Boligudgifter og user costs - en undervisningsnote

Begrebet boligudgifter anvendes i praksis for de udgifter, der er forbundet med at bo. Begrebet dækker i økonomisk forstand den likviditetsbelastning, der er forbundet med at leje respektive eje en bolig. Begrebet er imidlertid uegnet som økonomisk beslutningsgrundlag og til økonomiske analyser. I økonomisk og boligøkonomisk teori anvendes i udstrakt grad et user cost begreb, der udtrykker omkostninger ved at bo. Der er ikke kun behov for et sådant boligomkostningsbegreb som udtryk for den økonomiske belastning ved at bo i en given bolig, men også som grundlag for valg mellem forskellige boliger og boligtyper, ved sammenligning af ”tenure neutrality” imellem boligformerne, ved opgørelser af boligsubsidier (specielt skattesubsidier for ejerboliger), ved analyser af boligomkostningernes betydning for boligprisernes udvikling, og ved fortolkning af (ejer)boligernes betydning for udviklingen i den samlede økonomi. User costs indgår i utallige økonomiske og specielt boligøkonomiske analyser. De er typisk tilpasset de institutionelle – herunder skattemæssige – forhold i det enkelte land og den foreliggende problemstilling. Nærværende note blev udarbejdet i en første version i 1998 og er opstillet i overensstemmelse med – standardreferencen – Poterba’s user cost begreb, (Poterba, 1984) og med Miles (1994). Den oprindelige undervisningsnote dannede baggrund for en analyse af boligmarkedet i Øresundsregionen forud for åbningen af Øresundsbroen, (Lunde og Hvidt, 1999). Videre blev noten anvendt som grundlag for Det Økonomiske Råds sammenligning af boligomkostningerne for boligformerne i kap. 3: ”Boligmarkedet – skævt og ineffektivt” i rådets 2001-rapport (DØR, 2001)