Analyse: Erhvervslivets retssikkerhed under næste pandemi

Denne analyse afdækker nogle af de væsentligste retssikkerhedsmæssige udfordringer, som coronapandemien og håndteringen heraf har haft for de store dele af dansk erhvervsliv, som har været ramt af restriktioner og derfor har benyttet sig af de indførte kompensationsordninger. Analysen er fremadskuende og har til formål at bidrage med konstruktive anbefalinger til, hvordan ordninger med kompensation fremover kan udformes, så de i videst muligt omfang tilgodeser virksomhedernes retssikkerhed under fremtidige pandemier. Analysen har tre omdrejningspunkter, som behandles i tre kapitler. Kapitel 3 omhandler konsekvenserne for virksomhederne af det manglende retsgrundlag for erstatning og kompensation. I kapitlet beskrives både erstatningsbestemmelsen i den gamle epidemilovs § 27 og den ekspropriationsbestemmelse og de kompensationsordninger, som blev indført som alternativ ved hasteændringerne af epidemiloven i marts 2020. Det fastslås, at det ikke er muligt direkte at sammenligne virksomhedernes manglende retskrav på erstatning i dag med den erstatningspligt, der tidligere gjaldt. Der er dog sket væsentlige ændringer i reglerne og principperne for kompensation, uden at det var genstand for grundig debat i Folketinget, og det har konsekvenser for virksomhederne, at de i dag, hvor de ikke har retskrav på erstatning, ikke kan forudsige, om og i hvilket omfang, de kan få kompensation i forbindelse med nye restriktioner. I kapitel 4 beskrives omfanget af og sagsbehandlingstiden for de største kompensationsordninger. Kapitlet indeholder også en redegørelse for selve sagsbehandlingen af ansøgningerne på ordningerne i Erhvervsstyrelsen. Overordnet viser gennemgangen, at ordningernes omfang har været enormt, og at ordningerne har skullet administreres under stort tidspres uden fortilfælde og administrative rutiner at læne sig opad. Dette har uundgåeligt skabt udfordringer med sagsbehandlingen, som der vil kunne drages erfaringer af ved tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen af fremtidige kompensationsordninger. Kapitel 5 vedrører virksomhedernes manglende mulighed for administrativ appel af Erhvervsstyrelsens afgørelser om kompensation, som indebærer, at virksomhedernes eneste appelmulighed har været at anlægge en civil sag ved domstolene. Som det fremgår af kapitlet, kan en afgørelse truffet af den offentlige forvaltning ellers normalt indbringes for en højere administrativ instans, hvilket har en lang række fordele for både borgeren i den konkrete sag og retstilstanden på området. Som det også fremgår af kapitlet er domstolsbehandling for hovedparten af sagerne ikke noget hensigtsmæssigt alternativ til administrativ appel, da det bl.a. er en langsommelig og dyr proces. Erhvervslivets retssikkerhed under næste pandemi 4 Justitia og Advokatsamfundet Nedenfor gengives helt kort analysens overordnede anbefalinger. For de fulde anbefalinger og dertilhørende retssikkerhedsmæssige overvejelser, se analysens afsnit 3.5 (for anbefalinger vedr. retsgrundlaget for erstatning og kompensation), afsnit 4.6 (for anbefalinger vedr. sagsbehandlingen) og afsnit 5.5 (for anbefalinger vedr. appel). Anbefalingerne har alle afsæt i principper om demokrati og retssikkerhed i bred forstand. Først og fremmest bør den demokratiske magtbalance sikres gennem bl.a. grundig debat om fremtidige kompensationsordninger i Folketinget og løbende inddragelse af Folketingets epidemiudvalg, når reglerne, der ligger til grund for ordningerne, ændres. Dernæst bør der indføres en klar og gennemskuelig regulering af området, så de erhvervsdrivende sikres bedre kendskab til deres rettigheder og pligter. Endelig bør sagsbehandlingen tilrettelægges på en sådan måde, at forvaltningsretlige regler og principper om bl.a. vejledning og genoptagelse iagttages, og at virksomhederne sikres adgang til at klage over det offentliges afgørelser.