Abstract
Organisations- og ledelsesformerne er studeret i 5 "ny-økonomiske" virksomheder, der formodes at illustrere fremtidens organisationsformer. Virksomhederne er udvalgt, fordi de er præget af relativt højt tempo og tidskrav, fleksibel organisation og selvledelse, en sammenglidning mellem ude og inde, højtuddannede unge medarbejdere og viden som produktionsfaktor. I praksis viser det sig, at der er højt tempo - og en noget kaotisk dagligdag, og at de fungerer i et miljø med meget viden - men med endnu mere uvidenhed. Fleksibiliteten, selvledelsen og sammenglidningen mellem ude og inde er nok større end i "normale" industrivirksomheder, men den er absolut set begrænset. Årsagerne til denne kun "moderate revolution" af organisationsformerne diskuteres: Er det fordi klassisk organisation og social nærkontakt er nødvendig i den nye økonomi, eller er det manglende fantasi og tryghedsbehov? Begge muligheder holdes åbne. Endelig drøftes, om udviklingen er på vej til at realisere en utopi eller dystopi om fremtidens arbejdsplads. Væsentlige dystopiske træk fremhæves.
Original language | Danish |
---|---|
Place of Publication | København |
Publisher | Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, Copenhagen Business School |
Number of pages | 35 |
ISBN (Print) | 8791757010 |
Publication status | Published - 2006 |