Abstract
Politiken meddelte en uges tid før jul i en stor overskrift: Klima og miljø tager tigerspring til tappen af vælgernes dagsorden. Dette er udledt fra en vælgerprofil, der angiver hvor mange der peger på hvilke områder som vigtigste politikområder. Men vi får ikke noget at vide om hvorvidt det er de enkelte vælgere, der har taget tigerspringet, eller om der er blevet flere vælgere, der har sat Klima og Miljø højst på dagsordenen. Det skyldes, at man ganske enkelt har talt op hvor mange, der peger på de enkelte områder. Man har således fået en profil af den "gennemsnitlige" vælger. Men man kan ikke skelne mellem hvor mange og hvor meget. Netop denne skelnen er måske ikke så interessant hvis man vil forudsige udfaldet af et kommende valg, men på spørgsmålet hvad skal vi gøre?- altså på handlingsplanet kan det være vigtigt.
Men hvad kan man gøre andet? Man kan "prøve at" definere en profil på individniveau. En profil på individ-niveau er en latent struktur, som skal estimeres individuelt. Man skal således for det enkelte individ forstå hvilke områder, som er vigtige politikområder og hvordan disse områder relateres til hinanden. Korrelation skal således være på individniveau og ikke på populationsniveau.
Gennem flere cases vil jeg vise,
- hvordan en latent struktur kan være en ratio-skal- hvordan (med inspiration fra Rasch) en ratio-skala kan estimeres- hvilke konsekvenser en sådan tilgang har for den efterfølgende beslutningsproces- hvordan den latente struktur (ratioskalaen) leder til en alternativ tænkning om segmentering
Men hvad kan man gøre andet? Man kan "prøve at" definere en profil på individniveau. En profil på individ-niveau er en latent struktur, som skal estimeres individuelt. Man skal således for det enkelte individ forstå hvilke områder, som er vigtige politikområder og hvordan disse områder relateres til hinanden. Korrelation skal således være på individniveau og ikke på populationsniveau.
Gennem flere cases vil jeg vise,
- hvordan en latent struktur kan være en ratio-skal- hvordan (med inspiration fra Rasch) en ratio-skala kan estimeres- hvilke konsekvenser en sådan tilgang har for den efterfølgende beslutningsproces- hvordan den latente struktur (ratioskalaen) leder til en alternativ tænkning om segmentering
| Original language | English |
|---|---|
| Title of host publication | Symposium i anvendt statistik : 28.-30. januar 2019 |
| Editors | Peter Linde |
| Number of pages | 1 |
| Place of Publication | København |
| Publisher | Økonomisk Institut, Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø |
| Publication date | 2019 |
| Pages | 236 |
| ISBN (Print) | 9788779043596 |
| Publication status | Published - 2019 |
| Event | 41. Symposium i Anvendt Statistik - Københavns Universitet, København, Denmark Duration: 28 Jan 2019 → 30 Jan 2019 Conference number: 41 http://statistiksymposium.dk/ http://www.statistiksymposium.dk/ |
Conference
| Conference | 41. Symposium i Anvendt Statistik |
|---|---|
| Number | 41 |
| Location | Københavns Universitet |
| Country/Territory | Denmark |
| City | København |
| Period | 28/01/2019 → 30/01/2019 |
| Internet address |