Central- og østeuropæiske arbejdsmigranters integration på det danske arbejdsmarked

Immigration af udenlandsk arbejdskraft udfordrer i stigende grad de nationale arbejdsmarkedssystemer i EU. Over de seneste ti år har især migrationsstrømme fra Central- og Østeuropa og lande uden for EU stillet de vesteuropæiske lande over for nye udfordringer – og muligheder. Udenlandsk arbejdskraft giver virksomhederne nye muligheder for at dække deres behov for arbejdskraft og bidrager samtidig positivt til statsbudgettet gennem skatten, hvis de altså bliver integreret på arbejdsmarkedet. Hvis immigranterne ikke bliver tilstrækkeligt integreret, kan de til gengæld blive en økonomisk belastning for samfundet, ligesom det har personlige konsekvenser for den enkelte immigrants sociale integration og velfærd.
Sideløbende med immigrationen af udenlandsk arbejdskraft har arbejdsmarkederne i den vestlige verden bevæget sig mod en større grad af fleksibilitet, hvilket bl.a. har medført en stigning i omfanget af atypiske ansættelsesformer. Som konsekvens heraf kan arbejdsmarkedsintegration antage en lang række forskellige former.
I denne rapport afdækker Jonas Felbo-Kolding, hvad der karakteriserer integration på arbejdsmarkedet, samt hvordan og i hvilken grad forskellige immigrantgrupper integreres på arbejdsmarkedet. Selv om det danske arbejdsmarked udgør den primære kontekst for analyserne, dækker afhandlingen flere niveauer – nationalt, sektor, arbejdsplads og individuelt.
Rapporten finder for det første, at der på tværs af det danske, tyske og engelske arbejdsmarked er opstået en arbejdsdeling blandt EU-immigranter, hvor de central- og østeuropæiske immigranter har højere beskæftigelsesgrader end andre immigrantgrupper, men primært finder arbejde som er ufaglærte og lavtlønnede. For det andet, at der eksisterer en betydelig indkomstforskel mellem danskere og blivende central- og østeuropæiske immigranter, selv efter at de har boet og arbejdet i Danmark i syv år. Indkomstforskellen kan generelt forklares af forskelle i timelønnen og kun i mindre grad af forskelle i arbejdstimer. For det tredje viser rapporten, at betydningen af forskellene i timelønnen varierer betydeligt på tværs af indkomstfordelingen. Mens forskelle i timelønnen næsten udelukkende forklarer de samlede indkomstforskelle i toppen af indkomstfordelingen, er billedet anderledes længere nede i indkomstfordelingen. I bunden af indkomstfordelingen forklares forskellene mellem
danskere og blivende immigranter fra Central- og Østeuropa således af en kombination af forskelle i arbejdstimer, beskæftigelsesstabilitet og time-løn.
Endelig viser rapporten, at mere end halvdelen af de blivende central- og østeuropæiske immigranter i Danmark efter fem års bosættelse har meldt sig ind i en dansk fagforening - de fleste af dem inden for de første to år efter at have slået sig ned. Afhandlingen konstaterer, at immigranternes sandsynlighed for at melde sig ind i en fagforening primært er knyttet til de sociale normer på
arbejdspladsen, og hvorvidt deres partner er organiseret eller ej.