Benchmark af erhvervsuddannelserne

Peter Bogetoft, Jesper Wittrup

Research output: Working paperResearch

Abstract

I dette arbejdspapir diskuterer vi, hvorledes de danske erhvervsskoler kan benchmarkes, og vi præsenterer resultaterne af en række beregningsmodeller.
Det er begrebsmæssigt kompliceret at benchmarke erhvervsskolerne. Skolerne udbyder en lang række forskellige uddannelser. Det gør det vanskeligt at sammenligne de anvendte ressourcer, idet nogle uddannelser naturligt kræver flere undervisningstimer og udstyr end andre. Det gør det også vanskeligt at sammenligne skoleeffekterne vha. karakterer, idet de forskellige uddannelser
anvender meget forskellige prøveformer. Udover disse begrebsmæssige udfordringer er erhvervsskoleanalyserne udfordret på datasiden. Det er i mange tilfælde vanskeligt at sikre korrespondance mellem de anvendte ressourcer og
de elevrelaterede karakteristika, idet eleverne registreres på institutionsniveau og ressourcerne på overliggende hovedskoleinstitutionsniveau.
I arbejdspapiret har vi restringeret analyserne til cirka. 40 erhvervsskoler, hvor vi umiddelbart kan sikre korrespondancen mellem ressource og elevopgørelser. Skolernes forskellige bidrag er samtidigt forsøgt opsummeret i to generelt relevante effekter, nemlig fastholdelse af eleverne og beskæftigelse af de færdiguddannede.
Analyserne viser, at erhvervsskolernes effektivitet varierer betydeligt. Hvis alle uddannelser antages at være lige værdifulde for samfundet, kan der i gennemsnit spares 9-33% i undervisningstaxametre. Denne besparelse kan opnås uden at sænke skolernes fastholdelses- og beskæftigelseseffekt.
De danske registerdata gør det muligt at lave relevante mål for skolernes ydelser, herunder deres evne til fastholde eleverne og at sikre dem efterfølgende beskæftigelse. På den anden side er ressourceopgørelserne noget mindre sofistikerede. Fremadrettet vil det derfor være nyttigt med yderligere data om anvendte ressourcer og procedurer på institutionsniveau. Det vil muliggøre dybere forståelse for, hvad der virker og ikke virker indenfor erhvervsuddannelserne, og hvorledes erhvervsskolerne kan lære af hinanden.
Original languageDanish
Place of PublicationOdense
PublisherSyddansk Universitetsforlag
Pages33
ISBN (Print)9788793119147
Publication statusPublished - 2014
SeriesArbejdspapir. Rockwool Fondens Forskningsenhed
Number33
ISSN0909-9824

Cite this

Bogetoft, P., & Wittrup, J. (2014). Benchmark af erhvervsuddannelserne. (pp. 33). Odense: Syddansk Universitetsforlag. Arbejdspapir. Rockwool Fondens Forskningsenhed, No. 33
Bogetoft, Peter ; Wittrup, Jesper. / Benchmark af erhvervsuddannelserne. Odense : Syddansk Universitetsforlag, 2014. pp. 33 (Arbejdspapir. Rockwool Fondens Forskningsenhed; No. 33).
@techreport{006ec1ddddee4d67859243cf03b54277,
title = "Benchmark af erhvervsuddannelserne",
abstract = "I dette arbejdspapir diskuterer vi, hvorledes de danske erhvervsskoler kan benchmarkes, og vi pr{\ae}senterer resultaterne af en r{\ae}kke beregningsmodeller.Det er begrebsm{\ae}ssigt kompliceret at benchmarke erhvervsskolerne. Skolerne udbyder en lang r{\ae}kke forskellige uddannelser. Det g{\o}r det vanskeligt at sammenligne de anvendte ressourcer, idet nogle uddannelser naturligt kr{\ae}ver flere undervisningstimer og udstyr end andre. Det g{\o}r det ogs{\aa} vanskeligt at sammenligne skoleeffekterne vha. karakterer, idet de forskellige uddannelseranvender meget forskellige pr{\o}veformer. Udover disse begrebsm{\ae}ssige udfordringer er erhvervsskoleanalyserne udfordret p{\aa} datasiden. Det er i mange tilf{\ae}lde vanskeligt at sikre korrespondance mellem de anvendte ressourcer ogde elevrelaterede karakteristika, idet eleverne registreres p{\aa} institutionsniveau og ressourcerne p{\aa} overliggende hovedskoleinstitutionsniveau.I arbejdspapiret har vi restringeret analyserne til cirka. 40 erhvervsskoler, hvor vi umiddelbart kan sikre korrespondancen mellem ressource og elevopg{\o}relser. Skolernes forskellige bidrag er samtidigt fors{\o}gt opsummeret i to generelt relevante effekter, nemlig fastholdelse af eleverne og besk{\ae}ftigelse af de f{\ae}rdiguddannede.Analyserne viser, at erhvervsskolernes effektivitet varierer betydeligt. Hvis alle uddannelser antages at v{\ae}re lige v{\ae}rdifulde for samfundet, kan der i gennemsnit spares 9-33{\%} i undervisningstaxametre. Denne besparelse kan opn{\aa}s uden at s{\ae}nke skolernes fastholdelses- og besk{\ae}ftigelseseffekt.De danske registerdata g{\o}r det muligt at lave relevante m{\aa}l for skolernes ydelser, herunder deres evne til fastholde eleverne og at sikre dem efterf{\o}lgende besk{\ae}ftigelse. P{\aa} den anden side er ressourceopg{\o}relserne noget mindre sofistikerede. Fremadrettet vil det derfor v{\ae}re nyttigt med yderligere data om anvendte ressourcer og procedurer p{\aa} institutionsniveau. Det vil muligg{\o}re dybere forst{\aa}else for, hvad der virker og ikke virker indenfor erhvervsuddannelserne, og hvorledes erhvervsskolerne kan l{\ae}re af hinanden.",
author = "Peter Bogetoft and Jesper Wittrup",
year = "2014",
language = "Dansk",
isbn = "9788793119147",
pages = "33",
publisher = "Syddansk Universitetsforlag",
address = "Danmark",
type = "WorkingPaper",
institution = "Syddansk Universitetsforlag",

}

Bogetoft, P & Wittrup, J 2014 'Benchmark af erhvervsuddannelserne' Syddansk Universitetsforlag, Odense, pp. 33.

Benchmark af erhvervsuddannelserne. / Bogetoft, Peter; Wittrup, Jesper.

Odense : Syddansk Universitetsforlag, 2014. p. 33.

Research output: Working paperResearch

TY - UNPB

T1 - Benchmark af erhvervsuddannelserne

AU - Bogetoft, Peter

AU - Wittrup, Jesper

PY - 2014

Y1 - 2014

N2 - I dette arbejdspapir diskuterer vi, hvorledes de danske erhvervsskoler kan benchmarkes, og vi præsenterer resultaterne af en række beregningsmodeller.Det er begrebsmæssigt kompliceret at benchmarke erhvervsskolerne. Skolerne udbyder en lang række forskellige uddannelser. Det gør det vanskeligt at sammenligne de anvendte ressourcer, idet nogle uddannelser naturligt kræver flere undervisningstimer og udstyr end andre. Det gør det også vanskeligt at sammenligne skoleeffekterne vha. karakterer, idet de forskellige uddannelseranvender meget forskellige prøveformer. Udover disse begrebsmæssige udfordringer er erhvervsskoleanalyserne udfordret på datasiden. Det er i mange tilfælde vanskeligt at sikre korrespondance mellem de anvendte ressourcer ogde elevrelaterede karakteristika, idet eleverne registreres på institutionsniveau og ressourcerne på overliggende hovedskoleinstitutionsniveau.I arbejdspapiret har vi restringeret analyserne til cirka. 40 erhvervsskoler, hvor vi umiddelbart kan sikre korrespondancen mellem ressource og elevopgørelser. Skolernes forskellige bidrag er samtidigt forsøgt opsummeret i to generelt relevante effekter, nemlig fastholdelse af eleverne og beskæftigelse af de færdiguddannede.Analyserne viser, at erhvervsskolernes effektivitet varierer betydeligt. Hvis alle uddannelser antages at være lige værdifulde for samfundet, kan der i gennemsnit spares 9-33% i undervisningstaxametre. Denne besparelse kan opnås uden at sænke skolernes fastholdelses- og beskæftigelseseffekt.De danske registerdata gør det muligt at lave relevante mål for skolernes ydelser, herunder deres evne til fastholde eleverne og at sikre dem efterfølgende beskæftigelse. På den anden side er ressourceopgørelserne noget mindre sofistikerede. Fremadrettet vil det derfor være nyttigt med yderligere data om anvendte ressourcer og procedurer på institutionsniveau. Det vil muliggøre dybere forståelse for, hvad der virker og ikke virker indenfor erhvervsuddannelserne, og hvorledes erhvervsskolerne kan lære af hinanden.

AB - I dette arbejdspapir diskuterer vi, hvorledes de danske erhvervsskoler kan benchmarkes, og vi præsenterer resultaterne af en række beregningsmodeller.Det er begrebsmæssigt kompliceret at benchmarke erhvervsskolerne. Skolerne udbyder en lang række forskellige uddannelser. Det gør det vanskeligt at sammenligne de anvendte ressourcer, idet nogle uddannelser naturligt kræver flere undervisningstimer og udstyr end andre. Det gør det også vanskeligt at sammenligne skoleeffekterne vha. karakterer, idet de forskellige uddannelseranvender meget forskellige prøveformer. Udover disse begrebsmæssige udfordringer er erhvervsskoleanalyserne udfordret på datasiden. Det er i mange tilfælde vanskeligt at sikre korrespondance mellem de anvendte ressourcer ogde elevrelaterede karakteristika, idet eleverne registreres på institutionsniveau og ressourcerne på overliggende hovedskoleinstitutionsniveau.I arbejdspapiret har vi restringeret analyserne til cirka. 40 erhvervsskoler, hvor vi umiddelbart kan sikre korrespondancen mellem ressource og elevopgørelser. Skolernes forskellige bidrag er samtidigt forsøgt opsummeret i to generelt relevante effekter, nemlig fastholdelse af eleverne og beskæftigelse af de færdiguddannede.Analyserne viser, at erhvervsskolernes effektivitet varierer betydeligt. Hvis alle uddannelser antages at være lige værdifulde for samfundet, kan der i gennemsnit spares 9-33% i undervisningstaxametre. Denne besparelse kan opnås uden at sænke skolernes fastholdelses- og beskæftigelseseffekt.De danske registerdata gør det muligt at lave relevante mål for skolernes ydelser, herunder deres evne til fastholde eleverne og at sikre dem efterfølgende beskæftigelse. På den anden side er ressourceopgørelserne noget mindre sofistikerede. Fremadrettet vil det derfor være nyttigt med yderligere data om anvendte ressourcer og procedurer på institutionsniveau. Det vil muliggøre dybere forståelse for, hvad der virker og ikke virker indenfor erhvervsuddannelserne, og hvorledes erhvervsskolerne kan lære af hinanden.

M3 - Working paper

SN - 9788793119147

SP - 33

BT - Benchmark af erhvervsuddannelserne

PB - Syddansk Universitetsforlag

CY - Odense

ER -

Bogetoft P, Wittrup J. Benchmark af erhvervsuddannelserne. Odense: Syddansk Universitetsforlag. 2014, p. 33.