Abstract
I dette arbejdspapir diskuterer vi, hvorledes de danske erhvervsskoler kan benchmarkes, og vi præsenterer resultaterne af en række beregningsmodeller.
Det er begrebsmæssigt kompliceret at benchmarke erhvervsskolerne. Skolerne udbyder en lang række forskellige uddannelser. Det gør det vanskeligt at sammenligne de anvendte ressourcer, idet nogle uddannelser naturligt kræver flere undervisningstimer og udstyr end andre. Det gør det også vanskeligt at sammenligne skoleeffekterne vha. karakterer, idet de forskellige uddannelser
anvender meget forskellige prøveformer. Udover disse begrebsmæssige udfordringer er erhvervsskoleanalyserne udfordret på datasiden. Det er i mange tilfælde vanskeligt at sikre korrespondance mellem de anvendte ressourcer og
de elevrelaterede karakteristika, idet eleverne registreres på institutionsniveau og ressourcerne på overliggende hovedskoleinstitutionsniveau.
I arbejdspapiret har vi restringeret analyserne til cirka. 40 erhvervsskoler, hvor vi umiddelbart kan sikre korrespondancen mellem ressource og elevopgørelser. Skolernes forskellige bidrag er samtidigt forsøgt opsummeret i to generelt relevante effekter, nemlig fastholdelse af eleverne og beskæftigelse af de færdiguddannede.
Analyserne viser, at erhvervsskolernes effektivitet varierer betydeligt. Hvis alle uddannelser antages at være lige værdifulde for samfundet, kan der i gennemsnit spares 9-33% i undervisningstaxametre. Denne besparelse kan opnås uden at sænke skolernes fastholdelses- og beskæftigelseseffekt.
De danske registerdata gør det muligt at lave relevante mål for skolernes ydelser, herunder deres evne til fastholde eleverne og at sikre dem efterfølgende beskæftigelse. På den anden side er ressourceopgørelserne noget mindre sofistikerede. Fremadrettet vil det derfor være nyttigt med yderligere data om anvendte ressourcer og procedurer på institutionsniveau. Det vil muliggøre dybere forståelse for, hvad der virker og ikke virker indenfor erhvervsuddannelserne, og hvorledes erhvervsskolerne kan lære af hinanden.
Det er begrebsmæssigt kompliceret at benchmarke erhvervsskolerne. Skolerne udbyder en lang række forskellige uddannelser. Det gør det vanskeligt at sammenligne de anvendte ressourcer, idet nogle uddannelser naturligt kræver flere undervisningstimer og udstyr end andre. Det gør det også vanskeligt at sammenligne skoleeffekterne vha. karakterer, idet de forskellige uddannelser
anvender meget forskellige prøveformer. Udover disse begrebsmæssige udfordringer er erhvervsskoleanalyserne udfordret på datasiden. Det er i mange tilfælde vanskeligt at sikre korrespondance mellem de anvendte ressourcer og
de elevrelaterede karakteristika, idet eleverne registreres på institutionsniveau og ressourcerne på overliggende hovedskoleinstitutionsniveau.
I arbejdspapiret har vi restringeret analyserne til cirka. 40 erhvervsskoler, hvor vi umiddelbart kan sikre korrespondancen mellem ressource og elevopgørelser. Skolernes forskellige bidrag er samtidigt forsøgt opsummeret i to generelt relevante effekter, nemlig fastholdelse af eleverne og beskæftigelse af de færdiguddannede.
Analyserne viser, at erhvervsskolernes effektivitet varierer betydeligt. Hvis alle uddannelser antages at være lige værdifulde for samfundet, kan der i gennemsnit spares 9-33% i undervisningstaxametre. Denne besparelse kan opnås uden at sænke skolernes fastholdelses- og beskæftigelseseffekt.
De danske registerdata gør det muligt at lave relevante mål for skolernes ydelser, herunder deres evne til fastholde eleverne og at sikre dem efterfølgende beskæftigelse. På den anden side er ressourceopgørelserne noget mindre sofistikerede. Fremadrettet vil det derfor være nyttigt med yderligere data om anvendte ressourcer og procedurer på institutionsniveau. Det vil muliggøre dybere forståelse for, hvad der virker og ikke virker indenfor erhvervsuddannelserne, og hvorledes erhvervsskolerne kan lære af hinanden.
Original language | Danish |
---|---|
Place of Publication | Odense |
Publisher | Syddansk Universitetsforlag |
Pages | 33 |
ISBN (Print) | 9788793119147 |
Publication status | Published - 2014 |
Series | Arbejdspapir. Rockwool Fondens Forskningsenhed |
---|---|
Number | 33 |
ISSN | 0909-9824 |