammer inden for hvilke, entreprenørskab kan udfolde sig. Dermed understeges vigtigheden af at se forholdet mellem (folkeskole)uddannelse og entreprenørskab i kontekst og inddrage lokale forhold og den lokale kulturs betydning i udvikling af entreprenørskab som fænomen, fag og didaktisk metode i den grønlandske folkeskole.

M3 - Konferenceabstrakt til konference

ER -

Brincker B. Folkeskolen, lærer- og erhvervsuddannelserne: En national handlingsplan. 2017. Abstract from Future Greenland 2017, Nuuk, Greenland.