Abstract
Europaparlamentet (EP) har gennem de seneste årtier oplevet stigende magtbeføjelser og agerer nu medlovgiver på store dele af lovgivningsarbejdet i Den Europæiske Union (EU). En sådan udvikling medfører et øget fokus på, hvordan EP konstitueres som aktør, samt hvem det søger at repræsentere. Denne artikel undersøger repræsentationsmæssige aspekter af EP. Artiklen tager udgangspunkt i Hanna Pitkins (1967) fire klassiske typer af repræsentation: Formalistisk, symbolsk, deskriptiv og substantiel med det formål at nuancere spørgsmålet om nordiske befolkningers repræsentation i EP. Analysen er begrænset til de nordiske lande i EU: Danmark, Finland og Sverige, da det muliggør en stringent sammenligning af potentielle kilder til variation med adskillelige baggrundsvariable holdt konstant. Artiklen finder i en nordisk kontekst intet bevis for den generelle overbevisning, at ældre mænd skulle bestride en signifikant, disproportional andel af pladserne i EP. Artiklen dokumenterer i stedet mulige udfordringer, når det kommer til den symbolske repræsentation, idet de nordiske befolkninger føler sig afkoblet fra deres MEP’er.
Original language | Danish |
---|---|
Journal | Økonomi og Politik |
Volume | 87 |
Issue number | 2 |
Pages (from-to) | 57-70 |
Number of pages | 14 |
ISSN | 0030-1906 |
Publication status | Published - 2014 |
Externally published | Yes |