Aktør-netværksteori: En sociologi om kendsgerninger, karakker og kammuslinger

Lad os forestille os, at man som studerende eller forsker nærmer sig en ny teori. Man har nu både hårdt arbejde og en række forvirrende episoder foran sig.Indledningsvis vil man typisk møde den nye teori som en lukket kasse. Man er selv placeret udenfor, men man kan konstater eeller få fortalt, at kassen gør bestemte ting. For eksempel kan man få at vide, at kassen/teorien tager bestemte typer af data ind og sender bestemte typer af forklaringer ud. I et optimistisk øjeblik tænker man måske, at det er relativt entydigt, hvad teorien handler om. Men denne fornemmelse af klarhed varer kun kort. Når man kommer lidt tættere på, opdager man at teorien ikke er én ting, men flere. Der er flere områder, flere væsentlige forfattere og flere varianter af teorien. Dertil kommer, at teorien er karakteriseret ved bestemte relationer: Nogle områder, forfattere og varianter hænger tydeligvis tæt sammen,mens andre har mindre med hinanden atgøre. Det kræver hårdt arbejde at få overblik over disse relationer, men det kan lade sig gøre. Man begynder at sætte pris på review-artikler, og man må i gang med at læse de nøgle tekster, som mange refererer til. Efter en ihærdig indsats kan man langsomt vinde klarheden tilbage. Man synes, man er ved at have greb om teorien. Man får måske endda fornemmelsen af at have den i sin hule hånd. Men præcis pådette tidspunkt begynder tingene at glide igen. Man opdager til sin overraskelse - og måske rædsel - at teorien faktisk ikke ligneren lukket kasse. Teorien er i vidudstrækning bygget på et udvalg af ældre teorier, som til lejligheden er blevet fortolket og anvendt på en særlig måde.Desuden er teorien er udviklet i samspil og konflikt med en række samtidige teorier.Teorien har således en livlig og betydningsfuld udenrigspolitik, som man helt har overset fordi man havde travlt medat orientere sig i indenrigspolitikken. De toformer for politik kan som bekendt ikke skilles ad, så nu åbner der sig igen en ny horisont: Hvis man skal finde ud af, hvad teorien er, må man opspore dens forbindelser til et sæt af forudgående og samtidige teorier. Hvordan kan man beskrive et fænomen, deri visse øjeblikke ligner en lukket kasse, men som ved nærmere eftersyn består af et uafgrænseligt virvar af elementer og relationer? Dette er i al sin enkelthed og i al sin kompleksitet, hvad aktør-netværksteori (ANT) beskæftiger sig med. ANT er en teori om teorier. Men ANT er også en teori om teknologi, videnskab,sociale aktører, samfund, natur og magt. Alle disse fænomener analyseres med den samme begrebsramme, nemlig den som er antydet i indledningen. Som en første approksimation kan vi sige, at aktørnetværksteori drejer sig om at tænke i punkter og forbindelser fremfor i kasser.I det følgende vil jeg introducere aktørnetværksteori på fra flere forskelligevinkler. Først vil jeg optegne nogle vigtige relationer til andre teoretiske traditioner (udenrigspolitikken) og de væsentligstedele af ANT (indenrigspolitikken). Hereftervil jeg indkredse den særlige analysestrategi som ANT står for. Hvordan analyserer man aktør-netværk? Hvad er de vigtigste analytiske redskaber og fremgangsmåder? og hvad betyder det, attænke på denne måde? I kapitlets anden del vil jeg gennemgå et antal klassiske ANT-analyser. Formålet med denne gennemgang er dels at give et indtryk af ANTs empiriske og teoretiskebidrag, dels at vise analysestrategien i praksis.