Den indre djøfisering

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract

Under overskriften ”Hvem har bolden?” lægger Arkitekten an til en diskussion af, hvem der ”har ansvaret for den gode og den dårlige arkitektur i dagens Danmark” (Arkitekten 2012/1:3). Christoffer Harlang tager bolden op i juni nummeret med sin bredside imod djøfiseringen. Mange vil kunne genkende smerten i at blive marginaliseret som faggruppe, at blive udbyttet økonomisk og at blive målt på form og procedure fremfor på kvalitet og indhold. Det ville ligge os fjernt at forsvare djøfiseringen, men måske vil vi alligevel foreslå at se den mere som et symptom end som en årsag. Og måske er det egentlige problem, at vi alle har en rem af den hud, som djøfiseringen er gjort af. Noget tyder på det, når vi beredvilligt lægger ud med at diskutere, hvem der har ansvaret, og når vi forestiller os, at autorisationsordninger og ”klarere og tydeligere strukturering af design‐ og arkitektundervisningens proces, mål og indhold” er vejen frem, sådan som Harlang foreslår. Det lyder som en stræben efter klarhed, tydelighed og fordeling af ansvar i en verden, der gør modstand imod noget sådant. Som sireners sang får snakken om, at der bagved al tumulten ligger en simpel, rationel og styrbar virkelighed, os til at glemme virkeligheden – og vi rammes af verdens kompleksitet, usikkerhed og uklarhed, når vi mindst venter det. Måske tilbyder djøfiseringen noget, vi alle ønsker os, men som ikke findes. Måske er det ønsket i sig selv, som er en medvirkende årsag til miseren.
Original languageDanish
JournalArkitekten
Volume114
Issue number7
Pages (from-to)7
ISSN0004-198X
Publication statusPublished - 2012

Cite this

@article{1e8434e8d95f4c39ba4ee3702e6954b7,
title = "Den indre dj{\o}fisering",
abstract = "Under overskriften ”Hvem har bolden?” l{\ae}gger Arkitekten an til en diskussion af, hvem der ”har ansvaret for den gode og den d{\aa}rlige arkitektur i dagens Danmark” (Arkitekten 2012/1:3). Christoffer Harlang tager bolden op i juni nummeret med sin bredside imod dj{\o}fiseringen. Mange vil kunne genkende smerten i at blive marginaliseret som faggruppe, at blive udbyttet {\o}konomisk og at blive m{\aa}lt p{\aa} form og procedure fremfor p{\aa} kvalitet og indhold. Det ville ligge os fjernt at forsvare dj{\o}fiseringen, men m{\aa}ske vil vi alligevel foresl{\aa} at se den mere som et symptom end som en {\aa}rsag. Og m{\aa}ske er det egentlige problem, at vi alle har en rem af den hud, som dj{\o}fiseringen er gjort af. Noget tyder p{\aa} det, n{\aa}r vi beredvilligt l{\ae}gger ud med at diskutere, hvem der har ansvaret, og n{\aa}r vi forestiller os, at autorisationsordninger og ”klarere og tydeligere strukturering af design‐ og arkitektundervisningens proces, m{\aa}l og indhold” er vejen frem, s{\aa}dan som Harlang foresl{\aa}r. Det lyder som en str{\ae}ben efter klarhed, tydelighed og fordeling af ansvar i en verden, der g{\o}r modstand imod noget s{\aa}dant. Som sireners sang f{\aa}r snakken om, at der bagved al tumulten ligger en simpel, rationel og styrbar virkelighed, os til at glemme virkeligheden – og vi rammes af verdens kompleksitet, usikkerhed og uklarhed, n{\aa}r vi mindst venter det. M{\aa}ske tilbyder dj{\o}fiseringen noget, vi alle {\o}nsker os, men som ikke findes. M{\aa}ske er det {\o}nsket i sig selv, som er en medvirkende {\aa}rsag til miseren.",
author = "Kristian Kreiner and {Stang V{\aa}land}, Marianne",
year = "2012",
language = "Dansk",
volume = "114",
pages = "7",
journal = "Arkitekten",
issn = "0004-198X",
publisher = "Arkitektens Forlag",
number = "7",

}

Den indre djøfisering. / Kreiner, Kristian; Stang Våland, Marianne .

In: Arkitekten, Vol. 114, No. 7, 2012, p. 7.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

TY - JOUR

T1 - Den indre djøfisering

AU - Kreiner, Kristian

AU - Stang Våland, Marianne

PY - 2012

Y1 - 2012

N2 - Under overskriften ”Hvem har bolden?” lægger Arkitekten an til en diskussion af, hvem der ”har ansvaret for den gode og den dårlige arkitektur i dagens Danmark” (Arkitekten 2012/1:3). Christoffer Harlang tager bolden op i juni nummeret med sin bredside imod djøfiseringen. Mange vil kunne genkende smerten i at blive marginaliseret som faggruppe, at blive udbyttet økonomisk og at blive målt på form og procedure fremfor på kvalitet og indhold. Det ville ligge os fjernt at forsvare djøfiseringen, men måske vil vi alligevel foreslå at se den mere som et symptom end som en årsag. Og måske er det egentlige problem, at vi alle har en rem af den hud, som djøfiseringen er gjort af. Noget tyder på det, når vi beredvilligt lægger ud med at diskutere, hvem der har ansvaret, og når vi forestiller os, at autorisationsordninger og ”klarere og tydeligere strukturering af design‐ og arkitektundervisningens proces, mål og indhold” er vejen frem, sådan som Harlang foreslår. Det lyder som en stræben efter klarhed, tydelighed og fordeling af ansvar i en verden, der gør modstand imod noget sådant. Som sireners sang får snakken om, at der bagved al tumulten ligger en simpel, rationel og styrbar virkelighed, os til at glemme virkeligheden – og vi rammes af verdens kompleksitet, usikkerhed og uklarhed, når vi mindst venter det. Måske tilbyder djøfiseringen noget, vi alle ønsker os, men som ikke findes. Måske er det ønsket i sig selv, som er en medvirkende årsag til miseren.

AB - Under overskriften ”Hvem har bolden?” lægger Arkitekten an til en diskussion af, hvem der ”har ansvaret for den gode og den dårlige arkitektur i dagens Danmark” (Arkitekten 2012/1:3). Christoffer Harlang tager bolden op i juni nummeret med sin bredside imod djøfiseringen. Mange vil kunne genkende smerten i at blive marginaliseret som faggruppe, at blive udbyttet økonomisk og at blive målt på form og procedure fremfor på kvalitet og indhold. Det ville ligge os fjernt at forsvare djøfiseringen, men måske vil vi alligevel foreslå at se den mere som et symptom end som en årsag. Og måske er det egentlige problem, at vi alle har en rem af den hud, som djøfiseringen er gjort af. Noget tyder på det, når vi beredvilligt lægger ud med at diskutere, hvem der har ansvaret, og når vi forestiller os, at autorisationsordninger og ”klarere og tydeligere strukturering af design‐ og arkitektundervisningens proces, mål og indhold” er vejen frem, sådan som Harlang foreslår. Det lyder som en stræben efter klarhed, tydelighed og fordeling af ansvar i en verden, der gør modstand imod noget sådant. Som sireners sang får snakken om, at der bagved al tumulten ligger en simpel, rationel og styrbar virkelighed, os til at glemme virkeligheden – og vi rammes af verdens kompleksitet, usikkerhed og uklarhed, når vi mindst venter det. Måske tilbyder djøfiseringen noget, vi alle ønsker os, men som ikke findes. Måske er det ønsket i sig selv, som er en medvirkende årsag til miseren.

UR - http://sfx-45cbs.hosted.exlibrisgroup.com/45cbs?url_ver=Z39.88-2004&url_ctx_fmt=infofi/fmt:kev:mtx:ctx&ctx_enc=info:ofi/enc:UTF-8&ctx_ver=Z39.88-2004&rfr_id=info:sid/sfxit.com:azlist&sfx.ignore_date_threshold=1&rft.object_id=3580000000000297&rft.object_portfolio_id=&svc.holdings=yes&svc.fulltext=yes

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 114

SP - 7

JO - Arkitekten

JF - Arkitekten

SN - 0004-198X

IS - 7

ER -