Skip to main navigation Skip to search Skip to main content

Magtudredningen 2.0 - tillæg

Project Details

Description


Magtudredningen 2.0 vil analysere det danske demokratis styrker og udfordringer. Formålet er at understøtte det danske demokratis levedygtighed og
legitimitet i lyset af en række væsentlige nye samfundstendenser, der er opstået siden afslutningen af den første magtudredning.
Det overordnede fokus er, hvordan disse samfundsudviklinger påvirker borgernes demokratiske medborgerskab, det politiske systems evne til at træffe beslutninger baseret på fair og demokratiske procedurer samt de politiske institutioners evne til at håndtere samfundsproblemer.
De præcise forskningsspørgsmål, som Magtudredningen 2.0 diskuterer, defineres på baggrund af kommissoriet samt en indledende og inddragende problemafdækkende fase. Da midlerne til ny forskning er begrænset i Magtudredningen 2.0, er et centralt element omfattende litteraturstudier af dansk og
international forskning om væsentlige spørgsmål om demokratiets levedygtighed og legitimitet.
Kernen i Magtudredningen 2.0 er analyser, der formidles i en serie af korte bøger. Hver bog giver en oversigt over den eksisterende viden angående et
emne, der har væsentlig betydning for det danske demokratis levedygtighed
og legitimitet. Bøgerne formidler videnskabelig viden i en tilgængelig form, der
understøtter offentlig debat og politisk handling i forhold til de udfordringer,
som det danske demokrati står overfor i det 21. århundrede.
StatusActive
Effective start/end date15/03/202531/12/2026