Den kontraktstyrede og kontraktstyrende offentlige sektor: Danske og internationale udviklingstendenser

Christiane Schulze, Carsten Greve

    Research output: Working paperResearch

    258 Downloads (Pure)

    Abstract

    Kontraktbaseret styring har været på den politiske agenda i OECD landene siden de tidlige 1980’erne og i dag er kontrakter et helt centralt element i den moderne regering ((Ejersbo & Greve 2005: 62, Greve 2008a: 4). Internationalt var det især med Reagon-regeringen i USA og Thatcher-regeringen i Storbritannien, at der blev rettet interesse mod kontraktstyring1. Denne udvikling bør ses i lyset af New Public Management (NPM) reformerne, som blev skyllet ind over OECD landene siden 1980’erne (Fortin 2000, Kettl 2000, Bouckaert og Pollitt 2004). NPM kan overordnet forstås som ”brug ledelsesinspiration fra den private sektor og [som] brug af markedsmekanismer”(Greve 2003). Ved siden af privatisering og deregulering iagttages kontrakter som et determinerende element i NPM (Fortin 2000:1). Kontrakter kan helt grundlæggende defineres som en aftale mellem bestiller og leverandør, der angiver vilkårene for levering af en service eller et produkt (Domberger 1998:12). Kontrakter er dog ikke bare en entydig formel aftale, der forstås på samme måde af enhver aktør. Tværtimod er kontrakter også afhængige af læsernes perspektiv såvel som omgivelsens normer, traditioner og legale rammer. Den er derved ikke uafhængig af de institutioner, som eksisterer i omverdenen og en kontrakt kan have forskellige betydninger i forskellige kulturer og lande. Desuden bliver kontrakten også selv en institution, der skaber en helt bestemt måde at omgås med hinanden, som adskiller sig fra de mere traditionelle hierarkiske styringsformer. Sidst men ikke mindst er kontraktens form også afgørende for, hvilken form for samarbejde og styring der vælges til og fra. En kontrakt er således langt fra et neutralt styringsværktøj, men påvirker tværtimod aktivt organisationernes organisering og styringsform. Det er derfor, at denne rapport skal belyse, hvorledes kontraktstyring i både eksterne og interne relationer af den offentlige sektor blev introduceret, hvilke udfordringer og ændringer det har medført for offentlige og private, samt hvordan det har påvirket forholdet mellem staten og samfundet...
    Original languageDanish
    Place of PublicationFrederiksberg
    PublisherDepartment of Business and Politics. Copenhagen Business School
    Number of pages54
    ISBN (Print)87-91690-81-1
    Publication statusPublished - 2011

    Cite this