En model for lagerstørrelsen som determinant for købs- og brugsadfærden for et kortvarigt forbrugsgode

Jørgen Kai Olsen

Research output: Working paperResearch

42 Downloads (Pure)

Abstract

Mange kortvarige forbrugsgoder har den egenskab, at de ikke nødvendigvis forbruges i den periode, hvor de købes, fordi det er muligt for forbrugeren at lægge dem på lager til senere brug. Dette gælder fx for varer som kaffe, te, øl, spiritus, læskedrikke, sæbe, vaskepulver, hårshampoo, tandpasta, papirvarer og konserves. For denne type varer er det klart, at den aktuelle størrelse af forbrugerens lager (dvs. beholdning af varen) som hovedregel vil spille en afgørende rolle for hans købs- og brugsadfærd i en given periode. Dette forhold kommer eksempelvis implicit til udtryk, når man i kvantitative modeller for en virksomheds afsætning og/eller markedsandel finder en signifikant effekt ikke kun af den aktuelle pris for varen, men også af prisen for varen i én eller flere tidligere perioder. Se fx Birch, Olsen og Tjur (2005).En sådan effekt er imidlertid kun en indirekte effekt. Den direkte determinant for forbrugerens købs- og brugsadfærd er ikke prisen for varen i en tidligere periode (som man jo ikke kan købe indtil mere i den aktuelle periode), men derimod størrelsen af forbrugerens lager af varen på det tidspunkt, hvor købet og forbruget realiseres. Men det er klart, at størrelsen af det aktuelle lager vil være bestemt af prisen for varen i én eller flere tidligere perioder. Endvidere er det klart, at prisen for varen - ikke kun i én forudgående periode, men i en lang række forudgående perioder - vil være en indikator for, om prisen for varen i den aktuelle periode er høj eller lav. Det sidstnævnte forhold vil vi dog se bort fra i det følgende.Problemstillingen i denne artikel er herefter at opstille en model for forbrugerens købs- og brugsadfærdfor et kortvarigt forbrugsgode, hvor den aktuelle størrelse af forbrugerens lager af varen gøres til direkte determinant for hans adfærd. Foruden størrelsen af det aktuelle lager af varen vil vi inddrage den aktuelle pris for varen som determinant for forbrugerens købsadfærd. Når vi kun inddrager denne ene beslutningsvariabel i modellen, skyldes det alene ønsket om at simplificere fremstillingen. Modellen opbygges nemlig således, at den umiddelbart vil kunne generaliseres, ved at der inddrages yderligere forklarende variable for købs- og brugsadfærden i den, fx virksomhedenssalgsindsats og konkurrenternes pris og salgsindsats.En tilsvarende problemstilling har hyppigt været behandlet i den afsætningsøkonomiske litteratur.Se fx Jain and Vilcassim (1991) for en grundig litteraturgennemgang og modelsammenligning. Men de benyttede modeller har et noget andet udgangspunkt end vort. Dels fordi modellerne er modeller for ventetiden mellem to på hinanden følgende køb af varen. Eksempelvis eksponentialfordelingen og den negative binomialfordeling (Ehrenberg (1959)), Erlangfordelingen (Herniter(1971), Zufryden (1978), Jeuland, Bass and Wright (1980) og Gupta (1988)) og Cox's hazard model (Jain and Vilcassim (1991)). Dels fordi det aktuelle lager af varen kun indgår indirekte i modelkonstruktionen via størrelsen af det købte kvantum ved forrige køb. Den model, vi vil opstille i det følgende, er i modsætning til ovennævnte modeller en model for antal købte enheder af varen i en given periode, hvor størrelsen af det aktuelle lager af varen indgår eksplicit i modelkonstruktionen.Fordelen ved denne modelformulering er, at man får mulighed for at bestemme sandsynlighedsfordelingenfor størrelsen af forbrugernes lager af varen på et givet tidspunkt.
Original languageDanish
Place of PublicationKøbenhavn
Number of pages21
Publication statusPublished - 2005

Cite this