Folkeskolen, lærer- og erhvervsuddannelserne: En national handlingsplan

Benedikte Brincker

Research output: Contribution to conferenceConference abstract for conferenceCommunication

Abstract

Abstract til Panel: Folkeskolen, lærer- og erhvervsuddannelserne - En national handlingsplan
Lektor, Ph.D. Benedikte Brincker, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School; beb.mpp@cbs.dk
Dette oplæg præsenterer resultater og konklusioner af et 3-årigt forskningsprojekt om folkeskolens rolle og vilkår i Grønland. Projektet er finansieret af Carlsbergfondet (2014-2017). Resultater og konklusioner baserer sig på undersøgelser af folkeskoler i store byer i kommunerne: Sermersooq, Kujalleq and Qaasuitsup, privatskolen i Nuuk (NIF) samt gymnasierne i Nuuk, Aasiaat og Campus Kujalleq. Projektet afgrænser sig dermed fra at undersøge bygdeskoler og skoler i mindre byer samt skoler og gymnasier i Qeqqata Kommune.
Følgende kvalitative metoder er bragt i anvendelse i undersøgelserne: Interviews med ledelsen (Samtlige projektets folkeskoler, privatskolen i Nuuk og gymnasier), interviews med lærere (Udvalgte folkeskoler i Sermersooq, privatskolen i Nuuk og alle gymnasier), interview med forældre (Udvalgte folkeskoler i Sermersooq samt privatskolen i Nuuk), og observation af undervisning (Udvalgte folkeskoler i Sermersooq samt alle gymnasier). Projektet kombinerer ovenstående primære data med sekundære data (skolernes årsrapporter samt ministerielle rapporter).
På baggrund af undersøgelserne peger projektet på en række udfordringer, som grønlandske folkeskoler er konfronteret med – men ikke i samme grad. Desuden peger projektet på en række områder, hvor den grønlandske folkeskole kan videreudvikles og rejser spørgsmålet om, man kan og bør sætte entreprenørskab på skoleskemaet i den grønlandske folkeskole - som fag og som didaktisk metode – og i givet fald hvordan. Dette spørgsmål adresserer oplægget med udgangspunkt i et samarbejde mellem lærere på ældste-trinnet i Tasiilaq Skole og oplægsholderen om at undervise nogen af eleverne på Tasillaq Skoles ældste-trin i entreprenørskab med særlig fokus på turist-branchen og dermed bygge bro mellem boglige fag (engelsk og matematik) og håndværksfag (træsløjd). Projektet er finansieret af Nordisk Ministersråds Arktiske Samarbejdsprogram og løber i perioden juni 2016-juni 2017.
Den grønlandske folkeskoles rolle og vilkår
Følgende udfordringer konfronterer grønlandske folkeskoler i forskellig grad:
• Rekruttering og fastholdelse af personale
• Sprog – som undervisningssprog og som fremmedsprogsundervisning. Dette kommer for eksempel til udtryk ved overgangen fra folkeskole til gymnasium.
• Grundlag for læring - børn som af forskellige årsager ikke er læringsparate
Den grønlandske folkeskole og de udfordringer, den konfronteres med, er kendetegnet ved at involvere en lang række fagligheder, som hver især anlægger et særligt perspektiv – et blik – på den enkelte elev. Lærerne anskuer eleverne i et læringsperspektiv og diskuterer læring/ikke-læring; pædagogerne forholder sig til eleverne i forhold til omsorg/fravær af omsorg; psykologen fokuserer på normal adfærd/afvigende adfærd. Dertil kommer forvaltningens fokus på økonomi og regulering af skolerne, og landspolitikernes
ønske om at skabe en god skole gennem styring/ikke-styring. Forældrene inddrages også og bibringer et blik på eleven - barnet – som handler om kærlighed og familiebånd. Der er altså mange aktører og mange fagligheder, der er involveret i folkeskolen i Grønland. Det må betegnes som et grundvilkår for den grønlandske folkeskole, at den omfatter og er genstand for en mangfoldighed af blikke og stemmer, som bidrager til, at folkeskolen har karakter af at være en kompleks organisation. Folkeskoleledelse er altså ikke nogen enkel opgave. Ledelsens opgave er at bygge bro og balancere de mange forskellige (faglige) hensyn således, at folkeskolen ikke bliver en kampplads for divergerende dagsordener men derimod får karakter af at være et center, hvor blikke og stemmer kan mødes og balanceres. Det kræver lydhørhed og respekt for den praksis, som ligger i folkeskolerne og forståelse for de vilkår, den grønlandske folkeskole har med øje for, at vilkårene varierer markant afhængig af, hvor i landet og hvor i den enkelte kommune man befinder sig.
Samspil mellem folkeskole og erhvervsliv – at sætte entreprenørskab på skoleskemaet
At sætte entreprenørskab på skoleskemaet medfører, at endnu en aktør – og endnu et blik og stemme - inviteres ind i den grønlandske folkeskole – nemlig erhvervslivets. Det øger kompleksiteten og skoleledelsen mødes med nye krav. Muligheden for at indgå partnerskaber mellem folkeskoler og erhvervsliv betyder, at folkeskoleledere skal agere mæglere mellem på den ene side de krav, som er iboende trintest og adgangsprøver, og som måler, hvordan den enkelte elev og skole klarer sig i de enkelte fag, og som dermed behandler hver enkelt fag isoleret, og på den anden side de krav, som følger med at sætte entreprenørskab på skoleskemaet – både som fag og didaktisk metode - og som har som omdrejningspunkt at tænke innovativt og tværfagligt. Det er en hårfin balance og ydermere én som skolerne skal håndtere i samspil med eksterne aktører ikke mindst politikere og erhvervsliv. Sidstnævnte retter fokus på de relativt store regionale forskelle der er i Grønland både, hvad angår folkeskolens rolle og vilkår og de rammer inden for hvilke, entreprenørskab kan udfolde sig. Dermed understeges vigtigheden af at se forholdet mellem (folkeskole)uddannelse og entreprenørskab i kontekst og inddrage lokale forhold og den lokale kulturs betydning i udvikling af entreprenørskab som fænomen, fag og didaktisk metode i den grønlandske folkeskole.
Original languageDanish
Publication date2017
Number of pages2
Publication statusPublished - 2017
EventFuture Greenland 2017: Capital, Competences, Capacity - Nuuk, Greenland
Duration: 9 May 201710 May 2017
Conference number: 5
http://www.futuregreenland.gl/en-gb/

Conference

ConferenceFuture Greenland 2017
Number5
CountryGreenland
CityNuuk
Period09/05/201710/05/2017
Internet address

Cite this