En analyse af de danske familiers gældsætning og finansielle sårbarhed

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract


Risiciene ved høj husholdningsgæld er knyttet til dem, der har gælden. Det er derfor frugtbart at analysere familiernes formuesituation, betalingsevne og finansielle sårbarhed. Da boligen dominerer de ikke-selvstændige familiers aktiver og passiver, centreres analysen omkring boligejerne.

Danske familiers gældsbyrde, kapitalstruktur og rentebyrde er i artiklen belyst med opdaterede skattestatistiske data. Blandt hovedresultaterne er, at selv om husholdningernes gæld er steget nominelt, så toppede boligejernes nettopassiv/bruttoindkomst kvote i 2009-10 og er formodentlig langsomt reduceret siden. Solvensen blandt boligejerne blev forbedret frem til 2007, men er herefter klart forringet. Der var i 2010 ¼ million familier med ejerbolig med negativ egenkapital, svarende til omkring 20% af boligejerne. Trods det høje gældsniveau ligger boligejernes nettorenteudgift/indkomst kvoter fortsat relativt lavt.

De egentlige risici ved den høje gæld blandet danske boligejere opsummeres afslutningsvis. Det drejer sig om risiko for 1) yderligere boligprisfald, 2) yderligere tilbageslag i økonomien, 3) rentestigninger. Hertil kommer, at mange låntagere med afdragsfrie realkreditlån får mindst en fordobling af deres ydelse, når den afdragsfrie periode med sikkerhed ophører i de kommende år.
Original languageDanish
JournalFinans/Invest
Volume311
Issue number7
Pages (from-to)18-27
ISSN0106-1798
Publication statusPublished - Nov 2012

Cite this

@article{cbe4cb545a5c47cbb17c7d150fae392a,
title = "En analyse af de danske familiers g{\ae}lds{\ae}tning og finansielle s{\aa}rbarhed",
abstract = "Risiciene ved h{\o}j husholdningsg{\ae}ld er knyttet til dem, der har g{\ae}lden. Det er derfor frugtbart at analysere familiernes formuesituation, betalingsevne og finansielle s{\aa}rbarhed. Da boligen dominerer de ikke-selvst{\ae}ndige familiers aktiver og passiver, centreres analysen omkring boligejerne.Danske familiers g{\ae}ldsbyrde, kapitalstruktur og rentebyrde er i artiklen belyst med opdaterede skattestatistiske data. Blandt hovedresultaterne er, at selv om husholdningernes g{\ae}ld er steget nominelt, s{\aa} toppede boligejernes nettopassiv/bruttoindkomst kvote i 2009-10 og er formodentlig langsomt reduceret siden. Solvensen blandt boligejerne blev forbedret frem til 2007, men er herefter klart forringet. Der var i 2010 ¼ million familier med ejerbolig med negativ egenkapital, svarende til omkring 20{\%} af boligejerne. Trods det h{\o}je g{\ae}ldsniveau ligger boligejernes nettorenteudgift/indkomst kvoter fortsat relativt lavt.De egentlige risici ved den h{\o}je g{\ae}ld blandet danske boligejere opsummeres afslutningsvis. Det drejer sig om risiko for 1) yderligere boligprisfald, 2) yderligere tilbageslag i {\o}konomien, 3) rentestigninger. Hertil kommer, at mange l{\aa}ntagere med afdragsfrie realkreditl{\aa}n f{\aa}r mindst en fordobling af deres ydelse, n{\aa}r den afdragsfrie periode med sikkerhed oph{\o}rer i de kommende {\aa}r.",
author = "Jens Lunde",
year = "2012",
month = "11",
language = "Dansk",
volume = "311",
pages = "18--27",
journal = "Finans/Invest",
issn = "0106-1798",
number = "7",

}

En analyse af de danske familiers gældsætning og finansielle sårbarhed. / Lunde, Jens.

In: Finans/Invest, Vol. 311, No. 7, 11.2012, p. 18-27.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

TY - JOUR

T1 - En analyse af de danske familiers gældsætning og finansielle sårbarhed

AU - Lunde, Jens

PY - 2012/11

Y1 - 2012/11

N2 - Risiciene ved høj husholdningsgæld er knyttet til dem, der har gælden. Det er derfor frugtbart at analysere familiernes formuesituation, betalingsevne og finansielle sårbarhed. Da boligen dominerer de ikke-selvstændige familiers aktiver og passiver, centreres analysen omkring boligejerne.Danske familiers gældsbyrde, kapitalstruktur og rentebyrde er i artiklen belyst med opdaterede skattestatistiske data. Blandt hovedresultaterne er, at selv om husholdningernes gæld er steget nominelt, så toppede boligejernes nettopassiv/bruttoindkomst kvote i 2009-10 og er formodentlig langsomt reduceret siden. Solvensen blandt boligejerne blev forbedret frem til 2007, men er herefter klart forringet. Der var i 2010 ¼ million familier med ejerbolig med negativ egenkapital, svarende til omkring 20% af boligejerne. Trods det høje gældsniveau ligger boligejernes nettorenteudgift/indkomst kvoter fortsat relativt lavt.De egentlige risici ved den høje gæld blandet danske boligejere opsummeres afslutningsvis. Det drejer sig om risiko for 1) yderligere boligprisfald, 2) yderligere tilbageslag i økonomien, 3) rentestigninger. Hertil kommer, at mange låntagere med afdragsfrie realkreditlån får mindst en fordobling af deres ydelse, når den afdragsfrie periode med sikkerhed ophører i de kommende år.

AB - Risiciene ved høj husholdningsgæld er knyttet til dem, der har gælden. Det er derfor frugtbart at analysere familiernes formuesituation, betalingsevne og finansielle sårbarhed. Da boligen dominerer de ikke-selvstændige familiers aktiver og passiver, centreres analysen omkring boligejerne.Danske familiers gældsbyrde, kapitalstruktur og rentebyrde er i artiklen belyst med opdaterede skattestatistiske data. Blandt hovedresultaterne er, at selv om husholdningernes gæld er steget nominelt, så toppede boligejernes nettopassiv/bruttoindkomst kvote i 2009-10 og er formodentlig langsomt reduceret siden. Solvensen blandt boligejerne blev forbedret frem til 2007, men er herefter klart forringet. Der var i 2010 ¼ million familier med ejerbolig med negativ egenkapital, svarende til omkring 20% af boligejerne. Trods det høje gældsniveau ligger boligejernes nettorenteudgift/indkomst kvoter fortsat relativt lavt.De egentlige risici ved den høje gæld blandet danske boligejere opsummeres afslutningsvis. Det drejer sig om risiko for 1) yderligere boligprisfald, 2) yderligere tilbageslag i økonomien, 3) rentestigninger. Hertil kommer, at mange låntagere med afdragsfrie realkreditlån får mindst en fordobling af deres ydelse, når den afdragsfrie periode med sikkerhed ophører i de kommende år.

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 311

SP - 18

EP - 27

JO - Finans/Invest

JF - Finans/Invest

SN - 0106-1798

IS - 7

ER -